Omlægning til ikke-afhængighedsskabende præparat
Overlæge får ikke kritik for at omlægge ADHD-behandling fra det afhængighedsskabende præparat Motiron til Strattera, der ikke er afhængighedsskabende. Der blev taget relevant hensyn til risikoen for misbrug og risikoen for psykoser.
Sagsnummer:
23DNU61
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 17. august 2023
Juridisk tema:
Afhængighedsskabende lægemidler
Speciale:
Psykiatri
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Sygehuse/hospitaler
Type:
Indhentelse af informeret samtykke , Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives ikke kritik til:
- Overlæge , , for behandlingen og indhentelse af informeret samtykke.
Det betyder, at overlæge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
Det betyder videre, at overlæge indhentede samtykke på grundlag af fyldestgørende information.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af overlæge på , i perioden fra den 2. til den 25. juni 2020.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at ikke blev medicineret for ADHD på relevant og tilstrækkelig vis.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
I perioden fra den 2. til den 25. juni 2020 var 27-årige , der var kendt med paranoid skizofreni, ADHD og psykisk lidelse/adfærdsforstyrrelse forårsaget af cannabis, i et behandlingsforløb ved overlæge på , med henblik på medicinsk stabilisering og vejledning.
Den 3. juni 2020 drøftede og overlægen muligheden for behandling med Strattera i stedet for Motiron med henblik på at minimere risikoen for misbrug, og samtykkede herefter til at påbegynde behandling med Strattera.
Den 25. juni 2020 oplyste under en telefonsamtale med overlægen, at han ønskede at skifte fra Strattera til Motiron. Overlægen informerede om, at behandling med Motiron var forbundet med risiko ved psykose og ved tidligere misbrug, samt at hun ville undersøge muligheden for, at kunne skifte tilbage til Motiron, og give ham en tilbagemelding i den efterfølgende uge.
BEGRUNDELSE
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at Motiron (Methylphenidat) er et lægemiddel, der anvendes til behandling af ADHD. Motiron er et centralt stimulerende lægemiddel, hvorfor det er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Det fremgår af denne vejledning, at læger ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal være særligt opmærksomme på, at der ved brug af de ordinerede midler kan fremkaldes eller vedligeholdes lægemiddelafhængighed. Desuden kan en række andre tilstande udløses, forværres eller vedligeholdes ved regelmæssigt indtag af de ordinerede midler, eksempelvis psykoser.
Det fremgår videre af vejledningens pkt. 2.2.1., at lægen forud for enhver ordination skal overveje den forventede effekt og risikoen for uønskede virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrugs- og afhængighedspotentialet. Særlig opmærksomhed skal udvises ved ordination til patienter, som har særlig risiko for bivirkninger, herunder patienter der i forvejen har øget risiko for psykoser, såsom patienter der lider af skizofreni. Der skal desuden udvises forsigtighed ved ordination til patienter, der har eller tidligere har haft et stof- eller medicinforbrug, da de ofte vil være særligt udsatte for ny afhængighedsudvikling. Lægen skal desuden med regelmæssige mellemrum foretage en revurdering af indikationen, hvor der tages stilling til klinisk effekt, bivirkninger samt tegn på afhængighed, toleransudvikling eller misbrug/skadeligt brug af lægemidlet.
Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at Strattera (Atomoxetin) ligeledes er et lægemiddel, der anvendes til behandling af ADHD. Strattera er derimod ikke et centralt stimulerende lægemiddel, ligesom det ikke er påvist at være afhængighedsskabende.
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge for behandlingen.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:
- at overlægen på relevant vis vurderede, at var i risiko for at udvikle et misbrug af Motiron, idet han var kendt med psykisk lidelse/adfærdsforstyrrelse forårsaget af cannabis.
- at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt at anbefale at skifte fra Motiron til Strattera, idet Strattera har et mindre misbrugspotentiale end Motiron, og idet behandling med Motiron ikke var optimal som følge af s skizofrenidiagnose. Det kan hertil oplyses, at psykoser er et fremtrædende symptom ved paranoid skizofreni, og at præparatet Motiron har en høj risiko for at fremprovokere psykoser.
- at overlægen henset til ovenstående handlede i overensstemmelse med de nationale retningslinjer vedrørende ordination af afhængighedsskabende medicin, idet overlægen på relevant vis forholdte sig til risikoen for misbrug af Motiron og derefter anbefalede at skifte til et andet præparat med henblik på at minimere risikoen for misbrug.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 2. til den 25. juni 2020 på .
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:
- § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler:
- Punkt 2.1.6 om øvrige stofindicerede tilstande
- Punkt 2.2.1 om individuel vurdering af fordele, ulemper og risikogrupper