Manglende adgang til journal

Der gives ikke kritik til:

• praktiserende læge , , for behandlingen.

Det betyder, at læge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos i perioden fra den 18. oktober 2019 til den 3. marts 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at lægen ikke ville anerkende s PTSD-diagnose og forny hans recept på Lorazepam.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Det fremgår af en udtalelse, som praktiserende læge har afgivet til brug for sagen, at på 43 år henvendte sig til første gang den 17. oktober 2019 som ny patient.

Den 18. oktober 2019 var til konsultation hos læge med henblik på receptfornyelse. Det blev noteret, at han indvilligede i på et tidspunkt at gå ned på Lorazepam 3 mg dagligt i stedet for 4 mg. Han samtykkede ikke til, at lægen måtte indhente hans journal fra hans tidligere læge.

Det fremgår af udtalelsen fra læge , at hun herefter fornyede recepten på Lorazepam på baggrund af oplysninger i det fælles medicinkort (FMK).

Den 4. december 2019 var igen til konsultation hos læge med henblik på receptfornyelse. Lægen informerede om, at hun ikke kunne påtage sig at udskrive beroligende medicin, når hun ikke vidste, på hvilket grundlag denne medicin var opstartet, og hvad planen var for medicineringen. accepterede, at hun kunne indhente journalen fra hans tidligere læge. Han fik en ny recept på Lorazepam.

Den 21. januar 2020 var der en telefonkonsultation mellem og læge , hvor lægen oplyste at have læst den indhentede journal. Hun vurderede, at han skulle aftrappes af beroligende medicin, hvilket han var indstillet på, hvis det kunne foregå på en skånsom måde.

Den 28. januar 2020 var til konsultation hos læge . Lægen lagde en aftrapningsplan, som han accepterede.

Den 2. marts 2020 ringede til læge . 10 minutter efter telefonkonsultationen mødte han op på klinikken og afbrød lægen midt i en anden telefonkonsultation, da han ønskede en recept med det samme. Det afslog lægen.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det følger af vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler punkt 2.1.7 sammenholdt med punkt 3.2, at Lorazepam, som tilhører benzodiazepingruppen, er et afhængighedsskabende lægemiddel, der er omfattet af vejledningen.

Det fremgår af vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler punkt 2.2.2, at i udgangspunktet foretages revurdering af indikationen ved hver receptfornyelse, som derfor skal foregå ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg og ikke ved telefon- eller internet/e-mailkonsultation. I enkelte tilfælde hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, og hvor der ligger en detaljeret behandlingsplan, kan det efter en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse. Opfølgningsintervallet skal fremgå af behandlingsplanen. Ved behov for receptfornyelse mellem konsultationerne i de ovenfor skitserede tilfælde kan lægen, efter individuel vurdering, evt. gøre dette pr. telefon.

Det fremgår af vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler punkt 2.2.3, at den enkelte læge skal kontrollere, om patienten i forvejen behandles med afhængighedsskabende lægemidler, fx ved opslag i journal eller FMK. Hvis patienten ikke ønsker at afgive samtykke til, at de involverede læger kan udveksle eller tilgå de for behandlingen nødvendige helbreds- og medicinoplysninger, skal lægen overveje, om det vil være fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt at behandle den pågældende patient med afhængighedsskabende lægemidler.

Det fremgår videre af vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler punkt 3.2.2, at langvarig behandling med benzodiazepiner i hovedreglen skal undgås, da balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger vil være ufordelagtig for mange patienter ved langtidsbehandling (mere end to uger). Lægen skal derfor overveje den forventede behandlingsvarighed. En aftale med patienten om vurdering af effekt og bivirkninger tidligt i behandlingsforløbet skal indgå i behandlingsplanen. Hvis behandlingen fortsætter udover to uger, skal en ny aftale med patienten om forventet varighed, videre opfølgning og overvejelser om fremtidigt behandlingsophør indgå i behandlingsplanen. Nogle patienter har været i årelang behandling med disse lægemidler. Lægen skal regelmæssigt genoverveje den fortsatte indikation og hvor relevant forsøge at motivere disse patienter til at påbegynde udtrapning, alternativt nedtrapning til mindst mulige dosis. Begrundelsen for fortsat ordination skal fremgå af journalen. Patienter, der er i langvarig behandling, skal løbende revurderes, derudover skal de revurderes særligt grundigt mindst én gang årligt og evt. henvises til ’second opinion’ hos anden læge inden for samme eller andet relevant speciale.

Det fremgår endeligt af vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler punkt 3.2.1, at nogle patienter erfaringsmæssigt udvikler et misbrug af benzodiazepiner.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen:

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at læge på relevant vis fulgte vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, idet hun kontrollerede, om i forvejen var i behandling med afhængighedsskabende lægemidler ved opslag i FMK den 18. oktober 2019, og idet hun den 18. oktober og 4. december 2019 overvejede, om det var fagligt forsvarligt at behandle ham med afhængighedsskabende lægemidler, da han ikke ønskede at afgive samtykke til, at hun kunne tilgå hans tidligere journal, samt idet hun den 21. og 28. januar 2020 aftalte forventet varighed og videre opfølgning med , ligesom hun overvejede fremtidigt behandlingsophør.
• at det var relevant, at læge den 18. oktober og 4. december 2019 udtalte, at hun ikke havde lægelige oplysninger, der bekræftede, at var diagnosticeret med PTSD, da hun ikke havde samtykke til at rekvirere journalen fra hans tidligere læge.
• at det var relevant, at læge den 28. januar 2020 oplyste, at hun ikke kunne se på, hvilken baggrund diagnosen PTSD var stillet, idet der ikke forelå et lægebrev med udredning for PTSD og en PTSD-diagnose fra psykiatrien, og idet hun i stedet læste i journalen, at der i psykiatrien var stillet en medicinmisbrugsdiagnose, og der i den forbindelse ikke var fundet holdepunkter for diagnosen PTSD.
• at det ikke var relevant for konsultationens formål, som var at lægge en aftrapningsplan for den beroligende medicin og forny hans recept med baggrund heri, om han var diagnosticeret med PTSD eller ej, idet det som nævnt ovenfor var i overensstemmelse med vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler at lægge en aftrapningsplan.
• at det var fagligt forsvarligt, at læge den 2. marts 2020 tilbød en tid til konsultation den efterfølgende dag, idet var udeblevet fra en konsultation ugen forinden, fordi han havde taget en seddel med en forkert tid på fra bonprinteren ved seneste konsultation, og da recepter på afhængighedsskabende medicin ifølge vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler som udgangspunkt ikke skal fornys over telefonen.
• at det var relevant, at læge den 3. marts 2020 imødekom en telefonisk fornyelse af recepten, idet derved havde medicin i perioden, indtil lægeskiftet trådte i kraft, og idet hun ikke ønskede, at han skulle møde op i lægeklinikken i mellemtiden.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 18. oktober 2019 til den 3. marts 2020.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

• Punkt 2.1.7 om afhængighedsskabende lægemidler
• Punkt 2.2.2 om ordination og receptfornyelse
• Punkt 2.2.3 om behandlingssted og behandler
• Punkt 3.2 om anxiolytika og sedativa/hypnotika
• Punkt 3.2.1 om generelle overvejelser ved ordination
• Punkt 3.2.2 om behandlingsvarighed