Tilstrækkeligt med samtykke fra én forælder

Der gives kritik til:

• Afdelingslæge Person1(aut.ID ████), skadestuen, Hospital A, for behandlingen,
• Overlæge Person2 (aut.ID ████), ortopædkirurgisk afdeling, Hospital A, for behandlingen.

Der gives ikke kritik til:

• reservelæge Person3, skadestuen, Hospital A for behandlingen,
• Overlæge Person2, ortopædkirurgisk afdeling, Hospital A, for indhentelse af informeret samtykke.

Det betyder, at afdelingslæge Person1 og overlæge Person2 ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at 1. reservelæge Person3 udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder endeligt, at overlæge Person2 udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved indhentelse af samtykke forud for fremsendelse af henvisning.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen og ortopædkirurgisk afdeling, Hospital A, i perioden fra den 15. til den 19. maj 2015.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ømhed i armen blev tolket som en brækket arm, selvom der var tale om kræft.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 15. maj 2015 blev ████ på 11 år indbragt på skadestuen, Hospital A, da han igennem en måned havde haft ondt i sin skulder, og da han tidligere samme dag havde fået fysioterapeutisk behandling, hvor det var blevet vurderet, at der kunne være tale om et ledskred. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse og rejst mistanke om battered child syndrome.

Den 16. maj 2015 blev det noteret, at han skulle have en tid til ambulant kontrol den 19. maj 2015.

Den 18. maj 2015 blev der foretaget en gennemgang af røntgenbillederne, hvorved der fremkom mistanke om en tumor på den øvre del af hans overarm. Der blev taget kontakt til hans far, og der blev aftalt tid til konsultation og MR-scanning den følgende dag.

Den 19. maj 2015 blev der foretaget en MR-scanning, som gav mistanke om knoglekræft, hvorefter der blev sendt en henvisning til behandling på et knoglekræftcenter i By 1.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Afdelingslæge Person1

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere afdelingslæge Person1 for behandlingen af ████.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at han burde have sikret, at der blev foretaget røntgenundersøgelser i to på hinanden vinkelrette planer i forbindelse med vurderingen af det mistænkte brud, idet diagnosen battered child syndrome stilles ved brug af røntgenundersøgelser i mindst to på hinanden vinkelrette planer
• at han, henset til usikkerheden ved billeddiagnostikken, burde have henvist ████ til en CT-scanning eller have konfereret røntgenbilledet med en radiologisk speciallæge, med henblik på at stille den korrekte diagnose.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge Person1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ den 15. maj 2015 på skadestuen, Hospital A.

Overlæge Person2

Disciplinærnævnet vurderer videre, at der er grundlag for at kritisere overlæge Person2 for behandlingen af ████.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at han, henset til at der var rejst mistanke om battered child syndrome, burde have revurderet røntgenundersøgelsen fra den 15. maj 2015, da han blev konsulteret den 16. maj 2015
• at han, henset til at der var rejst mistanke om battered child syndrome, burde have fremrykket den videre udredning og undersøgelse af ████, da han blev konsulteret den 16. maj 2015.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge Person2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ den 15. maj 2015 på ortopædkirurgisk afdeling, Hospital A.

Det er imidlertid disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge Person2 fremsendte henvisningen til videre behandling til et knoglekræftcenter i By 1.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på:

• at operation for knoglesarkomer foretages på lige fod i By 1 og i By 2,
• at det var anført, at ████ opholdt sig hos sin far i By 3, hvorfor By 1 var tættest på hans bopæl geografisk.

1. reservelæge Person3

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere 1. reservelæge Person3 for behandlingen af ████.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at han som skademellemvagt kontaktede skadebagvagten i forhold til vurderingen af ████, herunder den foretagne røntgenundersøgelse, hvilket er sædvanlig procedure, når en skademellemvagt er i tvivl om håndteringen af en specifik problemstilling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at 1. reservelæge Person3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ den 15. maj 2015 på ortopædkirurgisk afdeling, Hospital A.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke forud for behandlingen af ████ på ortopædkirurgisk afdeling, Hospital A, den 19. maj 2015.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der blev iværksat en henvisning, uden at der var indhentet et informeret samtykke fra begge forældre.

SAGSFREMSTILLING

Klager har til sagen anført, at der blev fremsendt en henvisning, uden at der var indhentet et informeret samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.

Det fremgår af journalen for den 19. maj 2015, at overlæge Person2 noterede, at det på baggrund af en konferering med et andet behandlingssted var blevet besluttet, at ████ skulle henvises til videre behandling på et knoglekræftcenter i By 1, idet der var fundet forandringer i hans højre overarm, som kunne være forenelig med en kræftsygdom. ████ og hans far blev informeret herom, og de var indforståede med henvisningen.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det modsætningsvist af sundhedslovens § 17 fremgår, at hvis en patient er under 15 år, er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal give samtykke til behandlingen.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at hvis patienten er under 15 år, er det forældremyndighedens indehaver, der skal give samtykke.

Disciplinærnævnet bemærker, at der ikke i sundhedslovgivningen udtrykkeligt er taget stilling til, hvornår behandling kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Forældreansvarsloven indeholder imidlertid regler om forældremyndighedsindehavernes beslutninger vedrørende barnets forhold.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at gældende ret på sundhedsområdet må findes ved at fortolke sundhedslovens regler i lyset af reglerne i forældreansvarsloven.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 3, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold krævet enighed mellem forældrene, når forældrene har fælles forældremyndighed. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv.

Det fremgår af forarbejderne til forældreansvarslovens § 3, at der i forhold til forældremyndighedsindehavernes beslutningsbeføjelser, hvor der er fælles forældremyndighed, skelnes mellem ”væsentlige beslutninger” og ”overordnede forhold i barnets daglige liv”. Udgangspunktet er, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed. Visse forhold må betragtes som så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige herom. Dette gælder for eksempel beslutninger vedrørende væsentlige lægelige indgreb, herunder væsentlig medicinsk behandling. Det samme må gælde undersøgelser af barnet, der f.eks. kræver ikke ubetydelige legemsindgreb eller eksempelvis psykologiske eller psykiatriske undersøgelser eller behandlinger. Bopælsforælderen kan derimod træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv på egen hånd. Større spørgsmål af dagligdags karakter kan en bopælsforælder tage stilling til alene. Dette gælder for eksempel beslutninger vedrørende barnets daglige velbefindende, herunder om barnet skal gå til skolepsykolog, i en skilsmissegruppe eller lignende.

Disciplinærnævnet vurderer herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge Person2 for indhentelse af samtykke forud for fremsendelse af henvisningen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at henvisningen til udredning på et knoglekræftcenter i By 1 ikke kan anses som en væsentlig beslutning, der kræver begge forældres samtykke, idet henvisningen ikke indebar et egentligt valg af behandling, og idet henvisningen ikke omfattede et væsentligt lægeligt indgreb
• at overlægen indhentede samtykke til henvisningen fra ████s far, som havde del i forældremyndigheden.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge Person2 handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved sin indhentelse af informeret samtykke forud for fremsendelse af henvisning vedrørende ████ den 19. maj 2015 på ortopædkirurgisk afdeling, Hospital A.

Nævnets beslutning

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn for så vidt angår behandlingen foretaget af 1. reservelæge Person3 samt overlæge Person2s indhentelse af samtykke.

Afgørelsen vedrørende behandlingen foretaget af afdelingslæge Person1og overlæge Person2 er truffet af formand ████ og nævnsmedlem A, henset til, at det følger af disciplinærnævnets forretningsordens § 10, stk. 1, at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.

Nævnsmedlem B har afgivet følgende mindretalsudtalelse vedrørende behandlingen foretaget af afdelingslæge Person1: ”Der skal ikke gives kritik til afdelingslæge Person1, idet det er ikke en forudsætning for at stille diagnosen battered child syndrome, at der foretages røntgenundersøgelse af knogler i to planer, og idet det kan retfærdiggøres, at gennemgang af røntgenbilleder med en røntgenlæge og eventuel supplerende røntgenundersøgelser eller CT-scanninger udskydes til den førstkommende hverdag, da der ikke var tale om en helt akut lidelse.”

Nævnsmedlem C har afgivet følgende mindretalsudtalelse vedrørende behandlingen foretaget af afdelingslæge Person1: ”Der skal ikke gives kritik til afdelingslæge Person1, idet det i visse tilfælde alene er muligt at få røntgenbillede i 1 plan, eksempelvis grundet smerter, hvilket ikke automatisk udløser en CT-scanning, særligt ikke ved børn. Da det blev vurderet, at der med røntgenbilledet var svar på de stillede spørgsmål, var der ikke grundlag for at tage yderligere røntgenbilleder, og det var relevant at han fastholdt behandlingen. Diagnosen battered child syndrome skal ikke stilles i en skadestue, idet patienter her diagnosticeres og behandles for den akutte problemstilling, men en eventuel mistanke herom skal imidlertid rejses, og de rette videre tiltag skal igangsættes.”

Nævnsmedlem B har afgivet følgende mindretalsudtalelse vedrørende behandlingen foretaget af overlæge Person2: ”Der skal ikke gives kritik til overlæge Person2, idet det kan retfærdiggøres, at gennemgang af røntgenbilleder med en røntgenlæge og eventuel supplerende røntgenundersøgelser eller CT-scanninger udskydes til den førstkommende hverdag, da der ikke var tale om en helt akut lidelse.”

Nævnsmedlem C har afgivet følgende mindretalsudtalelse vedrørende overlæge Person2: ”Der skal ikke gives kritik til overlæge Person2, idet han ifølge sin udtalelse ikke blev konsulteret omkring diagnosen og vurderingen af billederne, men udelukkende om, hvorvidt hans ambulatorie måtte overbookes. Der var derfor ikke grundlag for, at han skulle forholde sig til røntgenbilleder eller udredningen inden ████ blev set i ambulatoriet. Han kan ikke stilles til ansvar for behandlingen i skadestuen, idet en aftale om overbooking er en rent administrativ forespørgsel, der ikke kan sidestilles med en konference af patientens behandling og udredning.”

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 16 om information til patienten
• § 17 om mindreåriges samtykke

Bekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014 af forældreansvarsloven:

• § 3 om beslutninger vedrørende barnets forhold

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• 10 om nævnets afgørelser

Vejledninger

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

• Punkt 2.3 om samtykkets indhold
• Punkt 3.3. om risiko for komplikationer og bivirkninger