Det var relevant at oplyse om mulig diagnose

Speciallæge i mammaradiologi får ikke kritik for at oplyse patient om mulig brystkræftdiagnose forud for en vævsprøvetagning fra to mistænkelige knuder i brystet. Oplysningen blev også givet på rette tidspunkt.

Sagsnummer:

24DNU66

Offentliggørelsesdato:

4. juli 2024

Speciale:

Røntgen (radiologi)

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Øvrig speciallægepraksis

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Ikke kritik

Speciallæge i mammaradiologi Person1 (aut. ID ████) fra Behandlingssted 1 får ikke kritik for behandlingen.

Klagen

Du har klaget over, at du ikke fik en korrekt behandling af speciallæge i mammaradiologi Person1 hos Behandlingssted 1, den 5. september 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

  • oplysning om fund af brystkræft burde være givet på en anden måde eller på et senere tidspunkt.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Som led i det danske screeningsprogram fik du foretaget en screeningsmammografi den 22. august 2023. Da der blev fundet forandringer i højre bryst ved undersøgelsen, blev du viderehenvist til en klinisk mammografi. En klinisk mammografi består af en mammografi, en ultralydsundersøgelse og en føleundersøgelse. Undersøgelsen kan suppleres med en vævsprøveundersøgelse, hvis der findes mistænkelige forandringer i brystet.

Du fik lavet den kliniske mammografi af speciallæge i mammaradiologi Person1 hos Behandlingssted 1 den 5. september 2023. Du var 61 år på undersøgelsestidspunktet. Ved mammografien blev der fundet en større samt en mindre knude i højre bryst. Knuderne blev genfundet ved en ultralydsundersøgelse. Den store knude blev ligeledes genfundet ved en føleundersøgelse. Du fik taget vævsprøver fra begge knuder samt henvist til yderligere undersøgelser og behandling på et andet behandlingssted. Du blev oplyst om, at der formentlig var tale om kræft.

Du har oplyst, at du havde en meget uheldig og traumatisk oplevelse i forbindelse med den kliniske mammografi. Dette skyldtes, at du fik at vide, at du havde brystkræft i forbindelse med, at du spurgte ind til, hvorfor der skulle tages vævsprøver fra brystet. Du burde i stedet have fået at vide, at der var mistanke om brystkræft, men at du ville få endeligt svar i forbindelse med en brystkirurgisk undersøgelse, hvor du samtidig ville kunne få svar på de spørgsmål, som du havde i forbindelse med diagnosen.  

Begrundelse

Vi behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. En autoriseret sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

Vi vurderer i vores afgørelse, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det betyder, at vi tager stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, sundhedspersonen har på behandlingstidspunktet.

Vi tager ikke stilling til, om en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har modtaget partshøringssvar fra speciallæge Person1. Partshøringssvaret er indgået i den samlede vurdering af sagen.

Du har oplyst, at du fik at vide, at du havde brystkræft ved den kliniske mammografi

Speciallæge Person1 har oplyst, at speciallægen ikke har sagt til en patient, at patienten havde brystkræft i forbindelse med en klinisk mammografi. Dette skyldes, at de billeddiagnostiske undersøgelser kan rejse mistanke om kræft, men diagnosen stilles endeligt ved en vævsprøveundersøgelse. Speciallægen har videre oplyst, at speciallægen normalt fortæller patienten, at der skal tages en vævsprøve, fordi der er fundet en eller flere forandringer i brystet. Hvis patienten beder om et mere udførligt svar, oplyser speciallægen, at der kan være tale om eller formentlig er tale om brystkræft, afhængigt af fundene ved de billeddiagnostiske undersøgelser, men at diagnosen skal stilles endeligt ved en vævsprøveundersøgelse.

I journalen står, at du fik at vide, at du formentlig havde brystkræft.

Vi har lagt vægt på, at:

  • oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Det skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
  • vi ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da vi træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Vi har således ikke mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med vores behandling af sagen, som tilfældet er ved domstolene
  • kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og vi finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Vi lægger derfor ved denne afgørelse til grund, at du fik at vide, at du formentlig havde brystkræft.

Vores resultat

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i mammaradiologi Person1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • oplysningen om, at du formentlig havde brystkræft blev givet på relevant vis og på rette tidspunkt. Du fik at vide, at du formentlig havde brystkræft i forbindelse med en klinisk mammografi, hvor der skulle tages vævsprøver fra to knuder i brystet. Du var blevet indkaldt til undersøgelsen, da der var mistænkelige fund ved en screeningsmammografi. Du spurgte under undersøgelsen ind til, hvorfor der skulle tages vævsprøver fra brystet.

Er der mistænkelige fund ved en screeningsmammografi, indkaldes patienten til supplerende undersøgelser i form af en klinisk mammografi, som skal be- eller afkræfte ondartet sygdom. Dette får patienten at vide i forbindelse med indkaldelsen, og patienten bør derfor være forberedt på, at der kan være tale om kræft. 

Hvis der skal tages vævsprøver fra brystet i forbindelse med en klinisk mammografi, er radiologen forpligtet til at orientere patienten herom, herunder oplyse patienten om årsagen til at der skal tages vævsprøver. Er der ud fra de billeddiagnostiske fund samt føleundersøgelsen bestyrket mistanke om, at patienten har brystkræft, vil radiologen på forespørgsel normalt oplyse patienten om, at der formentlig er tale om brystkræft. Dette skyldes, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand. Informationen bør altid gives på en hensynsfuld måde. Det kan dog være vanskeligt at overbringe en mulig kræftdiagnose på en god måde, og det vil i langt de fleste tilfælde komme som et chok og et traume for patienten, som kræver efterfølgende bearbejdning.

Selvom der er bestyrket mistanke om brystkræft, kan der ikke stilles en diagnose under en klinisk mammografi, da diagnosen stilles endeligt på baggrund af en vævsprøveundersøgelse. Patienten kan derfor først få svar på, om det er kræft, hvilken kræfttype der er tale om, og hvilke behandlingsmuligheder der er, når der foreligger svar på vævsprøveundersøgelsen. Patienten får normalt svar i forbindelse med en brystkirurgisk undersøgelse.

Speciallæge i mammaradiologi Person1 har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af dig den 5. september 2023 hos Behandlingssted 1.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

  • 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

  • 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd