Klage over brud på tavshedspligt og over smertebehandling

Patientklagenævnet finder, at reservelæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i Anstalten ved <***> i 1992 og 1993.Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> har brudt sin lægelige tavshedspligt ved at sende lægelige oplysninger om <***> til Statsfængslet i <***> i 1993.Den endelige vurdering af brud på tavshedspligten henhører under domstolene, jfr. straffelovens § 152b.Afgørelsen er truffet i henhold til § 6, stk. l, i lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven). Efter denne bestemmelse er en læge forpligtet til under udøvelsen af sin gerning at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.Afgørelsen er endvidere truffet i henhold til lægelovens § 9. Efter denne bestemmelse har lægen under ansvar efter straffelovens § 152b tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der tilhører privatlivet, medmindre lægens videregivelse af oplysningerne er berettiget.Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at <***> i 1988 havde bugspytkirtelbetændelse og senere var indlagt og fulgt i ambulatoriet på især medicinsk afd. <***>. Der er her påvist tilbagevendende cyste i en del af bugspytkirtlen og flere gange tømt væske herfra. Endvidere er påvist en let sukkersyge, som behandles med diæt og tabletter. Sukkersyge af denne type kan være en følge af kronisk bugspytkirtelbetændelse. Af journalkopi fra afdelingen ses ikke at være diagnosticeret astma, som kunne have medført overvejelser om den smertestillende behandling med morfika.Patientklagenævnet finder med hensyn til <***>s klage af 19. april 1993 over den smertestillende behandling, at reservelæge <***> har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld. Omregningen af den smertestillende medicin er i overensstemmelse med gængse tabeller, og engangsdoseringen blev af reservelæge <***> ændret til 2 gange dagligt, idet der ikke var tilstrækkelig smertestillende effekt om natten.Patientklagenævnet har med hensyn til <***>s klage over, at reservelæge <***> i l år ikke ville behandle hans sukkersyge og ikke ville sygemelde ham for bugspytkirtelbetændelse, astma og sukkersyge, lagt vægt på, at reservelæge <***> i sin erklæring har anført, at <***> er blevet behandlet for sukkersyge, bl.a. med tabletter, samt at hun har sygemeldt ham i det omfang, hun ud fra lægelig vurdering har skønnet det nødvendigt.Patientklagenævnet finder, at reservelæge <***> har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***>s sukkersyge og bugspytkirtelbetændelse. Ingen af de af <***> anførte diagnoser giver i sig selv anledning til længerevarende sygemelding. Astma har ikke været registreret på medicinsk afdeling <***>, og <***> har haft en let sukkersyge. Desuden har lidelsen i bugspytkirtlen ikke medført andre funktionsnedsættelser.Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> har brudt sin tavshedspligt ved at videregive lægelige oplysninger om <***> til <***> Statsfængsel.Patientklagenævnet finder, at hensynet til den lægelige behandling af <***>s sygdom, som ifølge overlæge <***> var argumentet for videregivelse af oplysningerne, ikke burde have gået forud for hensynet til <***> og hemmeligholdelsen af de lægelige oplysninger. Overlæge <***> burde istedet have valgt at lade <***> aftale med lægerne i <***> Statsfængsel, hvilke oplysninger der skulle indhentes.Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> ikke udtrykkeligt havde givet samtykke til, at oplysningerne blev videregivet, samt at overlæge <***> videregav helbredsoplysningerne uopfordret.Sekretariatet bemærker, at <***> ved afgørelsens fremsendelse orienteres om, at Patientklagenævnet kun er kompetent til at behandle spørgsmål af sundhedsfaglig karakter, og således ikke har mulighed for at tage stilling til de klager, <***> har fremført over fængselspersonalets og de involverede lægers opførsel.