Klage over utilstrækkelig behandling af karies (tandfyldning, bite-wing røntgenundersøgelser)

Patientklagenævnet finder, at tandlæge <****>, <****> kommunale tandpleje, har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med sin behandling af <****> fra den 18. december 1992 til den 14. juni 1995.

Det er Patientklagenævnet bekendt, at karies er en sygdom, der skyldes sygdomsfremkaldende bakteriebelægninger, der ligger uforstyrret på tandoverfladen i lang tid. Når bakteriebelægningerne fjernes eller forstyrres grundigt, går en igangværende kariesproces i stå, og der skal lang tid til, før den går igang igen, og den kan faktisk helt standses, hvis bakterieforstyrrelsen fortsætter. Det betyder, at tandlægen, der finder et igangværende kariesangreb på et tidligt stadie, har tid til at informere patienten om, hvordan han selv er i stand til at forhindre en videre udvikling af sit eller sine kariesangreb. Hvis denne information bliver forstået, og patienten foretager det nødvendige renhold, vil der ske en standsning af igangværende processer, og det bliver det ikke nødvendigt med fyldningsbehandling. Fluorbehandling af det begyndende kariesangreb bidrager yderligere til at sænke hastigheden, hvormed et kariesangreb udvikler sig. Denne form for behandling kaldes under ét: "non-operativ kariesbehandling".

For at det skal kunne lade sig gøre at standse igangværende kariesprocesser på denne måde, skal tandlægen finde og udpege de aktive steder for patienten, og patienten skal på sin side følge tandlægens råd og anvisninger.

Bliver igangværende kariesangreb ikke standset, udvikler processen sig, og det bliver nødvendigt at behandle den kariesangrebne tand med en fyldning. Hvornår det i det enkelte tilfælde er nødvendigt at vælge at behandle den karierede tand med en fyldning, er et skøn den enkelte tandlæge foretager over udviklingshastigheden i hvert enkelt tilfælde, ved at afveje kariesangrebets dybde, dets udvikling over tid overfor hyppigheden og graden af plakfjernelse. Som supplement til de kliniske undersøgelser, kan tandlægen benytte sig af bite-wing røntgenoptagelser af kindtænderne, hvorved han får et indtryk af, hvor dybt kariesangrebet går ind i tanden. Dette er en god hjælp til at foretage det rigtige behandlingsvalg, men ved vurdering af udviklingshastigheden af et kariesangreb er det nødvendigt med to billeder taget over tid.

Den 18. december 1992 undersøgte tandlæge efter dennes tilflytning fra . Den sidste undersøgelse fra viser, at man dér fandt tre begyndende kariesangreb den 9.juni 1992. Der tages bite-wing røntgenbilleder i december 1992 til hjælp for undersøgelsen. Tandlæge registrerede, at der ikke var karies, men at tyggefladen på -71 skulle observeres.

Patientklagenævnet finder, at bite-wing billederne var utilstrækkelige, fordi netop to af de tandflader, der vender mod hinanden i de to bageste kindtænder i højre side af overkæben (7+2 ,6+4 ) der i var fundet begyndende karies i, lapper over hinanden, så man ikke kan se, om det fund er rigtigt. På denne baggrund burde der være taget nye billeder. Det kariesangreb, der i var fundet på +72 i venstre side af overkæben har ikke en størrelse, så det ses på billedet.Under tyggefladens emalje på -61 og -71 ses en ganske lille opklaring i tandbenet på begge tænder. Udfra det foreliggende billede ses disse to kariesangreb at være begyndende, og det kan det ikke afgøres, om der er tale om standsede kariesangreb, dertil behøves to billeder taget med mindst et års mellemrum.

I de første store kindtænder i begge sider af underkæben ses der begyndende karies i emaljen på de tandflader, der vender bagud i tandrækken på begge tænder (64 - 64).

Patientklagenævnet finder, at disse røntgenfund, selv uden nye billeder, i sig selv burde have givet anledning til "non-operativ" behandling af de igangværende kariesangreb. Den manglende diagnosticering af de igangværende kariesangreb har således ført til, at tandlæge ikke foretog den nødvendige behandling

I marts 1994 foretog tandlæge undersøgelse og efterfølgende tandfyldning af den ene af de to tandflader 7+2 , som ikke var fundet på de overlappende billeder fra december 1992. Den anden af de to nabotandflader registreredes nu som værende karieret, men i begynderstadiet. Patientklagenævnet finder, at disse fund burde have givet anledning til at tage nye røntgenbilleder, da der åbenbart må have været en kariesudvikling i de to tænder i løbet af de 1½ år siden sidste sæt bite-wing røntgenbilleder. Det blev ikke gjort. Derudover lakerede tandlæge -71 . Billederne fra december 1992 viste et lille kariesangreb i -71. På den baggrund finder Patientklagenævnet, at det ville være nødvendigt at tage et nyt bite-wing røntgenbillede for at se, om det kariesangreb var i udvikling, eller om det var standset. Da der ikke blev taget de nævnte bite-wing røntgenbilleder, og der heller ikke klinisk eller ved tidligere billeder blev fundet de kariesangreb, der faktisk var, så har det heller ikke ved denne undersøgelse været muligt at give den nødvendige "non-operative" kariesbehandling.

I januar 1995 begyndte 6-4 at give symptomer. Det var en af de tænder, der allerede havde et kariesangreb i december 1992, som ikke blev fundet. Kariesangrebet havde udviklet sig til at være så dybt, at tandlæge måtte lave det over flere gange. Patientklagenævnet finder, at det kunne være undgået.

I juni 1995 foretog tandlæge den afsluttende undersøgelse af . Undersøgelsen blev suppleret med bite-wing røntgenbilleder. valgte på denne baggrund at behandle to kariesangreb, 6+2 og -64 , med "non-operativ" kariesbehandling i form af fluorbehandling og instruktion i brug af tandtråd. Patientklagenævnet finder, at tandlæge s diagnostik af bite-wing røntgenbillederne var utilstrækkelig. Patientklagenævnet finder, at der er følgende kariesforandringer i tandsættet: I emaljen på følgende tænder: +72 . I emaljen og 1/3 af dentinens bredde på følgende tænder: 6+2 , 5+4 , +54 . I emaljen og ½ af dentinens bredde på følgende tænder: -64 , -71 .

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at -64 og -71 havde behov for fyldningsbehandling, mens det ville være korrekt at behandle de øvrige kariesangreb med "non-operativ" kariesterapi.

Tandlæge anvendte en behandlingsstrategi, der søgte at standse kariesprogressionen ved undersøgelsen i juni 1995. Det er som nævnt en anerkendt og nyttig metode, når den anvendes i tide, og systematisk. I dette tilfælde burde den behandlingsmetode som nævnt undervejs være taget i anvendelse langt før det blev gjort. I juni 1995 var det for sent for to af kariesangrebenes vedkommende, og det blev ikke gjort i tide overfor de kariesangreb, der kunne ses på billederne, men ikke blev set af tandlæge .

Patientklagenævnet finder således, at tandlæge ikke har handlet med den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af , da han igennem sit behandlingsforløb udviste en mangelfuld diagnostik, og som følge deraf en mangelfuld behandling.