Medicinering med penicillin trods overfølsomhed herfor.

Reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 22. september 1998.

Sygeplejerske <***> på medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, ved behandlingen af <***> i nattevagten den 22. september 1998.

Reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 14. september 1998.

Reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 18. september 1998.

De læger på medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 11. til den 22. september 1998, har ikke overtrådt lægeloven.

De sygeplejersker på medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, der var involveret i observation og pleje af <***> i perioden fra den 11. til den 22. september 1998, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

<***>, som gennem flere havde været i behandling for dårligt hjerte og forhøjet blodtryk, blev via Falck fredag den 11. september 1998 indlagt på medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, på grund af nedsat kraft i højre arm og ben. Dette havde stået på ca. et døgn. Det fremgår af journalen, at der ved den objektive undersøgelse af <***> fandtes normal kraft i alle fire ekstremiteter. Der blev rekvireret fysioterapeut med henblik på en nærmere vurdering af optræningsbehovet. Der fandtes ingen talebesvær og ingen bevidsthedssvækkelse. Af journalen fremgår endvidere, at det blev noteret, at <***> ikke tålte penicillin, idet dette tidligere havde givet hende udslæt.

<***> blev indlagt til observation for slagtilfælde med højresidig lammelse (apoplexi med højresidig hemiparese). <***> var indlagt weekenden over, og den 14. september 1998 vurderede reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, at hun var i sin habitualtilstand og kunne udskrives. Reservelægen tilrådede dog intensiveret hjemmehjælp.

Reservelæge <***> har i sin udtalelse til sagen redegjort for, at han den 14. september 1998 af sygeplejepersonalet fik oplyst, at <***> kunne gå omkring med rollator, som hun også havde derhjemme. Det fremgår i overensstemmelse hermed af sygeplejekardex, at <***> kunne gå omkring i afdelingen med en rollator med lidt støtte. Det fremgår endvidere, at hun havde nedsat kraft i højre arm, men kunne bruge denne uden besvær.

Det blev aftalt, at sygeplejepersonalet kontaktede hjemmeplejen i <***>s kommune, og at der blev installeret kaldeapparat i hjemmet. Ifølge sygeplejekardex blev hjemmeplejen kontaktet den 14. september 1998 med henblik på dagligt tilsyn og kaldeapparat. Herefter blev <***> udskrevet.

<***> kunne imidlertid ikke klare sig derhjemme. Hjemmeplejen var ikke blevet orienteret i tide, og hun blev senere samme dag, den 14. september 1998, atter indlagt på medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, af sin praktiserende læge. Genindlæggelsesjournalen blev skrevet af reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, som ikke foretog optegnelser om allergier. Det fremgår, at den gamle journal var midlertidig bortkommet. Ved sin undersøgelse af <***> fandt reservelæge <***>, at <***> havde ganske let nedsat kraft i højre arm og ben, og at hun ikke kunne gå uden støtte.

Af sygeplejekardex fremgår, at <***> stort set var selvhjulpen i afdelingen. Heraf fremgår endvidere, at <***> var urealistisk i forhold til sin vurdering af behov for hjælp i hjemmet.

Den 15. september 1998 blev der arrangeret tværfaglig konference mellem hjemmehjælp, familie og plejepersonale, og der blev forvarslet genoptræning. Den 16. september rekvireredes gynækologisk tilsyn på grund af svamp.

Om aftenen den 16. september samt den 17. september 1998 faldt <***> pludselig mens hun var på toilettet. Man observerede endvidere, at hun virkede tiltagende fjern og forvirret. Der bestiltes herefter akut EKG-undersøgelse, som imidlertid ikke viste nytilkomne symptomer. På denne baggrund blev det vurderet, at <***> muligvis havde haft en ny, mindre blodprop i hjernen.

Den 18. september 1998 fik <***> feber. Der blev foretaget klinisk undersøgelse, røntgenundersøgelse af lungerne, mikrobiologisk undersøgelse af urinen og opspyt fra lungerne, samt foretaget blodprøver med henblik på at finde årsagen til feberen. Der blev endvidere givet væske i en blodåre. Reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, noterede i journalen, at der ved tiltagende feber og hoste skulle gives penicillin.

Den 19. september 1998 noterede læge <***>, at man skulle vente med antibiotisk behandling, indtil nærmere undersøgelse forelå.

De følgende par dage fik <***> det lidt bedre. I sygeplejekardex er gjort notater om, at hun var oppegående.

Den 21. september 1998, sent om aftenen fik <***> imidlertid atter feber. Den 22. september 1998, kl. 1.30 tilkaldte sygeplejerske <***> reservelæge <***>, som ved lytteundersøgelse af lungerne fandt tegn på mulig lungebetændelse, og ordinerede yderligere undersøgelser samt penicillin.

Reservelæge <***> har i sin udtalelse til sagen anført, at hun foretog ordinationen i henhold til det tidligere notat, det vil sige notat af 18. september 1998 foretaget af <***>.

Sygeplejerske <***> har i sin udtalelse til sagen oplyst, at hun er vidende om, at det er hendes ansvar, at checke om en patient er overfølsom overfor et lægemiddel. I dette tilfælde stod lægen med journalen i hånden, da hun ordinerede penicillin. Hun var således overbevist om, at lægen selv havde checket om <***> var overfølsom over for penicillin.

Afdelingssygeplejerske <***> har i udtalelse til sagen oplyst, at natsygeplejersken <***> indgav første penicillindosis uden kontrol af oplysning om allergi. Det fremgår af sygeplejekardex’s stamoplysninger, at <***> ikke tålte penicillin. Der blev imidlertid ikke umiddelbart observeret nogen allergisk komplikation. Da sygeplejerske <***> skulle indgive anden dosis, blev han imidlertid opmærksom på forholdet og underrettede <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, herom. Herefter blev der ordineret en anden type antibioticum.

Den 22. september 1998 kl. 6.45 tilkaldte sygeplejerske <***> atter reservelæge <***>, som tilså <***>, idet temperaturen var steget yderligere, og kontakten blevet dårligere. Lægen foretog klinisk undersøgelse, blodprøver, EKG og bloddyrkning, og ordinerede herefter to typer antibiotika mod bakterier i blodet (sepsis). Ved morgenkonference orienterede reservelæge <***> om <***>s tilstand, og det blev på baggrund heraf besluttet at foretage akut CT-scanning af hjernen. Scanningen viste forandringer som ved ældre og frisk vævshenfald (3 lacunære infarkter). I de følgende timer tilkom tegn på aftagende nyrefunktion og ophørt tarmfunktion. Tilstanden blev tolket som blodforgiftning (sepsis), hvilket blev bekræftet ved de bloddyrkningsundersøgelser, der senere kom svar på.

<***> var vedvarende dårlig og døde sent om aftenen den 22. september 1998.

Der er klaget over, at reservelæge <***> udskrev <***> allerede den 14. september 1998. Der er endvidere klaget over, at <***> fik ordineret penicillin to gange på trods af, at der var noteret CAVE penicillin i journalen. Der er videre klaget over, at de involverede læger ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af <***> i indlæggelsesperioden, herunder ikke foranledigede CT-scanning, og at de involverede sygeplejersker ikke var tilstrækkelig omhyggelige ved deres observation og pleje af <***> i indlæggelsesperioden.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af reservelæge <***>s, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, behandling af <***> den 14. september 1998.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at <***> havde haft tegn på blodprop i hjernen, men at disse symptomer var aftaget stærkt eller forsvundet, ligesom det var opfattelsen, at <***> klarede sig nogenlunde som før indlæggelsen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at reservelæge <***> relevant aftalte med en sygeplejerske, at hjemmeplejen skulle orienteres, og at hjemmehjælpen skulle intensiveres, herunder at der skulle arrangeres et kaldeapperat.

Nævnet finder herefter, at reservelæge <***> har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han udskrev <***> den 14. september 1998

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, behandling af <***> den 18. september 1998 i forbindelse med mulig medicinordination.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at reservelæge <***>s erklæring fremgår, at han med "penicillin" mente "antibiotikum". Nævnet finder dog, at det ville have været hensigtsmæssigt om <***> havde sørget for at <***> en mere præcis anbefaling af mulig ordination.

Nævnet har herved lagt vægt på, at ordinationen var upræcis, hvilket var medvirkende årsag til, at <***> senere fik ordineret penicillin.

Patientklagenævnet finder, at reservelæge <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, har overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 22. september 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at reservelæge <***> ordinerede penicillin til <***>. Nævnet har herunder lagt vægt på, at reservelæge <***> selv havde optaget journal uden at udspørge om overfølsomhed, og at hun undlod at genoptage udspørgen herom, da hun relevant fandt indikation for antibiotisk behandling.

Patientklagenævnet kan oplyse, at man godt kan vælge at give penicillin trods oplysning om allergi, idet en sådan oplysning ikke altid er korrekt, og idet penicillin er et glimrende antibiotikum. I så fald skal man dog argumentere for dette valg i journalen og ordinere relevante observations foranstaltninger.

Patientklagenævnet finder, at sygeplejerske <***>, medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, har overtrådt lov om sygeplejersker ved behandlingen af <***> den 22. september 1998.

Nævnet har herved lagt vægt på, at sygeplejerske <***> burde have været opmærksom på, om der i journal og sygeplejecardex skulle stå CAVE et givet lægemiddel.

Nævnet finder videre, at der havde været hensigtsmæssigt, om sygeplejerske <***> havde givet sig tid til at <***> til familien, da <***>s tilstand den 22. september 1998 i nattevagten forværredes.

Patientklagenævnet finder, at de læger på medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 11. til den 22. september 1998, ikke har overtrådt lægeloven.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at <***> fik foretaget relevante objektive , samt kliniske undersøgelser, herunder neurologisk undersøgelse samt diverse undersøgelser på grund af feber.

Nævnet finder ikke at kunne kritisere, at <***> ikke tidligere i forløbet blev CT-scannet.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke fandtes klar indikation herfor. Indikationen blev relevant, da <***> efter forholdsvis beskedne symptomer blev alvorligt medtaget med høj temperatur og stærk påvirkning af bevidstheden.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det er ikke almindelig standard, at alle patienter med tegn på apoplexi skal have udført CT skanning.

Det er herefter nævnets vurdering, at <***> blev undersøgt i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder, at de sygeplejersker på medicinsk afdeling, Amtssygehuset i <***>, der var involveret i observation og pleje af <***> i perioden fra den 11. til den 22. september 1998, ikke har overtrådt lov om sygeplejersker.

Nævnet har lagt vægt på, at der ifølge sygeplejecardex ved udskrivelsen den 14. september 1998 korrekt blev taget kontakt til hjemmeplejen for dagligt besøg, og stillingtagen til nødkald, ligesom sygeplejecardex viser en relevant daglig beskrivelse af <***>s tilstand samt den pleje hun modtog i perioden fra den 11. til den 22. september 1998.