Klage over mangelfuld behandling i skadestue.

1. reservelæge <***>, har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 23. januar 1999 i skadestuen, <***> Amtssygehus.

Kursusreservelæge <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 23. januar 1999 i skadestuen, <***> Amtssygehus.

<***> blev den 23. januar 1999 undersøgt i skadestuen på Amtssygehuset i <***> på grund af mavesmerter og feber. <***> var i strålebehandling på grund af livmoderhalskræft, og hun havde den 22. januar 1999 gennemgået sin 15. strålebehandling.

Det fremgår af sagen, at <***> blev tilset af en læge fra gynækologisk afdeling, som ved sin undersøgelse fandt direkte og indirekte ømhed samt slipømhed nedadtil i bughulen.

Den gynækologiske læge bad herefter om tilsyn fra mellemvagten på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, kursusreservelæge <***>. Hun fandt, at <***> havde en temperaturforhøjelse til 39,4º ligesom bughulen var udspilet med ømhed nedadtil til højre med tegn på bughindeirritation i form af indirekte- og slipømhed. Tarmlydene var sparsomme.

Reservelæge <***> konfererede telefonisk med sin bagvagt, 1. reservelæge <***>, som på baggrund af en gennemgang af <***>s sygehistorie samt de kliniske fund fandt grundlag for at foretage en røntgenoversigt over bughulen med henblik på eventuel påvisning af tarmslyng. Såfremt der ikke fandtes tegn på tarmslyng, ville der være grundlag for yderligere observation, idet <***>s tilfælde var uden sikre tegn på en operationskrævende lidelse. Tilfældet fandtes at kunne skyldes strålepåvirkning af tarmen (gastroenteritis) eller andre lidelser. På baggrund af oplysningen om luftudspiling af tarmene fandt 1. reservelæge <***> en ultralydsundersøgelse uden større værdi, ligesom 1. reservelæge <***> fandt, at det var mere nærliggende at afklare, hvorvidt <***> var ved at udvikle tarmslyng. 1. reservelæge <***> fandt endvidere indikation for at påbegynde en antibiotisk behandling.

Kursusreservelæge <***> har i sin udtalelse oplyst, at hun fandt, at en eventuel ultralydsskanning kunne blive aktuel, men at 1. reservelæge <***> i stedet foreslog en oversigt over maven med henblik på at udelukke tarmslyng.

<***> blev herefter indlagt på onkologisk afdeling. Røntgenundersøgelsen af bughulen viste ingen tegn til tarmslyng eller tarmperforation, hvorefter <***> blev sat i behandling med 3-stof-antibiotika samt væske i drop.

På grund af uændrede smerter blev <***> den 24. januar 1999 undersøgt af reservelæge <***>, kirurgisk gastroenterologisk afdeling, som fandt, at <***> fortsat havde feber, smerter i bughulen og tegn til bughindeirritation.

<***> blev samme dag opereret, hvorved der påvistes perforeret blindtarmsbetændelse og en byld i bughulen.

Der er klaget over den behandling, <***> modtog i skadestuen på <***> Amtssygehus den 23. januar 1999.

Patientklagenævnet finder, at kursusreservelæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 23. januar 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at reservelæge <***> foretog en undersøgelse af maven, hvorved hun fandt voldsom ømhed, særligt i højre side, hvor der var muskelværn. På baggrund af fundene forelagde hun tilfældet for sin bagvagt, hvis anvisninger hun herefter fulgte.

Patientklagenævnet finder, at 1. reservelæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 23. januar 1999 på Amtssygehuset i <***>. Nævnet er således af den opfattelse, at 1. reservelæge <***>, på baggrund af oplysningerne om symptomer og objektive fund burde have foretaget en undersøgelse af <***> og som følge heraf burde have foranstaltet, at <***> blev opereret akut på mistanke om bughindebetændelse.

Nævnet har lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> fik oplyst, at reservelæge <***> ved sin undersøgelse af <***> fandt symptomer, der tydede på bughindebetændelse, der gav indikation for en akut operation.

Nævnet har videre lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> ikke selv tilså <***>, idet han vurderede, at <***> viste tegn på tarmslyng, eventuelt strålepåvirkning af tarmen.

1. reservelæge <***> har i sin udtalelse oplyst, at han på baggrund af oplysningerne om, at <***> havde luftudspiling af tarmene ikke fandt anledning til at foretage en ultralydsskanning, men at det var mere nærliggende at afklare, hvorvidt tarmslyng var under udvikling.

Nævnet kan oplyse, at der i forbindelse med strålebehandling kan optræde akutte skader på tarmens slimhinde. Dette kan medføre blodig diarré, ledsaget af smerter, der dog sjældent er udtalte. Der kan ligeledes optræde let feber.