Klinisk undersøgelse af knæ

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 27. juli 1998 på lægetjenesten, <***>.

<***> bemærkede første gang gener fra venstre knæ under et terrænløb på <***> midt i juni 1998, hvor der optrådte tiltagende smerter i hans venstre knæ.

<***> troede i første omgang, at der var tale om overbelastning, men efter 3 uger måtte han konstatere, at der stadig var smerter i knæet, hvorfor han gik til lægetjenesten på <***>. Ved den første undersøgelse af <***> den 7. juli 1998 fandtes mistanke om menisklæsion samt irritationstilstand langs en sene. <***> blev fritaget for tjeneste, der kunne belaste knæet samt behandlet med gigtmedicin (Felden).

<***> henvendte sig igen hos lægetjenesten på <***> den 27. juli 1998, hvor han blev set af overlæge <***>. Overlægen fandt ikke, at knæet var tilstrækkeligt afslappet til en gennemgribende undersøgelse og fandt fortsat, at symptomerne var forårsaget af belastning af knæet. <***> blev fortsat fritaget for knæbelastende aktivitet.

<***> henvendte sig igen den 8. september 1998, denne gang skriftligt, til lægetjenesten ved og stilet til overlæge <***>. <***> fremførte, at der stadig var problemer med det venstre knæ, og han anmodede om yderligere undersøgelse. <***> blev henvist til yderligere knæundersøgelse på <***> Sygehus.

<***> blev den 30. september 1998 set af en speciallæge i ortopædkirurgi på <***> Sygehus. Speciallægen fandt, at en del af symptomerne kunne forklares ved et "løberknæ", altså en overbelastningstilstand, men at dette ikke kunne forklare strækkemangel og ømhed på ledlinjen, hvorfor han foreslog, at der skulle gennemføres en kikkertundersøgelse af venstre knæ.

<***> blev set den 27. november 1998 på ortopædkirurgisk ambulatorium på <***> Sygehus. Undersøgelsen bekræftede det tidligere beskrevne fra <***> Sygehus, men da man ikke umiddelbart havde mulighed for at gennemføre en kikkertundersøgelse af <***>s venstre knæ, henviste man ham til videre behandling på <***> Sygehus nær hans sædvanlige bopæl.

<***> blev den 3. december 1998 indkaldt til undersøgelse på <***> Sygehus, hvor de tidligere fund kunne bekræftes. Man planlagde venstresidig kikkertundersøgelse, men forinden viste røntgenbillede af venstre ben og lårben en stor destruktiv og knogleopløsende proces i den nederste del af lårbensknoglen i den udvendige side af denne og umiddelbart over knæleddet.

<***> blev umiddelbart henvist til videre behandling på <***>s ortopædkirurgiske afdeling, hvor han blev set i tumorambulatoriet den 7. december 1998. På basis af røntgenbilleder tydende på en kæmpecelletumor planlagde man biopsi den 15. december 1998. På grund af blødning gennemførte man dog den endelige operation på samme dato. Det lykkedes at bevare venstre knæ ved opfyldning med cement, dog på en sådan måde, at <***> formentlig ikke senere vil kunne fortsætte som soldat. Han vil ikke længere kunne løbe på grund af risikoen for knoglebrud. I forbindelse med dette behandlingsforløb har man skønnet, at kæmpecelletumoren har været til stede i en periode 6-12 måneders varighed før operationen.

Der er klaget over, at overlæge <***> ikke foranledigede tilstrækkelig undersøgelse af <***>s knæ.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> 3 uger efter genernes opståen henvendte sig til lægetjenesten på <***>. Ved den første undersøgelse af <***> den 7. juli 1998 fandtes mistanke om menisklæsion samt irritationstilstand langs en sene. <***> blev fritaget for tjeneste, der kunne belaste knæet samt behandlet med gigtmedicin (Felden).

Videre har nævnet lagt vægt på, at <***> på ny henvendte sig hos lægetjenesten på den 27. juli 1998, hvor han blev set af overlæge <***>, der ikke fandt tegn på forstyrrelser inde i leddet og ikke fandt holdepunkter for, at der skulle foretages en undersøgelse med kikkert. Overlæge <***> fandt ikke, at knæet var tilstrækkeligt afslappet til en gennemgribende undersøgelse og fandt fortsat, at symptomerne var forårsaget af belastning af knæet.

Nævnet finder, at overlæge <***> den 27. juli 1998 burde have henvist <***> til nærmere undersøgelse hos en specialist, dels fordi der var gået mere end en måned efter skaden, hvoraf <***> de seneste 3 uger havde været fritaget for knæbelastende tjeneste og fået gigtmedicin, uden at det havde haft virkning, dels fordi overlægen ikke fandt det muligt at gennemføre en almindelig diagnostisk knæundersøgelse, da <***> ikke kunne slappe af.

Det er nævnets opfattelse, at der derfor ikke var tilstrækkeligt grundlag for diagnosen overbelastning, hverken i sygehistorien eller ved den kliniske undersøgelse.