Klage over fyldningsbehandling

Tandlæge<****> har ikke overtrådt <****>loven ved sin behandling af <****> den 24. juni 1997 på <****>.

Den 24. juni 1997 var til behandling på , hvor han blev behandlet af tandlæge . Der blev lavet en sølvamalgamfyldning i tanden +6 (første store kindtand i venstre side af overkæben).

Efterfølgende var på ferie i , hvor han den 28. juni 1997 fik kraftig tandpine i +6. Han henvendte sig i tandlægevagten i , hvor der blev påbegyndt rodbehandling af +6.

Der er klaget over, at behandlingen den 24. juni 1997 ikke var korrekt, idet der efterfølgende udvikledes betændelse i +6.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at tandlæge noterede i journalen, at hullet var dybt.

Det er nævnets opfattelse, at en sådan konstatering normalt er udtryk for, at tandlægen har vurderet, at kariesangrebet er tæt på nerven, men at der ikke er blevet konstateret et hul ind til nerven (perforation).

Det er endvidere nævnets vurdering, at der kan gå betændelse i en tandnerve kort tid efter, at der er blevet lagt en fyldning i tanden, uden at der er tale om fejlbehandling.

Nævnet finder på den baggrund, at tandlæge ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 24. juni 1997.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at tandlæge havde journalført, hvorvidt han havde lagt isolationsmateriale (bunddækning) i tanden.