Klage over manglende ordination af akut lægebesøg

Vagtlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***>den 25. december 1998.

Vagtlægerne <***>og <***> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***>den 25. december 1998.

Den 25. december 1998 opholdt <***>sig alene i sin kærestes lejlighed. Han havde tidligere samme dag angiveligt sniffet heroin.

En af <***>s venner, der ankom til lejligheden samme aften, kontaktede kl. 21.14 lægevagten, idet <***>havde døset hele dagen. Vennen oplyste, at <***>havde været dårlig et par dage, og nu var konfus, havde opkastninger, føleforstyrrelser i benene og havde svært ved at gå, og at tilstanden eventuelt kunne skyldes stofmisbrug.

På forespørgsel fra den visiterende <***> oplyste vennen, at <***> ikke havde feber. Læge <***> forhørte sig, hvorvidt der var venner til stede, hvilket bekræftedes, hvorefter han ordinerede almindeligt lægebesøg.

Læge <***> har i sin udtalelse til sagen oplyst, at vennen der ringede ikke kunne give nogle sikre oplysninger om den aktuelle narkotikaindtagelse eller om <***>s eventuelle misbrug. Vennen, der kontaktede lægevagten kendte endvidere ikke <***>s CPR-nummer, hvorfor læge <***> anførte et fiktivt CPR-nummer i lægevagtjournalen. Der var desuden problemer omkring den nøjagtige adresse, herunder etage og navn på døren.

Kl. 22.38 samme aften kontaktede <***>s ven igen lægevagten, idet han var utryg ved situationen. Han orienterede om <***>s tilstand, og på spørgsmål fra den visiterende læge <***> oplyste han, at <***>s vejrtrækning var regelmæssig. Læge <***> fandt herefter ikke grundlag for at anbefale vennen at tilkalde en ambulance over 112, men opretholdt sygebesøget.

Læge <***> har i sin udtalelse til sagen oplyst, at han opfordrede vennen til at kontakte lægevagten igen, hvis han var i tvivl og/eller ønskede yderligere rådgivning. Læge <***> har endvidere oplyst, at det ikke var ham muligt at få nogen identifikation af <***>. I lægevagtjournalen er vennens henvendelse registreret under dennes navn og CPR-nummer.

Kl. 23.54 samme aften ringede <***>s kæreste til lægevagten, fordi hun var nervøs for hans tilstand. Hun orienterede ifølge klagen læge <***> om <***>s tilstand og forhørte sig, hvorvidt han skulle have noget modgift.

Ifølge klagen meddelte læge <***> herefter, at "hvis det er noget med narko, så skal han bare sove", hvorefter han aflyste det planlagte besøg.

Læge <***> har sin udtalelse til sagen oplyst, at han ikke erindrer samtalen, og at <***>s tilstand ikke var klargjort over for ham. De oplysninger han fik, må således have virket beroligende, idet han har anført "aflyst" i lægevagtjournalen uden nogen tilføjelse. Dette indikerer ifølge læge <***>, at de pårørende ikke har haft noget at indvende mod aflysningen af lægevagtbesøget.

Ca. ½ time efter sidste samtale med lægecentralen fik <***> vejrtrækningsproblemer, hvorfor hans kæreste tilkaldte en ambulance. Der blev iværksat genoplivningsforsøg, men forgæves.

Der er klaget over, at læge <***> ved telefonkonsultationen den 25. december 1998 kl. 21.15 ikke foranledigede akut lægevagtbesøg hos <***> eller henviste ham til at rekvirere en ambulance over 112. Der er endvidere klaget over, at <***> ved telefonkonsultationen den 25. december 1998 kl. 22.38 ikke henviste vennen til <***> til at rekvirere en ambulance over 112. Der er endelig klaget over, at læge <***> ved telefonkonsultationen den 25. december 1998 kl. 23.54 aflyste det planlagte lægebesøg.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den behandling, læge <***>gav <***> den 25. december 1998.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at læge <***> på relevant vis indhentede oplysninger om <***>s tilstand, herunder at der formentlig var tale om narkotikaindtagelse. Læge <***> sikrede sig endvidere, at <***>ikke havde feber og at der var nogen til stede i lejligheden.

Da der ikke blev givet nøjere oplysninger om et eventuelt misbrugs art og omfang, men alene oplysninger om, at der var tale om en patient, der havde været dårlig et par dage og nu var konfus med opkastninger og føleforstyrrelser i benene, finder nævnet at måtte lægge til grund, at læge <***> ikke fik beskrevet en tilstand, der indikerede akut lægeundersøgelse eller tilkaldelse af ambulance via 112.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den behandling læge <***> gav <***>den 25. december 1998.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at læge <***> på relevant vis indhentede oplysninger om <***> tilstand, herunder at der formentlig var tale om narkotikaindtagelse.

Da læge <***> ikke modtog oplysninger om et eventuelt misbrugs art og omfang, men alene fik oplyst, at tilstanden på det nærmeste var uændret samt at vejrtrækningen var normal, finder nævnet at måtte lægge til grund, at læge <***> ikke fik beskrevet en tilstand, der indikerede akut lægeundersøgelse eller tilkaldelse af ambulance via 112. Læge <***> opretholdt således på relevant vis sygebesøget.

Patientklagenævnet finder, at læge <***> ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>den 25. december 1998.

Nævnet har på baggrund af journalnotat fra læge <***> lagt til grund, at han var bekendt med <***>s visitering til sygebesøg samt begrundelsen herfor. Nævnet har videre på baggrund af udtalelse fra læge <***> og på baggrund af oplysningerne i klagen lagt til grund, at læge <***> var bekendt med, at der var tale om en 3. gangs opringning indenfor får timer.

Nævnet har derudover lagt vægt på, at der ikke var noget der tydede på, at <***>s tilstand ved denne henvendelse havde ændret sig til det bedre i forhold til de tidligere henvendelser og finder således ikke, at der var lægelig indikation for at aflyse vagtlægebesøget. Læge <***> kunne have valgt enten at opretholde sygebesøget eller at anbefale de pårørende at tilkalde en ambulance via 112.