Ordination af antibiotika i form af tetracyklin (Tetralysal) til ammende kvinde

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling og undersøgelse af <***> den 11. maj 1999.

Den 11. maj 1999 henvendte <***> sig til sin praktiserende læge <***>, på grund af underlivssmerter, temperaturforhøjelse og rigelig ildelugtende udflåd. <***> havde født den 4. maj 1999 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <***> hospital.

Praktiserende læge <***> fandt ved sin undersøgelse, at <***> var udtalt øm på nederste del af maven, og på baggrund af sygehistorien, <***>’s symptomer og undersøgelsen, stillede den praktiserende læge diagnosen barselsfeber (puerperal infektion/betændelse efter fødsel). Den praktiserende læge besluttede herefter at behandle med 2 slags antibiotika eller eventuelt indlægge <***>. Da behandlingen med nogle antibiotika ikke kan forenes med amning, og <***> var meget ulykkelig ved udsigten til indlæggelse eller til at måtte afbryde amningen, kontaktede den praktiserende læge telefonisk bagvagten på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <***>hospital. Ifølge praktiserende læge <***> fandt bagvagten ikke, at <***> nødvendigvis måtte indlægges, men var enig i at iværksætte behandling med 2 slags antibiotika. Bagvagten foreslog Metronidazol og Tetralysal og mente, at <***> godt kunne fortsætte amningen trods behandlingen, men skulle være opmærksom på, om barnet fik maveproblemer.

Da <***> ikke ønskede at udsætte sit barn for mavesymptomer eller at holde op med at amme, henvendte hun sig til barselsafdelingen på <***> hospital, hvor hun blev undersøgt af en læge. Temperaturen var da 38,1, og lægen foretog en gynækologisk undersøgelse uden at finde tegn på underlivsbetændelse. Lægen aftalte med <***>, at hun telefonisk ville få besked, såfremt svaret på en podning foretaget samme dag viste vækst af bakterier og anbefalede indtil videre at undlade behandling med antibiotika. Såfremt temperaturen steg til over 38,5 tilrådede lægen, at <***> tog kontakt med sin praktiserende læge med henblik på behandling med antibiotika, i så fald Pondocillin og Metronidazol.

Administrerende overlæge <***>, gynækologisk-obstetrisk afdeling, <***> hospital har oplyst, at det ikke har været muligt at finde ud af, hvem af afdelingens læger <***> rådførte sig med den 11. maj 1999.

Der er klaget over, at praktiserende læge <***> den 11. maj 1999 foretog en utilstrækkelig undersøgelse og på den baggrund vurderede, at <***> havde en underlivsinfektion. <***> har i den forbindelse anført, at hun senere samme dag blev undersøgt af en fødselslæge, der ikke fandt tegn på underlivsinfektion.

Der er endvidere klaget over, at praktiserende læge <***> ordinerede behandling med Tetralysal og Metronidazol. <***> har i den forbindelse anført, at lægen burde have ordineret Pondocillin, som ikke hindrer amning.

Vedrørende klagen over praktiserende læge <***>s undersøgelse af <***>, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> ikke havde feber, samt at lægen ikke foretog en gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af udflådet, før hun vurderede, at det drejede sig om en puerpal infektion, som krævede behandling med antibiotika.

Nævnet kan oplyse, at mange kvinder er ømme i livmoderen efter fødsel, selv om der ikke foreligger en betændelsestilstand, samt at det ikke er ualmindeligt, at udflåddet de første dage efter en fødsel er ildelugtende.

På denne baggrund finder nævnet, at praktiserende læge <***> ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed sin undersøgelse af <***> den 11. maj 1999.

Vedrørende praktiserende læge <***>s ordination af Tetralysal og Metronidazol, har nævnet lagt vægt på, at præparatet Tetralysal ikke bør anvendes i forbindelse med amning. Præparatet indeholder tetracykliner, som udskilles i modermælken og derefter absorberes i barnets mave-tarmkanal og aflejres i tænder og knogler. Dette giver anledning til misfarving af barnets tænder og risiko for knogler med nedsat længdevækst. Præparatet bør kun anvendes på tvingende indikation i ammeperioden, og i så fald bør amning ophøre.

Nævnet finder ikke at kunne tillægge det vægt, at praktiserende læge <***> forud for ordinationen rådførte sig med bagvagten på en gynækologisk-obstetrisk afdeling, idet praktiserende læge <***>, som praktiserende speciallæge i almen medicin selv er ansvarlig for de handlinger, som hun foretager i denne egenskab.

På denne baggrund finder nævnet, at praktiserende læge <***> ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 11. maj 1999.