Klage over afvisning af tandreguleringsbehandling

Specialtandlæge <***> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <***> den 16. februar 1989 og den 28. januar 1991 i <***> kommunale tandpleje.

Tandlæge <***> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <***> i tiden fra 1993 til 1996 i <***> kommunale tandpleje.

<***> har været tilknyttet <***> kommunale tandpleje fra 1984 til 1996.

Den 16. februar 1989 blev <***> undersøgt (visiteret) af specialtandlæge <***> med henblik på behov for eventuel tandreguleringsbehandling. Det blev i journalen anført, at sammenbiddet var forskudt lidt mod overbid, og at <***> havde dybt bid (det vil sige, at fortænderne i underkæben bed lidt dybere op bag overkæbens fortænder end i et normalbid).

Specialtandlæge <***> undersøgte <***> igen den 28. januar 1991, hvor hun journalførte, at der ikke var sket nogen ændringer i <***>s sammenbid, og at hun derfor ikke fik tilbud om at få udført tandreguleringsbehandling, hvilket blev accepteret af <***>s moder, som var med ved undersøgelsen.

I september 1993 slog <***> sine fortænder alvorligt ved et fald.

Tandlæge <***>, <***> kommunale tandpleje, behandlede <***>s skadede fortænder frem til maj 1996.

Da <***> forlod <***> kommunale tandpleje, valgte hun en tandlæge, som i 1997 planlagde, at hun skulle have indsat 4 kunstige fortænder (implantater), hvilket først kunne udføres på det tidspunkt, hvor hun var så godt som voksen.

Tandlægen henviste <***> til en specialtand-læge, som i et udateret brev (fra november eller decem-ber 1997) forklarede, at når <***> skulle have indsat de 4 kunstige fortænder, ville det blive nødvendigt, at hun fik rettet sine tænder først, idet de kunstige fortænder ville komme til at stå for langt fremme, fordi kæbeknoglen i fortandsområdet i overkæben gik lidt udad, og den stilling, som de kunstige fortænder ville få uden forudgående tandreguleringsbe-handling, ville være ugunstig, idet de ville blive udsat for et fremadrettet tryk af underlæben, hvilken belastning sådanne implan-tattænder ikke kan tåle.

Forsikringsselskabet, som påtog sig at betale for de kunstige fortænder, ville ikke betale for den af specialtandlægen foreslåede tandreguleringsbehandling, da selskabet hævdede, at <***>s uhensigtsmæssige tandstilling ikke er en følge af ulyk-kestilfældet.

Der er klaget over, at <***> kommunale tandpleje ikke tilbød <***> tandreguleringsbehandling, hverken før eller efter det traume i 1993, hvor hun slog de 4 fortænder i overmunden i stykker.

Patientklagenævnet finder, at specialtandlæge <***> og tandlæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> den 16. februar 1989 blev undersøgt af specialtandlæge <***> med henblik på behov for eventuel tandreguleringsbehand-ling. Det blev i journalen anført, at sammenbiddet var forskudt lidt mod overbid, og at <***> havde dybt bid (det vil sige, at fortænderne i underkæben bed lidt dybere op bag overkæbens for-tænder end i et normalbid). Specialtandlægen undersøgte <***> igen den 28. januar 1991, hvor hun journalfør-te, at der ikke var sket nogen ændringer i <***>s sammen-bid, og at hun derfor ikke fik tilbud om at få ud-ført tandreguleringsbe-handling, hvilket blev accepteret af <***>s moder, som var med ved under-søgelsen.

Nævnet finder, at det på baggrund af <***>s tandstilling var i overensstemmelse med de gældende regler for udvælgelse af børn til tandreguleringsbehandling, at specialtandlæge <***> ikke tilbød <***> tandreguleringsbehandling. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om specialtandlæge <***> i forbindelse med visitationen havde anført, om læbelukket var sufficient.

Videre har nævnet lagt vægt på, at <***> i september 1993 slog sine fortænder alvorligt ved et fald. Tandlæge <***>, <***> kommunale tandpleje, behandlede <***>s skadede fortæn-der frem til maj 1996.

Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at <***> kommunale tandpleje overtog traumebehandlingen den 10. september 1993 efter nødbehandling på <***> Sygehus. Al behandling i anledning af traumet rettede sig mod at redde alt, hvad der reddes kunne. Lange observationstider var hele tiden nødvendige på grund af det voldsomme traume, og en mere langsigtet behandlingsplan kunne derfor ikke udarbejdes. Behandlingen kompliceredes af, at midterste fortand i venstre side (+1) faldt ud og skulle sættes på plads med efterfølgende 3 rodbehandlinger, at nerven i den lille fortand i højre side af overmunden (2+) døde (pulpanekrose), hvilket blev konstateret den 11. april 1994, og at der skete en opløsning af roden (rodresorption) i begge tænder (+1, 2+), hvilket blev diagnosticeret den 5. december 1994.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det først i foråret 1996 så ud til, at resorptionerne var standset, og på udskrivningstidspunktet fra den kommunale tandpleje i juni 1996 blev tilstanden vurderet som rimeligt stabil. På baggrund heraf var rekonstruktionen af de mistede fortænder alene af midlertidig karakter. Med igangværende eller netop ophørte rodresorptioner var det under alle omstændigheder kontraindiceret at påbegynde en tandregulering på overkæbens fortænder i den kommunale tandpleje.

Nævnet finder, at tandlæge <***> har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <***>, idet tandlægen ikke havde mulighed for at forudse, at <***> ville få brug for at få udført tandreguleringsbehandling, når hun skulle have udført den endelige behandling af sine beskadigede fortænder.

Afslutningsvis skal nævnet bemærke, at nævnet er opmærksom på, at det efterfølgende har vist sig, at det vil være nødvendigt, at <***> får udført tandreguleringsbehandling, idet dette er en forudsætning for at kunne indsætte implantattænder i rigtig stilling.