Klage over fysioterapeutisk behandling af lænden hos en patient med myoser i nakken

Fysioterapeut <***> har ikke over-trådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af <***> i tiden fra den 25. februar til den 29. april 1999 på sin klinik.

<***> blev den 25. november 1998 opereret på <***> Centralsygehus, hvor der blev foretaget fiksering af de nederste lændehvirvler (Spondylodese). Forløbet af operationen og de følgende 3 måneder var rimeligt, idet der under operationen konstateredes knogleskørhed, og idet en efterfølgende undersøgelse på Osteoporoseklinikken viste nedsat knoglemasse, hvorfor man anbefalede medicinsk behandling, som blev iværksat af egen læge. Af den grund måtte den medicinske smertebehandling også justeres for at undgå NSAID (gigtmidler), som kan forsinke knogleheling.

Ved kontrol 3 måneder efter operationen i rygambulatoriet, <***> Sygehus, registreredes fin heling, og at <***> var kommet op igen, selvom der stadig var smertetendens.

På grund af hovedpine henviste egen læge den 5. januar og igen den 11. februar 1999 <***> til fysioterapi.

<***> blev behandlet hos fysioterapeut <***> i tiden fra den 25. februar til den 29. april 1999. Det fremgår af journalen, at behandlingen bestod af massage, øvelser, varme og let ledmobilisering svarende til overgangen mellem nakke og brystryg (cervikothorakale overgang) samt af udspænding af ligamenterne svarende til halebenet (os coccygis), idet der er beskrevet smertefrihed i nakken, men ondt i lænden.

I forbindelse med en behandling den 5. marts 1999 fik <***> to timer senere vedholdende skærende smerter i ryg, ben, knæ, ankel og fod på venstre side. Fra telefonsamtale den 8. marts med fysioterapeut <***> har hun refereret, at han sagde, at det ikke undrede ham, at hun havde fået ondt, idet han havde været inde og pille lidt ved bækkenleddet og drejet lidt på bækkenet.

Fysioterapeut <***> har i sin redegørelse tilbagevist denne forklaring, idet han har præciseret, at der var tale om udspænding af ømme ledbånd i bækkenet.

<***> har i sin klage refereret kirurgen, <***> Sygehus, for at have udtalt, at et kæmpestort operationsfelt var blevet aktiveret ved den uacceptable manipulation.

Hertil har fysioterapeut <***> forklaret, at der ikke var foretaget behandling med manipulationsteknikker i lænde- eller bækkenregion, og at udspændingen blev foretaget med langt mindre kraft end kraftpåvirkningen ved normal hensyntagende daglig funktion.

Af egen læges journal fremgår det, at egen læge undersøgte <***> den 11. marts 1999 og konkluderede, at der ikke var sket nogen skade.

En CT-skanning i juni 1999 viste ingen fissurer (spalter/revner), og man konkluderede, at det var usandsynligt, at det på CT-skanningen sete, at skruerne på L5 lå tæt på nerveskederne, havde betydning for symptomerne.

Der er klaget over, at fysioterapeut <***> ikke behandlede <***> korrekt den 5. marts 1999, idet han drejede hendes bækken med skrækkelige smerter til følge.

Patientklagenævnet finder, at fysioterapeut <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> på grund af hovedpine af egen læge blev henvist til fysioterapi. Henvisningsdiagnosen var myoser i nakken (myosis nuchae). Endvidere havde lægen anført, at <***> havde gennemgået en operation med fiksering af de nederste lændehvirvler (Spondylodesis lumb.) den 25. november 1998.

Videre har nævnet lagt vægt på, at <***> påbegyndte behandling hos fysioterapeut <***> den 25. februar 1999. Den fysioterapeutiske undersøgelse viste dysfunktioner svarende til overgangen mellem halshvirvelsøjlen og brysthvirvelsøjlen samt spændt muskulatur svarende til området. Yderligere var halebenet let forskudt mod venstre og ledbåndene i relation til haleben og korsben var spændte og ømme ved berøring (palpationsømme).

Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at den fysioterapeutiske behandling bestod af massage, øvelser, varme og let ledmobilisering svarende til overgangen mellem halshvirvelsøjlen og brysthvirvelsøjlen. Derudover udspænding af ligamenterne svarende til halebenet.

Nævnet kan oplyse, at gener omkring hals- og brysthvirvelsøjle i nogle tilfælde kan stamme fra skævheder omkring lændehvirvelsøjle eller korsben.

På denne baggrund finder nævnet, at det var korrekt af fysioterapeut <***> også at undersøge i lænde-, bækkenområdet i <***>s tilfælde.

Videre finder nævnet, at fysioterapeut <***> ikke kan kritiseres for behandlingen af <***>. Fysioterapeuten foretog udspænding af ledbåndet, der går fra bækkenknoglen til haleben og korsben, dels ved en manuel udspænding udefra, dels ved at indadrotere i hofteleddet, samtidig med at der blev fikseret på korsbenet. Der blev således udelukkende udført udspænding af ledbånd og ikke som anført i klagen en manipulation i led.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er sandsynligt, at denne udspænding har kunnet forårsage skade i forhold til den foretagne operation. Efterfølgende CT-skanning viste da også, at der ikke var tegn på fissurer.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut <***> havde kontaktet henvisende læge for at drøfte de fund, han havde gjort omkring bækkenets ledbånd, inden igangsættelse af behandling i dette område, idet fysioterapeuten fra henvisningen var vidende om, at <***> 3 måneder tidligere var blevet opereret i lændedelen. Endvidere var der på henvisningen fra den 5. januar 1999 under lægens oplysninger til fysioterapeuten anført, at hun efter rygoperation ikke måtte lade sig transportere i bil. Endelig var hun henvist for nakkemyoser.