Klager over diagnostik af brystkræft

Den 14. februar 1999 blev <****> indlagt akut på grund af betændelse i et ar fra en operation i 1984...

Den 14. februar 1999 blev indlagt akut på grund af betændelse i et ar fra en operation i 1984, hvor hun fik fjernet livmoderen samt begge æggestokke og -ledere på grund af en godartet vandcyste i en æggestok.


havde igennem nogle måneder bemærket hævelse i det gamle ar, og i de sidste dage før indlæggelsen havde det sivet fra navlen. Der havde lidt tidligere været noget betændelse et andet sted i arret, som var behandlet af hjemmesygeplejerske.

Der blev ved indlæggelsen fundet tegn på infektion i form af et hulrum på 5 cm i diameter fyldt med pus i det gamle ar, og havde feber (38,20c). 1. reservelæge foretog senere samme dag operation. Han vurderede, at der var tale om infektion forårsaget af trådene fra operationen i 1984, og han havde ingen mistanke om, at det kunne være tale om noget ondartet.

I løbet af de efterfølgende dage svandt feberen, men der var stadig en hudlap, som forhindrede, at pus kunne løbe ud. En CT-scanning viste følger efter arvæv i bugvæggen med ganske betydelig vævsfortykkelse, som strakte sig fra ribbenene til bækkenet indeholdende betændelsessuspekte hulrum.

Den 1. marts 1999 foretog overlæge en operation, hvor han skar det gamle arvæv væk, således at han kom ud i sundt væv i såvel hud som underhud. Forløbet efter operationen var ukompliceret, og den 11. marts 1999 blev udskrevet.

I de efterfølgende måneder var der sekretion fra forskellige mindre fistler i arret, som blev behandlet af hjemmesygeplejerske og blev tilset i kirurgisk ambulatorium på .

Den 26. juni 1999 blev indlagt af egen læge på mistanke om ondartet kræft. havde fået hævelse af venstre ben, og egen læge havde fundet en hård knude i venstre bryst, hårde knuder i venstre armhule og karudtrædning på venstre bryst. De efterfølgende undersøgelser viste ondartet svulstudsæd (metastaser, mucinøst adenokarcinom).

Der er klaget over, at lægerne på hverken i februar eller marts 1999 tog vævsprøver fra bylden og sendte disse til mikroskopisk undersøgelse. Kræften kunne derved være blevet standset og ikke have spredt sig til venstre ben og venstre armhule

Patientklagenævnet finder, at der ikke i forbindelse med operationerne den 14. februar og den 1. marts 1999 er udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet kan oplyse, at i en ikke ubetydelig procent af operationer, hvor der er brugt ikke absorberbart symateriale, kan der forekomme meget sene bylder omkring dette materiale. Traditionelt har det været efter tidligere gynækologiske operationer, og situationen forekommer fortsat, om end meget sjældent.

Nævnet kan videre oplyse, at det i sådanne situationer er almindeligt at åbne bylden, skrabe denne ren og fjerne suturresterne. I sådanne situationer er der kun grund til at sende væv til mikroskopi ved specielle mistanker.

Nævnet har lagt vægt på, at 1. reservelæge ved operationen den 14. februar 1999 fandt, at der fra navlen og nedad var et større rødt hævet område med sivende pus fra det gamle ar. Han skar ned i arret og kom til et stort hulrum, som næsten havde tømt sig for pus og tog en podning. Senevævet (fascien) i bunden af såret var bræthård, og 1. reservelæge kunne se rester af tråde fra den gamle operation. 1. reservelæge undersøgte resten af arret, men fandt ikke tegn på, at yderligere behandling var nødvendig. Han vurderede, at der var tale om infektion forårsaget af trådene fra operationen i 1984, og han havde ingen mistanke om, at det kunne være tale om noget ondartet.

Nævnet har lagt vægt på, at overlæge ved operationen den 1. marts 1999 skar det gamle arvæv væk, således at han kom ud i sundt væv i såvel hud som underhud. I sårbunden var det hårde væv, som var fundet ved tidligere undersøgelser. Operationen blev foretaget på grund af utilstrækkelig drænering, og at det var teknisk umuligt at fjerne hele det afficerede område.

Patientklagenævnet finder på dette grundlag, at der ikke er grundlag for at kritisere 1. reservelæge og overlæge for operationerne den 14. februar og den 1. marts 1999. Der blev ved operationerne observeret pus og suturrester, hvilket var foreneligt med diagnosen sen sutur absces (byld opstået ved symaterialet). Nævnet finder således, at der ikke ved operationerne var forhold, der gav mistanke om speciel sygdom, hvorfor der ikke var grundlag for at sende væv til mikroskopi.

Nævnet skal bemærke, at da sekretet fra de senere opståede fistler ved skiftningerne blev beskrevet som slimet, blev der den 12. maj 1999 sendt sekret til analyse for tumorceller.

Nævnet skal videre bemærke, at det er meget usædvanligt, at en cancer spreder sig på denne måde.