Klage over manglende opfølgning på blodprøvesvar

Speciallæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 18. december 1997.

<***> blev den 27. november 1997 af egen læge henvist til speciallæge i reumatologi, fysiurgi og rehabilitering <***>, idet han havde sovende fornemmelser nedadtil i begge arme og ben.

Den 15. december 1997 konsulterede <***> speciallæge <***> og oplyste i den forbindelse om, at han i ca. seks måneder havde haft gradvist indsættende sovende og snurrende fornemmelser i alle fingre, dog især i venstre hånds fjerde og femte finger. Endvidere havde <***> en fornemmelse af fummelfingerthed især i venstre hånd uden håndslip, ligesom der igennem to måneder var tilkommet lignende fornemmelser fra tæerne bredende sig op til midt på begge underben uden gangbesvær. Symptomerne var værst i hvile. <***> havde ingen almene symptomer fra det centrale nervesystem eller fra andre organsystemer, ligesom der ikke blev anført andre generelle sygdomsklager.

Ved undersøgelsen den 15. december 1997 fandt speciallæge <***> normale forhold, fraset let besvær med venstresidig hælgang. Speciallæge <***> vurderede, at det kunne skyldes begyndende nervebetændelse (polyneuropati) og iværksatte derfor blodprøve- og nerveledningsundersøgelse (EMG).

Det fremgår af speciallæge <***>s journal, at <***> den 18. december 1997 blev orienteret om blodprøveresultaterne, som viste, at <***> havde forhøjet B-12 vitamin samt forhøjet blodsukker (19,5 mmol/L) og calcium. På denne baggrund iværksatte speciallæge <***> supplerende blodprøver. <***> havde fået tid til en EMG-undersøgelse ca. tre måneder senere.

Ved telefonisk konsultation den 9. januar 1998 blev <***> orienteret om blodprøveresultaterne Den 17. marts 1998 kontaktede <***> egen læge på grund af krafteløshed i begge arme, hvorfor EMG-undersøgelsen blev søgt fremrykket.

Den 27. marts 1998 blev der på klinisk neurofysiologisk afdeling, <***> Sygehus, foretaget en nerveledningsundersøgelse. Denne undersøgelse viste, at <***> havde forandringer, som tydede på en nervebetændelse.

Ved en undersøgelsen på neuromedicinsk afdeling, <***> Sygehus, den 5. maj 1998 gjordes fund forenelige med nervebetændelse (polyneuropati), og det blev vurderet, at denne kunne skyldes et stort alkoholdindtag, hvorfor <***> blev tilrådet at reducere dette. Blodprøver taget samme dag viste normale forhold, fraset forhøjet blodsukker (17,3 mmol/L). En nerveledningsundersøgelse den 29. september 1998 viste forandringer som tidligere, og at blodprøverne ikke havde givet afgørende holdepunkter for en mulig årsag. Den 22. januar 1999 oplyste <***> over for lægen ved <***> Sygehus, at hans symptomer var blevet værre.

Den 5. marts 1999 blev det konstateret, at <***> havde sukkersyge.

Der er klaget over, at speciallæge <***> ikke reagerede på, at <***>s blodsukkertal var alt for højt, efter at speciallæge <***> havde modtaget blodprøvesvarene.

Nævnet finder, at speciallæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse af <***> den 15. december 1997.

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge <***> optog <***>s sygehistorie, og at han foretog en objektiv undersøgelse af <***>.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at speciallæge <***> på baggund af undersøgelsen vurderede, at <***> kunne have en begyndende nervebetændelse, hvorfor han ordinerede blodprøver samt en nerveledningsundersøgelse.

Nævnet har lagt til grund, at <***>s egen læge først blev informeret om blodprøvesvarene den 27. marts 1998.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke af speciallæge <***>s journal fremgår, på hvilket tidspunkt <***>s praktiserende læge blev informeret om blodprøvesvarene, men at EMG-undersøgelsen fra den 27. marts 1998 er medtaget i epikrisen fra speciallæge <***> til den praktiserende læge.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af <***>s egen læges journal fremgår, at denne modtog et resumé fra speciallæge <***> den 27. marts 1998.

Nævnet finder, at speciallæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at sikre opfølgning og behandling af fundene den 15. og den 18. december 1997. Nævnet finder, at en patient, som er mistænkt for polyneuropati, og som har svært forhøjet blodsukker uden unødig ventetid bør udredes for sukkersyge.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at speciallæge <***> ved sin undersøgelse af <***> den 15. december 1997 vurderede, at <***> kunne have en begyndende nervebetændelse, og at en blodprøve viste, at <***>s havde et forhøjet blodsukker på 19, 5 mmol/L.

Det forhold, at speciallæge <***> orienterede <***> om blodprøveresultaterne den 18. december 1997, finder nævnet ikke kan føre til et andet resultat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at en patient ikke kan formodes selvstændigt at følge op på et blodprøvesvar eller fortolke betydningen heraf.

Nævnet finder herefter, at speciallæge <***> ikke har levet op til almindelig anerkendt faglig standard, idet han først efter tre måneder orienterede egen læge om patientens mulige sukkersyge.