Klage over komplikationer efter fjernelse af en visdomstand

Specialtandlæge <****>, <****> kommunale tandpleje, har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> den 14. april 1998.

, som er født den 3. januar 1985, blev undersøgt af specialtandlæge <*****> den 14. april 1998 (ortodontisk visitation), og resultatet af undersøgelsen var, at s tandstilling ikke var så afvigende, at der efter specialtandlæge s opfattelse var tandlægefaglig begrundelse for at tilbyde, at fik rettet sine tænder.

s moder, , var utilfreds med afgørelsen, og ifølge journalen havde hun en telefonsamtale derom med specialtandlæge den 20. maj 1998. Ved den lejlighed tilbød specialtandlægen, at kunne blive visiteret igen i efteråret 1998.

Det var planlagt, at skulle undersøges igen den 11. december 1998, men han var ikke i skole, da undersøgelsen skulle finde sted.

har konsulteret en privatpraktiserende specialtandlæge i tandregulering. Der foreligger forskelligt materiale fra specialtandlægen, herunder studiemodeller (gipsmodeller af tænderne) fra juni 1998. Disse modeller viser samme tandstilling som ved specialtandlæge <*****>s undersøgelse i april 1998.

Der er klaget over, at specialtandlæge <*****> ikke tilbød at få udført tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Patientklagenævnet finder, at specialtandlæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet har lagt vægt på, at det af specialtandlæge s journal fremgår, at s sammenbid i siderne var forskudt ½ tandbredde mod overbid (½ D 6+-6), og at hans sammenbid op/ned viste, at der var dybt bid i fortandsområdet (underkæbens fortænder bed højere op bagved de tilsvarende fortænder i overkæben end i et normalbid), men at der var tandkontakt, således at underkæbens fortænder ikke bed op i tandkødet i overkæben. Endelig fremgår det, at der var trangstilling (pladsmangel) i over- og underkæbens fortandsområde.

Nævnet kan oplyse, at det af Sundhedsministeriets vejledende retningslinier for, hvornår et barn skal tilbydes tandregulering fremgår, at visse tandstillingsfejl opfattes som så grelle, at de tangerer begrebet invaliderende. Der er her tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt (f.eks. ved jobsøgning). Der er dokumentation for, at ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben, og endvidere underbid samt udpræget spredtstilling af overkæbens fortænder, f.eks. i tilfælde af manglende anlæg af blivende fortænder kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter.

Nævnet finder, at s tandstilling ikke var så afvigende, at der var tandlægefaglig begrundelse for at tilbyde ham tandreguleringsbehandling efter regelsættet herom.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at specialtandlæge s visitationsafgørelse var korrekt, og at han har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.