Besøgsrestriktioner

Du kan klage til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner, hvis du er uenig i et påbud om restriktioner for, forbud mod adgangen til eller brug af:

  • kommunale plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og lign. private alternativer,
  • offentlige og private sygehuse, klinikker, anbringelsessteder og lignende,
  • et behandlingssted, institution eller lignende.

Påbuddet skal være udstedt efter Lov om epidemier m.v., § 29, stk. 1, 2 eller 4.

 

Du kan klage, hvis du har bopæl eller ophold på en behandlings-, pleje- eller omsorgsinstitution eller er nær pårørende.

Du skal klage til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner, hvis du vil klage over et påbud.

Ankenævnet kontrollerer, om betingelserne for påbuddet er opfyldt, og om implementeringen heraf er i overensstemmelse med påbuddet. Ankenævnet kan enten:

  • afvise sagen uden realitetsbehandling
  • tiltræde påbuddet
  • omgøre påbuddet eller implementering af påbuddet eller
  • hjemvise sagen til fornyet behandling.

Ankenævnet for Besøgsrestriktioner kan også afgøre om betingelserne for påbuddet var opfyldt, da påbuddet blev indført, og om den efterfølgende implementering var i overensstemmelse med påbuddet, i sager, hvor det påklagede påbud er ophævet.

Vil du klage?

Vi skal modtage din klage inden 4 uger efter ophør af et påbud eller af restriktioner implementeret på baggrund af påbud.

Du skal udfylde og indsende et klageskema for at klage til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner. Du kan udfylde klageskemaet på borger.dk

Klag over påbud om besøgsrestriktioner på borger.dk

 

Erklæringer

Download fuldmagt

Du er fritaget for det digitale klageskema, hvis du fritaget for Digital Post.

Du skal i klagen forklare hvorfor, hvis du sender din klage til Styrelsen for Patientklager uden at bruge det digitale klageskema.

Hvis du er fritaget for Digital Post, skal din klage sendes til:

  • Styrelsen for Patientklager
    Ankenævnet for Besøgsrestriktioner
    Olof Palmes Allé 18 H
    8200 Aarhus N

Du skal bruge klageskemaet ”klag på andres vegne” på borger.dk, hvis du som advokat eller anden repræsentant vil klage på vegne af en privatperson.

Tilgå klageskemaet på borger.dk

 

Du er velkommen til at kontakte Styrelsen for Patientklager på tlf. 72 33 05 00. Styrelsens telefoner er åbne på hverdage kl. 10-14.

Du kan også sende Digital Post til os, hvis du har andre spørgsmål og ikke kan finde svaret ovenfor.

Se vejledning til Digital Post

Du er velkommen til at kontakte Styrelsen for Patientklager på tlf. 72 33 05 00 eller sende Digital Post til styrelsen, hvis du har andre spørgsmål og ikke kan finde svaret her siden. Styrelsens telefoner er åbne på hverdage kl. 10-14.

Ankenævnets sammensætning

 

Ankenævnet for Besøgsrestriktioner er sammensat som følger:

  • To dommere (formand Jette Christiansen og næstformand Jacob Ahrentz Hinrichsen)
  • Et medlem beskikket efter indstilling fra Advokatrådet
  • Et medlem beskikket efter indstilling fra Lægeforeningen
  • Et medlem beskikket efter indstilling fra Danske Patienter
  • Et medlem beskikket efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder
  • Et medlem beskikket efter indstilling fra Ældresagen
  • Et medlem beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer