Det Psykiatriske Ankenævn

Du kan  klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn, hvis du har været udsat for tvangsindgreb under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

Et tvangsindgreb er et indgreb, som du ikke har givet samtykke til.

Du kan klage over en afgørelse fra Det Psykiatriske Patientklagenævn til Det Psykiatriske Ankenævn, hvis du er utilfreds med afgørelsen.

Det Psykiatriske Ankenævn kan afgøre din klage, når du klager over en afgørelse fra et psykiatrisk patientklagenævn om:

• Tvangsbehandling
• Fysisk magtanvendelse
• Indgivelse af beroligende middel med magt
• Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse
• Personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer
• Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

I Det Psykiatriske Ankenævn tager vi stilling til, om psykiatrilovens betingelserne for at udøve tvang var til stede på det tidspunkt, hvor tvangsindgrebet blev foretaget.

Det Psykiatriske Ankenævn sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager. Det betyder, at det er Styrelsen for Patientklagers jurister og sagkyndige, der forbereder sagerne til nævnet.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelser om anden tvang kan indbringes for retten.

Når vi modtager en sag, tager sagsbehandleren stilling til, om klageren er klageberettiget, om klagen er indgivet inden for klagefristyen og om sagen er én vi kan behandle i nævnet:

1. Personer, som kan klage
Klageberettigede er enhver med retlig interesse. Både patienten og sygehusmyndigheden kan – helt eller delvist – indbringe Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse til os.
Klagen indgives i de fleste tilfælde via Det Psykiatriske Patientklagenævn.

2. Klagefrist
Vi skal have modtaget din klage senest tre måneder efter, at klageren har modtaget Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. 
Vi kan dog se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler for det.

3. Sager, vi ikke kan behandle
Hvis vi modtager en klage over et forhold, der falder uden for ankenævnets kompetence, afviser vi at behandle sagen og henviser i stedet klager til den rette myndighed.

Alle, der har MitID, kan skrive og sende en klage elektronisk.

Løsningen har flere fordele. Dels slipper du for at sende klageskemaet med posten, og dels får du mulighed for at gemme en pdf-kopi af din klage, når du sender via MitID.

Du kan klage via MitID, hvis du:

• er patient og vil klage over en afgørelse fra Det Psykiatriske Patientklagenævn
• er forælder og på vegne af dit barn ønsker at klage over en afgørelse fra Det Psykiatriske Patientklagenævn
• klager på vegne af et nu afdødt familiemedlems afgørelse fra Det Psykiatriske Patientklagenævn

MitID fungerer som underskrift på klagen. En fuldmagtshaver kan derfor ikke logge ind med sit MitID for at skrive klagen for en patient. Vi skal nemlig have patientens underskrift på, at fuldmagten af afgivet.

Klag over en afgørelse på borger.dk  

Du skal udfylde et klageskema, udskrive det og derefter underskrive klageskemaet, hvis du ikke har MitID.

Klageskemaet skal sendes til Styrelsen for Patientklagers postadresse, som du finder på skemaet

Download klageskema

Når vi afgør sager, tager vi stilling til, om betingelserne for at udøve tvang efter psykiatriloven var opfyldt på det tidspunkt, hvor tvangsindgrebet skete.

Vi tager ikke stilling til, om der er grundlag for kritik af den enkelte sundhedsperson i forhold til behandling eller journalføring.

1. Grundlag
I modsætning til Det Psykiatriske Patientklagenævn holder vi vores møder uden, at sagens parter deltager. Behandlingen sker udelukkende på et skriftligt grundlag. Vi er derfor afhængige af, hvad der er dokumenteret i patientjournalen og sagsakterne i forhold til det påklagede tvangsindgreb, når vi i hver enkelt sag vurderer, om det lovens betingelser er opfyldt.

2. Stemmeflertal
Vi er et kollegialt organ, som træffer afgørelser ved stemmeflerhed. Hvis der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende. Et eventuelt mindretal kan afgive en mindretalsudtalelse, som vil fremgå af afgørelsen. I langt de fleste sager er det dog et enigt ankenævn, der afgør sagerne.

3. Tavshedspligt og inhabilitet
Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder for alle nævnsmedlemmer, og i vores forretningsorden er der opstillet særlige regler om inhabilitet. Nævnsmedlemmerne er desuden underlagt tavshedspligt.

4. Forretningsorden
De nærmere regler vedrørende Det Psykiatriske Ankenævn er beskrevet i: bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Ankenævn.

Det er et fast team af sagsbehandlere i sekretariatet, der forbereder og sagsbehandler alle ankesager.

Det Psykiatriske Patientklagenævn videresender klagen og det materiale, der lå til grund for patientklagenævnets afgørelse, til os. Vi vurderer herefter, om der er behov for at indhente mere materiale.

Når vi vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, partshører vi sagens parter over eventuelt nyt materiale, de ikke allerede kender, og som kan tale imod deres synspunkter.

Efter partshøringen udarbejder sagsbehandleren sundhedsfaglige spørgsmål af relevans for vurdering af sagen. De sendes til en sagkyndig læge med speciale i psykiatri. Nogle sager bliver også sendt til en sagkyndig i klinisk farmakologi. Den sagkyndige lægekonsulent vurderer sagen på baggrund af sagens materiale og spørgsmålene fra sagsbehandleren.

Sagsbehandleren skriver med udgangspunkt i den lægelige vurdering et udkast til afgørelsen, som forelægges nævnet.

Vi kan kun tage stilling til forhold, som Det Psykiatriske Patientklagenævn allerede har taget stilling til.

Vi foretager en fuld prøvelse af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelser, herunder:

• faktum, som er alle objektive oplysninger i sagen
• bevisafvejningen, som er en fastlæggelse af hvilket faktum, der kan lægges til grund i den konkrete sag
• regelfortolkningen, som er at finde de regler, der finder anvendelse, samt fastslå, hvordan reglerne skal forstås
• regelanvendelsen, som er, hvordan reglerne anvendes i det konkrete tilfælde.

Vi tager ikke stilling til alle forhold i afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn, hvis det kun er nødvendigt at tage stilling til dele af afgørelsen.

Mulige udfald af sagen

• Tiltrædelse
  Når vi tiltræder en afgørelse, betyder det, at vi er enige i Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse.
• Ændring
  Hvis vi ændrer en afgørelse, betyder det, at vi ikke er enige i Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Vi annullerer derfor afgørelsen og træffer en ny afgørelse, som træder i stedet for den oprindelige afgørelse.
• Hjemvisning
  En hjemvisning af en afgørelse betyder, at Det Psykiatriske Patientklagenævn skal behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse.
  

  Vi hjemviser en sag til fornyet behandling, hvis Det Psykiatriske Patientklagenævn har afgjort sagen på et utilstrækkeligt eller forkert faktuelt eller retligt grundlag. Vi hjemviser også sagen, hvis Det Psykiatriske Patientklagenævn har begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Hvis der er tale om rent formelle fejl som eksempelvis en skrivefejl, vil vi ofte blot rette fejlen i vores afgørelse.

• Ophævelse
  Når vi ophæver en afgørelse, betyder det, at Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse træder ud af kraft, uden at vi træffer en ny afgørelse, som træder i stedet for den oprindelige.

  Vi ophæver en afgørelse, hvis Det Psykiatriske Patientklagenævn ikke havde kompetence til at træffe afgørelsen. Det er eksempelvis tilfældet, hvis indgrebet ikke er reguleret i psykiatriloven.

Offentliggørelse og afslutning
Når vi afgør en sag, vurderer vi samtidig, om afgørelsen skal offentliggøres i anonymiseret form på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside med henblik på læring.

Vi afslutter sagsbehandlingen med at sende vores afgørelse til patienten, behandlingsstedet, den pågældende region, Det Psykiatriske Patientklagenævn og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vores afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Vores afgørelser kan dog indbringes for domstolene efter de almindelige regler. 

Hvis vi modtager et ønske om genoptagelse i en sag, kan vi behandle sagen igen, hvis vi vurderer, at der er grundlag for det. 

Vi kan genoptage en sag, hvis der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet nye og væsentlige oplysninger, som måske kan føre til en ændret bedømmelse af sagen. Der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da sagen blev afgjort. De nye oplysninger skal også være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

En sag kan desuden blive genoptaget, hvis der er konstateret væsentlige fejl i sagsbehandlingen eller vores afgørelse har retlige mangler.

• Formand: Landsdommer Jesper Jarnit 
• Stedfortræder: Landsdommer Kåre Mønsted

• Lisbeth Holmgaard
• Lennart Frandsen
• Suppleant: Irene Hjortshøj

• Overlæge Lisbeth Uhrskov Sørensen
• Speciallæge Lykke Pedersen
• Suppleanter: Johannes Krogh og Lene Hoy Christensen