Visse patientrettigheder kan stadig suspenderes
I foråret 2020 udstedte sundheds- og ældreministeren en bekendtgørelse, som giver regionerne ret til at se bort fra visse patientrettigheder på grund af COVID-19-situationen. De fleste af disse regler gælder stadig.
Det er i praksis personalet på sygehuse m.v., som træffer beslutningen.
Det drejer sig bl.a. om:
• Retten til at blive udredt på sygehus inden for 30 dage
• Retten til at blive undersøgt eller behandlet på sygehus inden for 30 dage
• Retten til at få oplysning om udredningsretten og behandlingsgarantien i et indkaldelsesbrev
Desuden kan regioner og kommuner beslutte at udskyde eller nedprioritere visse behandlinger, f.eks. behandling som ikke er akut.
De ovennævnte begrænser gælder ikke i psykiatrien.
Din region skal informere dig, hvis dine rettigheder suspenderes, og hvis du ikke kan få den planlagte behandling.
Du kan stadig klage, hvis du mener, at dine rettigheder er blevet tilsidesat, eller at der er sket fejl ved din behandling.