Nyt opslagsværk afdækker praksis for informeret samtykke

Hvornår er der givet tilstrækkeligt med information til at indlede eller forsætte en behandling? Hvem har ret til information, og hvem kan give samtykke på baggrund af den? Det giver Styrelsen for Patientklager nu et opdateret overblik over i en ny og efterspurgt praksissammenfatning, der belyser praksis i klagesager om informeret samtykke.

 

Informeret samtykke er en væsentlig del af kontakten med sundhedsvæsenet, og dækker over den information, der skal gives, og det samtykke der skal indhentes, forud for at alle behandlinger kan indledes eller forsættes.

Princippet bygger med andre ord på patienters ret til selv at bestemme, og informationen, de gives, er en forudsætning for, at de kan sige ja eller nej til en behandling på et oplyst grundlag. Emnet er komplekst, og efterspørgslen på et opdateret overblik har været stort.

”Det er vigtigt, at patienter får fyldestgørende information, og er indforståede med, hvad de går ind til forud for alle behandlinger. Informeret samtykke er noget, rigtigt mange sundhedspersoner er i berøring med på daglig basis, når de har patientkontakt, og emnet berører derfor mange”, fortæller Stella Gaarde, der er fuldmægtig i Styrelsen for Patientklager og en af forfatterne bag sammenfatningen.

Information giver højere tilfredshed

Udover at være grundlaget for, at patienter kan sige ja eller nej til behandling på et oplyst grundlag, så viser fyldestgørende information sig også at hænge sammen med patienternes tilfredshed med en behandling.

”Mange klagesager relateret til informeret samtykke eksisterer, fordi patientens forventninger til en given behandling ikke er blevet indfriet, og vi kan se, at bedre information forud for behandlingen i nogle tilfælde kunne have afhjulpet det problem”, fortæller Stella og tilføjer:

”Vi oplever, at det for mange er et vanskeligt område at have med at gøre, og vi håber derfor også, at vi kan bidrage til at give sundhedsvæsenet muligheden for at lære af tidligere klager gennem de mange case-eksempler, som vi her formidler”.

Et samtykke har mange facetter

Praksissammenfatningen viser også, at det er vigtigt at have for øje, hvem der har retten til at få information og give samtykke. Det er særligt relevant i tilfælde, hvor det ikke er patienten selv, der samtykker.

”Informeret samtykke kan være et svært område at navigere i, fordi der kan være konkrete omstændigheder, som har betydning i forhold til, hvad der skal informeres om, hvem der skal have informationen, og hvem der skal samtykke”, lyder det fra Stella, der forsætter:

”Vi har derfor haft særligt fokus på informeret samtykke ved behandling af mindreårige og i tilfælde med fælles forældremyndighed, samt information og samtykke i situationer med inhabile patienter. Vi har også fokuseret på at afdække praksis for samtykkets form i forhold til, om det er tilstrækkeligt, at det er stiltiende, og hvornår der er givet nok betænkningstid”.

Et opslagsværk og en hjælpende hånd

Praksissammenfatningen er velegnet som opslagsværk for klagere såvel som klinikere, og er et led i en af styrelsens vigtige opgaver om at formidle læring af de problemstillinger, der identificeres i klagesager, som styrelsen behandler.

”Vi håber, at sammenfatningen kan være et nyttigt redskab for sundhedssektoren til at uddrage læring i de klagesager, som vi har behandlet. Den skulle gerne for alles vedkommende være med til at give et klarere billede af grænserne mellem, hvornår informationen og samtykket er tilstrækkeligt, og hvornår det ikke er”, afslutter Stella.

 

Download praksissammenfatningen

Du kan downloade praksissammenfatningen her.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte styrelsen på mail stpk@stpk.dk, hvis du har spørgsmål til praksissammenfatningen.