Nyt opslagsværk skal skabe klarhed om journalopslag

Hvornår må man som læge, sygeplejerske eller anden sundhedsperson slå op i en patients journal? Det giver Styrelsen for Patientklager nu et overblik over i en ny praksissammenfatning om emnet. Sammenfatningen er en hjælpende hånd til alle, der arbejder med patientbehandling.

Engang var en journal et fysisk opslagsværk, som ganske få havde adgang til. Modsat forholder det sig for de elektroniske journaler, vi bruger i dag. Disse giver nemlig i princippet mange sundhedspersoner mulighed for at få hurtig adgang til oplysninger om patienterne. Der har derfor været et øget behov for at supplere reglerne for journalopslag og videregivelse af patientoplysninger.”

For at danne et overblik over reglerne har Styrelsen for Patientklager derfor lavet en praksissammenfatning, der helt konkret giver eksempler på, hvornår det er tilladt og hvornår det ikke er tilladt at lave opslag i patientjournalen.

Sammenfatningen er lavet, fordi styrelsen oplever, at der fra flere sider er interesse for mere vejledning på området.

”Vi oplever at få mange henvendelser fra sundhedspersoner, der er usikre på, om de må slå op i journalen. De er bekymrede for at komme til at gøre noget forkert. Det forstår vi godt, for det er et vanskeligt område at navigere i. Samtidig har regionerne også efterlyst mere vejledning på dette område”, lyder det fra juridisk chef Søren E. Stidsen.

Regler tager hensyn til både patient og sundhedsperson

Regler for opslag i patientjournalen er bygget op omkring to forskellige hensyn. På den ene side er det ofte nødvendigt for en sundhedsperson at slå op i en patients journal for at udføre sit arbejde.

På den anden side er patientens ret til fortrolighed en kerneværdi i sundhedsretten. Det er derfor vigtigt, at der er begrænset adgang til journalen for sundhedspersoner.

Søren E. Stidsen understreger, at reglerne ikke er lavet for at skabe usikkerhed eller bekymring. De skal i stedet ses som et udtryk for, at der tages højde for begge hensyn:

”Det ikke meningen, sundhedspersoner skal blive bange for at lave opslag. Det er klart, at man skal tage reglerne alvorligt, men der er mange gange, hvor det er helt i tråd med reglerne at lave et opslag. Det er vigtigt at huske på.”

52 cases

Praksissammenfatningen indeholder 52 forskellige cases, der alle handler om afgørelser om journalopslag. De er udvalgt for at vise eksempler på klagesager og afgørelser, så sundhedspersoner kan få indblik i praksis på området.

”Klagesager afgøres altid ud fra en konkret og individuel vurdering. Man kan derfor ikke bruge sammenfatningen til at vide, hvordan ens egen sag afgøres, hvis man har fået en klage over journalopslag. Jeg håber og tror dog, at praksissammenfatningen kan bidrage til at afmystificere et lidt komplekst emne og skabe mere klarhed og tryghed omkring journalopslag,” afslutter Søren E. Stidsen.