Pas på fupopkald fra vores hovednummer

Vi har desværre fået henvendelser fra et par borgere, der har oplevet at blive ringet op af vores hovednummer ’72 33 05 00’, uden at vi har været afsender på opkaldet.

Stemmen i den anden ende spørger efter blandt andet oplysninger til MitID, pasnummer og kreditkortoplysninger. Det vil vores medarbejdere aldrig gøre.

Der er desværre tale om fupopkald, også kaldet spoofing, hvor svindlerne ændrer visningen af deres eget nummer til vores nummer.

 

Hvad skal du gøre?

Ingen offentlige myndigheder eller banker vil bede dig udlevere personlige oplysninger over telefonen.

Vi opfordrer dig derfor til at lægge røret på, hvis der bliver spurgt efter disse oplysninger.