Whistleblowerordning

Whistleblowerordningen kan bruges af:

• Ansatte i Styrelsen for Patientklager.
• Tidligere ansatte i Styrelsen for Patientklager, som indberetter om oplysninger, som vedkommende kom i besiddelse af under ansættelsen i styrelsen.
• Personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde i styrelsen, men som indberetter om oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre førkontraktretlige forhandlinger.
• Samarbejdspartnere og disses ansatte, hvis der mellem samarbejdspartneren og Styrelsen for Patientklager består et mere kontinuerligt og formaliseret samarbejde, for eksempel i form af en indgået samarbejdsaftale.

Whistleblowerordningen behandler kun indberetninger om alvorlige forhold, som er af betydning for styrelsens opgaver. Der foretages i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold.

Alvorlige forhold vil for eksempel være:

• Strafbare forhold, for eksempel:
  • overtrædelse af tavshedspligten
  • misbrug af økonomiske midler
  • tyveri
  • svig
  • underslæb
  • bedrageri
  • bestikkelse m.v.
• Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, for eksempel:
  • lovgivning om magtanvendelse
  • forvaltningsloven
  • databeskyttelseslovgivningen
  • offentlighedsloven m.v.
• Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, for eksempel:
  • undersøgelsesprincippet
  • krav om saglighed
  • proportionalitet m.v.
• Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, for eksempel
  • om tjenesterejser
  • gaver
  • regnskabsaflæggelse m.v.
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, for eksempel grov chikane, herunder af seksuel karakter.
• Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Det er en forudsætning, at du, når du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, har viden om eller en begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold.

Indberetninger om øvrige forhold, der ikke lever op til kravet om, at der skal være tale om alvorlige forhold, som er af betydning for styrelsens opgaver, er ikke omfattet af ordningen. Sådanne forhold kan eksempelvis være:

• oplysninger om overtrædelser af mindre væsentlige interne retningslinjer om sygefravær, rygning, alkohol, påklædning, brug af kontorartikler m.v. og
• oplysninger om mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Sådanne indberetninger skal håndteres via øvrige kanaler, for eksempel nærmeste leder, personaleafdeling eller tillidsrepræsentant. Hvis du indberetter forhold gennem whistleblowerordningen om forhold, der ikke er omfattet af ordningen, vil du blive vejledt om, hvor du i stedet kan henvende dig, hvis du har givet os mulighed for at kontakte dig.

Du må ikke bevidst indgive urigtige eller vildledende oplysninger til whistleblowerordningen. Oplysninger, der er indgivet på denne måde i ond tro, kan medføre politianmeldelse, ligesom det kan få negative ansættelsesretlige reaktioner eller medføre kontraktsretlige konsekvenser for dig som samarbejdspartner.

Du kan foretage en indberetning via Styrelsen for Patientklagers whistleblowerordning gennem Statens Whistleblower System, der findes på (link til indberetningsportalen).

Du skal være særligt opmærksom på, at du ikke oplyser dit navn eller andre personhenførbare oplysninger om din identitet som for eksempel adresse eller telefonnummer, hvis du ønsker at være anonym.

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være en risiko for, at din indberetning må henlægges, uden at vi kan komme til bunds i sagen, hvis du ønsker at være anonym.

Det skyldes, at undersøgelser på baggrund af anonyme henvendelser kan give anledning til vanskeligheder i praksis, og at myndigheder generelt ikke i sig selv må lægge vægt på anonyme oplysninger som led i en indgribende afgørelse over for en ansat.

Styrelsen for Patientklager opfordrer derfor til, at oplysninger ikke indgives anonymt, hvis det er muligt.

Du skal desuden være opmærksom på, at der vil kunne være helt ekstraordinære tilfælde, hvor for eksempel politiet vil forsøge at indhente oplysninger om en person, der har indgivet oplysninger anonymt, for at afværge forbrydelser, der kan indebære fare for statens sikkerhed eller menneskers liv eller helbred.

Du vil som udgangspunkt blive orienteret om indberetningens behandling og eventuelle resultater heraf, hvis du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen på en måde, som giver os mulighed for at kommunikere med dig. Omfanget af orienteringen kan dog i visse tilfælde være begrænset af regler om tavshedspligt mv.

Du vil i nogle tilfælde blive anset som part i den sag, som whistleblowerenheden behandler på baggrund af din henvendelse, hvis du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen. Du vil anses for at være part i en sag, hvis du har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald. Derved opnår du forvaltningslovens almindelige partsrettigheder som for eksempel retten til partshøring, begrundelse, partsaktindsigt samt adgangen til at klage.

Hvis du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen i god tro, er du beskyttet mod negative konsekvenser heraf. En anvendelse af whistleblowerordningen kan dermed ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, som for eksempel ændring af dit arbejdsområde, at du ikke tilgodeses i forbindelse med tildeling af løntillæg el.lign.

Hvis det har fået/får negative konsekvenser for en ansat, at vedkommende har indgivet oplysninger til whistleblowerordningen, kan enhver orientere whistleblowerenheden herom. Hvis whistleblowerenheden på den baggrund får viden om, at en ansat har oplevet negative konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god tro, orienterer whistleblowerenheden styrelsesdirektøren. Den ansatte kan ligeledes orientere sin tillidsrepræsentant eller faglige organisation.

Hvis en ansat oplever uberettigede ansættelsesretlige sanktioner som følge af at have indgivet en indberetning, kan den ansatte tilkendes erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.

Den eller de personer, som en indberetning handler om, vil normalt blive underrettet, hvis der indgives oplysninger om dem. Den eller de personer vil således modtage underretning, når sagen henlægges, hvis den er åbenbart grundløs, ligesom den eller de omhandlende person(er) vil blive involveret i forløbet, hvis sagen realitetsbehandles.

Den omhandlende person har i den forbindelse ret til at bede om at få rettet forkerte oplysninger, ret til at bede om at få slettet oplysninger og ret til at bede om, at styrelsen begrænser behandlingen af oplysninger om vedkommende.

Der kan være adgang til at få aktindsigt i navnet på whistleblower. Dette forudsætter dog, at indberetningen ikke er indgivet anonymt. Hvorvidt der er adgang hertil vurderes efter de almindelige aktindsigtsregler.

Hvis der på baggrund af de indsamlede oplysninger gennemføres en disciplinær sanktion over for den ansatte, som indberetningen omhandler, eller der i øvrigt foreligger grunde til, at det er sagligt og nødvendigt fortsat at opbevare oplysninger om den ansatte, vil oplysningerne blive opbevaret i den pågældendes personalemappe.

Din indberetning vil blive behandlet af Styrelsen for Patientklagers whistleblowerenhed, som behandler indberetningen fortroligt.

Styrelsen for Patientklager har nedsat en whistleblowerenhed. Den består af to medarbejdere i Strategisk Styring med faglig støtte fra medarbejdere i Jura og Rettigheder.

Whistleblowerenheden laver en indledende vurdering af, om din henvendelse skal føre til videre sagsbehandling eller om henvendelsen ikke kan behandles. Det kan være fordi, den angår forhold eller er indgivet af en person, som ikke er omfattet af whistleblowerordningen.

Er din henvendelse ikke omfattet af ordningen, vil du modtage vejledning om den videre håndtering af din anmodning, hvis du har indberettet på en måde, som giver os mulighed for at kommunikere med dig.

Whistleblowerenheden laver en nærmere undersøgelse af forholdet under inddragelse af oplysninger internt i styrelsen, hvis din henvendelse kan behandles under whistleblowerordningen. Eksterne myndigheder og offentlige tilsynsorganer inddrages også, hvis det er er relevant.

Din indberetning vil blive behandlet i Sundheds- og Ældreministeriets departementsdirektion, hvis din henvendelse handler om direktøren for Styrelsen for Patientklager

Der er forskellige reaktionsmuligheder, hvis undersøgelsen efter direktionens/ledelsens vurdering viser kritisable forhold:

• Det kan blive anmeldt til politiet, hvis der er tale om overtrædelse af straffelovgivningen.
• Det kan medføre ansættelsesretlige reaktioner, herunder disciplinære sanktioner, for eksempel advarsel eller afskedigelse, hvis sagen vedrører alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en ansat.
• Det kan det medføre kontraktretlige konsekvenser for samarbejdspartneren, for eksempel kontraktophævelse, hvis sagen vedrører alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en samarbejdspartner.

Disse typer af oplysninger behandler vi om dig

Vi behandler de personoplysninger, du har givet os om dig selv. Det kan være almindelige personoplysninger som dit navn og dine kontaktoplysninger, men det kan også være følsomme oplysninger, som eksempelvis helbredsoplysninger, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssige tilhørsforhold.

Såfremt du har indgivet anmeldelen uden at anføre dit navn eller andre oplysninger, der direkte siger, hvem du er, skal du være opmærksom på, at oplysningerne kan være så specifikke, at de alligevel kan føres tilbage til dig.

Formålet med behandlingen af din henvendelse

Fra den 1. november 2020 skal alle statslige myndigheder have indført whistleblowerordninger.

Baggrunden herfor er, at den offentlige forvaltning skal være baseret på åbenhed, gennemsigtighed og tillid. Whistleblowere kan hjælpe med at afsløre og afdække fejl og forsømmelser i den offentlige sektor.

Som led i whistleblowerordningen behandler vi personoplysninger med følgende formål:

• Sagsbehandling: Vi behandler oplysningerne med det formål at afklare og håndtere indberetningerne i whistleblowerordningen. Dette sker under iagttagelse af de forvaltningsretlige regler og de retningslinjer, der er fastsat for whistleblowerordningen.
• Dokumentation. Vi dokumenterer vores sagsbehandling ved at gemme dokumenter i vores sagsstyringssystem.

Vi har derfor lov til at behandle personoplysninger modtaget i forbindelse med en indberetning, da behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse som vi har fået pålagt, ligesom behandlingen kan være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser og for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra f og g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, 1. pkt.

Der kan behandles oplysninger om strafbare forhold, såfremt der modtages sådanne oplysninger til brug for den videre behandling af en indberetning under whistleblowerordningen jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1.

Såfremt din indberetning fører til en personaleretlig sag, hvor du er part, videregives oplysningerne til HR, hvor behandlingen af dine personoplysninger kan ske med hjemmel i de arbejdsretlige regler (eks. funktionærloven, de kollektive overenskomster og organisationsaftaler, ferieloven, sygedagpengeloven, barselsloven, arbejdsmiljøloven mv.) og databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 10, § 11, og § 12.

Hvor dine personoplysninger stammer fra

Dine personoplysninger stammer i første omgang fra dig selv.

Modtagere eller kategorier af modtagere

• Sundhedsdatastyrelsen og Statens IT, som er databehandler for Styrelsen for Patientklager.
• Rigsarkivet med henblik på aflevering af arkiver efter arkivlovens regler
• Såfremt din indberetning vedrører Styrelsen for Patientklagers direktør, videregives oplysningerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement (direktion)
• Såfremt din indberetning fører til en personaleretlig sag, hvor du er part, videregives oplysningerne til HR.
• Hvis der er tale om en formodet overtrædelse af straffelovgivningen, kan det blive nødvendigt at videregive oplysninger til politiet.
• Oplysningerne kan herudover videregives, hvis Styrelsen for Patientklager er forpligtet hertil, for eksempel i forbindelse med aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven.

Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.  Du finder vores kontaktoplysninger her.  

De sædvanlige rettigheder efter databeskyttelsesreglerne er følgende:

Ret til at se hvilke oplysninger, vi behandler om dig (indsigtsret)

Ret til at få rettet urigtige eller vildledende oplysninger (berigtigelse)

Ret til at få slettet oplysninger (ret til at blive glemt)

Ret til at vi stopper behandlingen af oplysninger (begrænsning af behandling)

Ret til at gøre indsigelse mod en eller lovlig behandling (indsigelse)

Der gælder dog en række væsentlige undtagelser til dine rettigheder.

Du har som udgangspunkt ikke ret til at få rettet oplysninger, hvis Styrelsen for Patientklager er uenige i, at der er tale om forkerte eller misvisende oplysninger. Hvis der er tale om urigtige eller vildledende oplysninger, vil Styrelsen for Patientklager notere de korrekte oplysninger på sagen uden at fjerne den oprindelige oplysning. Dette skyldes bl.a., at Styrelsen for Patientklager som offentlig myndighed ofte vil være nødt til at kunne dokumentere det grundlag, som en afgørelse eller anden beslutning i sin tid blev truffet på. Der vil også i meget vid omfang være begrænsninger i din ret til sletning.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger

Indberetninger opbevares så længe, det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at overholde de krav, der følger af dansk lovgivning. Styrelsen for Patientklager har pligt til at dokumentere sin virksomhed, og Styrelsen for Patientklager opbevarer derfor oplysningerne så længe, det er nødvendigt af hensyn til dette formål. Hvert femte år afleverer Styrelsen for Patientklager sagsmateriale til Rigsarkivet i overensstemmelse med arkivlovens regler.

Generelt om databeskyttelse

Du kan læse mere her, om de generelle databeskyttelsesregler: https://stpk.dk/om-os/databeskyttelse/

Hvis du ønsker at klage over den måde, vi behandler dine oplysninger på, skal du kontakte Datatilsynet. Datatilsynet er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med overholdelse af persondatalovens regler. Du kan indsende en klage på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk/borger/klage-til-datatilsynet