Psykiater: ”Flere gode grunde til at være sagkyndig”

”Fleksibelt og fagligt udviklende”. Sådan beskriver psykiater Simon Ploug Gartner to af årsagerne til, at han i cirka fem år har arbejdet som sagkyndig ved Styrelsen for Patientklager ved siden af hans fuldtidsarbejde.

”Jeg kan rigtigt godt lide, at det er fagligt udfordrende at være sagkyndig. Nogle sager er lette, men andre kan være ret komplicerede, fx etisk eller fagligt. Her kræver det, at jeg sætter mig grundigt ind i forskellige instrukser, eller hvordan man gør andre dele af lander, og andre subspecialer. På den måde får jeg et virkelig godt og fagligt berigende indblik i mange forskellige hjørner af psykiatrien,” siger psykiater Simon Ploug Gartner.

Han arbejder til hverdag på et Psykiatrisk akutmodtageafsnit under Psykiatrisk Center København. Han fremhæver også fleksibiliteten i forhold til hans øvrige arbejdsliv som et stort plus:

”Jeg kan bruge nogle timer på det en regnvejrsdag, eller jeg kan vente til et andet tidspunkt, hvis det passer bedre. Jeg har også nogle gange aftalt med styrelsen, at jeg fik færre eller flere sager i en periode. Så det er vist et af de allermest fleksible bijob, i min branche.”

Der er dog tidsfrister, der skal overholdes, så sagsbehandlingstiden holdes nede. En sagkyndig har derfor tre uger til at indsende en sundhedsfaglig vurdering i en klagesag.  

Retssikkerhed for alle

Fleksibilitet og faglighed er dog ikke de eneste grunde. For Simon handler det også om retssikkerhed. For patienterne og for kollegerne.

”En klage fra en psykiatrisk patient kan nogle gange være svær at læse eller forstå på grund af patientens sygdom. Her kan det for mig som psykiater være lettere at se, hvad en patient reelt klager over. På den måde kan jeg hjælpe patienterne, så klagen under sagsbehandling bliver skåret til på den rigtige måde,” siger han og tilføjer, at det i lige så høj grad handler om kollegernes retssikkerhed:  

”Det er selvfølgelig også vigtigt for kollegerne, at der kommer psykiatrifaglige øjne på en psykiatrisag. Noget der for lægmand ser helt forkert ud, kan godt være fagligt korrekt. Jeg er også sikker på, at de fleste foretrækker, at en eventuel kritik kommer med nogle solide faglige argumenter for, hvorfor en behandling ikke har levet op til normen.”

Sagkyndige, der har deres daglige gang i klinikken, bidrager derfor på flere måder til en kvalitetssikring af klagesystemet.

Kollegernes syn på sagkyndige

Opsummerende fortæller Simon, at det er både fagligt sjovt, udfordrende og motiverende at være sagkyndige, samtidig med, at det giver ham en god forståelse for klagesystemet. En forståelse, som han kan bruge, når han vejleder yngre kolleger.

Han anbefaler også gerne jobbet til kolleger:

”Det kan være svært at vide, hvad en sagkyndig egentlig laver, hvis man ikke har haft berøring med systemet. Jeg har tit oplevet, at mine kolleger bliver meget interesserede, når jeg fortæller om, hvad det konkret indebærer. Enkelte giver også udtryk for en bekymring for, om man som sagkyndig faktisk modarbejder lægerne. Den myte vil jeg meget gerne være med til at punktere. I min optik er mit arbejde jo netop med til sikre kollegernes retssikkerhed,” afslutter han.

 

Foto: Lise Johansson