Statistik om klagesager
På siden "STPK i tal" kan du finde statistiske oplysninger om klage- og ankesager.
Her kan du blandt andet se, hvor ofte styrelsen udtaler kritik.
Til behandlingssteder
Denne side henvender sig til ledende sundhedspersoner på behandlingssteder, der er klaget over.
Du finder også information om, hvornår en behandlingsklage (forløbsklage) bliver til en disciplinærnævnssag, hvor der klages over en eller flere konkrete sundhedspersoner - og om rettighedsklager, hvor patienter klager over brud på patientrettigheder.
Klagetyper
Patienter eller pårørende kan sende en klage til Styrelsen for Patientklager, hvis de er utilfreds med en sundhedsfaglige behandling, de har modtaget.
Sundhedsfaglig behandling omfatter:
- Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
- Fødselshjælp
- Pleje
- Genoptræning
- Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
- Information om og samtykke til behandling
- Journalføring
- Erklæringer
En klage, der er indsendt efter den 31.12.2024, afgøres som udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager. Vi kalder den type klager for forløbsklager.
En klage kan dog i nogle tilfælde blive til en såkaldt disciplinærnævnssag. Det betyder, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skal afgøre sagen.
Det kan være, hvis:
- der er indsendt en klage over et forløb eller et behandlingssted, og vi har vurderet, at der er ”skærpende omstændigheder” i sagen.
Der er tale om skærpende omstændigheder, hvis vi ud fra klagen og det materiale, som vi indhenter fra behandlingsstedet i den konkrete sag, vurderer, at der er alvorlig fare for patientsikkerheden. - klager har fået medhold i sin klage (eller dele af den) og ønsker at klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner.
- den sundhedsfaglige behandling ikke er foretaget på et behandlingssted, f.eks. på gaden.
- behandlingsstedet, hvor den sundhedsfaglige behandling er foretaget, ikke længere eksisterer.
Du kan læse mere om Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn her
Forskellige sagstyper
Det vil være en af styrelsens juridiske sagsbehandlere og i de fleste tilfælde også en ekstern sagkyndig konsulent, der behandler en klage, uanset hvilken type af sag, der er tale om.
Forskellen på de to sagstyper er primært, hvem klagen er rettet imod, og hvem der afgør den.
I skemaet nedenfor kan du se forskellene mellem forløbsklager og disciplinærnævnssager.
Forløbsklage |
Disciplinærnævnssag |
|
Klagen |
En klage over et behandlingssted. | En klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner |
Myndighed, der afgør sagen |
Styrelsen for Patientklager Det betyder, at det er en sagsbehandler hos styrelsen, der afgør sagen. |
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (DN) Det betyder, at sagen afgøres på et nævnsmøde. Nævnet består af en dommer, to patient-repræsentanter og to sundhedsfagligt uddannede personer. |
Afgørelsens udfald |
Eventuel kritik rettes mod behandlingsstedet. Der kan også udtales kritik, hvis en fejl er begået af en ikke-autoriseret sundheds-person, fx en lægesekretær eller en portør. |
Eventuel kritik rettes mod en eller flere sundhedspersoner. DN kan kun udtale kritik af autoriserede sundhedspersoner og visse særlige persongrupper. |
Andet |
Styrelsen kan ikke behandle en klage, der har været behandlet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. |
DN kan kun behandle de dele af en klage, der er givet kritik for i forløbsklagen. Klager kan derfor klage til nævnet, hvis vedkommende har fået medhold i hele eller dele af sin klage ved styrelsen. |
En rettighedsklage kan være, hvis en patient mener at have fået tilsidesat sine patientrettigheder efter sundhedsloven.
Du kan læse om patienters klagemuligheder i forhold til patientrettigheder her:
Særligt til psykologer
Alle klager over sundhedsfaglig virksomhed udført af autoriserede psykologer skal fra den 1. januar 2026 indgives til Styrelsen for Patientklager.
Sundhedsfaglig virksomhed dækker over de handlinger, der er omfattet af behandlingsbegrebet i sundhedsloven (§ 5). Det vil sige undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
1. Sundhedsfaglig virksomhed
Der vil være tale om behandling, når en psykolog:
- undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med en psykisk lidelse
- behandler eller rådgiver personer, fx i individuel samtaleterapi eller gruppeterapi.
- vurderer en persons funktions- og kompetenceevne, psykiske trivsel m.v., som ved psykologisk undersøgelse af børn og forældre som led i en forældrekompetenceundersøgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller ved udredning og tests i PPR-regi.
Der skal være tale om et patient/behandler-forhold også selvom der i praksis bruges betegnelser som fx klient eller borger.
2. Ikke sundhedsfaglig virksomhed
Visse former for psykologfaglig virksomhed kan ikke betegnes som sundhedsfaglig virksomhed. Det er fx:
- Undervisning
- skriftlig formidling
- opgaver af rent administrativ karakter
- generel organisationspsykologisk rådgivning uden et patient/behandler- eller klient/psykolog-forhold
Vi har udarbejdet en FAQ til psykologer i forbindelse med overgangen til det nye tilsyns- og klagesystem for psykologer pr. 1. januar 2026.
Spørgsmålene er inspireret af spørgsmålene på et webinar afholdt i november 2025 i samarbejde med Dansk Psykologforening.
Oprettelse af en sag
1. Kan Styrelsen for Patientklager selvstændigt oprette en klagesag?
Nej, vi behandler kun indsendte klager.
2. Hvornår kan en sag ændres til en disciplinærnævnssag?
En forløbsklage kan i visse tilfælde ændres til en disciplinærnævnssag.
3. Er der nogle tidsfrister for klienter, der vil klage over en psykologbehandling?
Der er en 2-års og en 5-årsfrist for borgere, der ønsker at klage.
Sagsbehandlingen
1. Får jeg mulighed for at fortælle med min side af sagen, hvis en klient klager?
Vi indhenter en udtalelse fra ledelsen, som en del af sagsbehandlingen. Vi opfordrer til, at du taler med din ledelse om udtalelsen. I disciplinærnævnssager indhenter vi også udtalelser fra den eller de indklagede sundhedspersoner.
2. Kan Styrelsen for Patientklager udvide klagen til at omfatte andet end det, klienten har klaget over?
Vi behandler som udgangspunkt kun det, der er klaget over. Vi kan i få tilfælde udvide klagen. Vi kan fx tage journalføring op af egen drift, hvis vi på grund af en mangelfuld journal ikke kan vurdere den behandling, der er klaget over.
3. Hvordan udvælger I de sagkyndige, der skal stå for de faglige vurderinger i klagesagerne?
Vi bruger de samme kriterier, som Dansk Psykologforening bruger, når de udpeger medlemmer til råd og nævn. Det betyder blandt andet, at den sagkyndige gerne skal være specialpsykolog eller have en specialistuddannelse, have øvrig videreuddannelse og beskæftige sig med det relevante fagområde.
4. Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til journalføring?
Der træder en ny journalføringsbekendtgørelse i kraft den 1. januar 2026, som omfatter psykologers journalføringspligt. Journalføringsbekendtgørelsen gælder ikke for psykologers patientjournaler oprettet før den 1. januar 2026.
Afgørelsen
1. Kan jeg miste min autorisation, hvis jeg får kritik i en klagesag?
Alle afgørelser sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for tilsynet med sundhedsvæsenet, herunder autorisation. Styrelsen for Patientklager kan ikke fratage en sundhedspersons autorisation.
2. Hvad kan en klage ende med?
Styrelsen kan i en forløbsklage udtale, at der er:
- grundlag for kritik
- ikke er grundlag for kritik
Når det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afgør sagen, dvs. når der er klaget over en konkret sundhedsperson, kan udfaldet kan være:
- at der ikke er grundlag for at udtale kritik,
- at der er grundlag for kritik
- at der er grundlag for kritik med indskærpelse.
Det forventes, at en eventuel kritik tages til efterretning.
3. Er det rigtigt, at nogle afgørelser bliver offentliggjort?
Styrelsen for Patientklager kan i forløbsklager offentliggøre afgørelser anonymt af hensyn til læring.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan også offentliggøre afgørelser anonymt af hensyn til læring. Derudover kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn offentliggøre afgørelser med sundhedspersoners navn og titel, hvor:
- Der er givet kritik for alvorlig forsømmelse
- Der er udtalt kritik tre gange inden for de sidste fem år
4. Får min arbejdsgiver besked, hvis der er klaget over mig?
Behandlingsstedet får altid en kopi af afgørelsen.
Erstatning
1. Risikerer jeg at skulle betale erstatning, hvis en klient får medhold i en klage?
Klage- og erstatningssystemet er uafhængige af hinanden. En klient, der ønsker at søge om erstatning, skal kontakte Patienterstatningen. Man kan altså godt klage uden at søge om erstatning og omvendt.
- Læs mere på Patienterstatningens hjemmeside
Du kan læse mere om den nye Autorisations- og tilsynsordning for psykologer på:
Sagens gang
Materiale i sagen bliver gennemgået af en jurist, når vi modtager det fra regionen/behandlingsstedet.
Det er vores sagkyndige konsulenter, som vurderer de sundhedsfaglige forhold i klagen.
Konsulenterne har speciale inden for det område, der er klaget over. Vi sikrer, at de er uvildige
i deres vurderinger af sagerne.
I sjældne tilfælde får vi nye faktuelle oplysninger til sagen. I vil få mulighed for at kommentere
dem, hvis de har betydning for sagen.
Vi vurderer i afgørelsen, om behandlingen lever op til, hvad man må forvente af en almindelig god behandling i sundhedsvæsenet.
Vi tager ikke stilling til, om patienten fik den bedst mulige behandling. Vi tager heller ikke stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan kritiseres.
Vi kan tage stilling til:
- om behandlingsstedet har handlet kritisabelt eller ej.
Vi kan fx ikke beslutte, at:
- patienten skal have en ny og ændret behandling.
- patientens journal skal rettes.
Det fremgår af afgørelsen, hvad vi har lagt vægt på, og hvilke regler, vi har anvendt.
Vores afgørelse er endelig, dvs. I kan ikke klage over den.
Vi sender afgørelsen til:
- klager
- behandlingsstedet
- Styrelsen for Patientsikkerhed
- Regionen eller kommunen
Udtalelse fra behandlingsstedet
I en klagesag, der bliver afgjort af Styrelsen for Patientklager, bliver en eventuel kritik rettet mod behandlingsstedet, fx et sygehus, en lægeklinik eller hjemmeplejen.
Det er ledelsen, der skal udtale sig, da en eventuel kritik bliver rettet mod behandlingsstedet. Det er ofte den ledende sundhedsperson fra afdelingsledelsen, der udtaler sig. Det er frivilligt, om ledelsen vil udtale sig i en sag.
Udtalelsen skal supplere sagens øvrige materiale. Det kan fx være vigtige oplysninger om organisering af arbejdet, som vi ikke kan læse ud af journalmaterialet.
Det kan have betydning for afgørelsen, hvis forhold ud over det sædvanlige har gjort sig gældende i forbindelse med behandlingen, eksempelvis hvor læger eller andre sundhedspersoner har arbejdet under helt særlige forhold og rammer. Vi opfordrer afdelingsledelsen til at orientere om dette i en udtalelse til sagen, hvis det er tilfældet.
Udtalelsen vil indgå i vores sagsbehandling og kan senere også indgå i en eventuel disciplinærnævnssag.
Når klager ønsker dialog
I har i regionen fire uger til at gennemføre en dialogsamtale, hvis klager har ønsket det, og sende det materiale, som styrelsen har bedt om.
I skal inden fire uger:
- gennemføre dialogen.
- give os besked om udfaldet på ”Svarskema til dialog”.
- indsamle og sende materiale til os, hvis klager fastholder sin klage.
Fristen er lovbestemt, og vi kan ikke se bort fra den.
Dialogen skal handle de sundhedsfaglige temaer, som styrelsen kan behandle.
Vi sender et brev til klager, som I får en kopi af, hvis der er forhold i klagen, som vi ikke kan behandle, fordi klagen hører under en anden myndighed,
Det fremgår af skemaet ”Ark om sagsmateriale”, hvilken eller hvilke periode, vi behandler.
I bestemmer selv, om I vil inddrage eventuelle forhold uden for denne periode i dialogen.
Opsamling på dialogsamtale
I skal ved afslutning af dialogen spørge klager:
- om klagen skal fortsætte som en klage over et behandlingssted
(Styrelsen for Patientklager afgør sagen)
eller
- om klagen skal fortsætte som en klage over konkrete sundhedspersoner
(Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgør sagen)
Ændringer til klagen
Hvis klager har ændringer til klagen, skal de skrives på ”Svarskema til dialog”.
Efter dialogsamtalen har I som region pligt til:
- at sende et udfyldt ”Svarskema til dialog” til os. Det gælder uanset om klager fastholder eller frafalder sin klage efter dialogen.
- at indsamle og sende materiale til os, hvis patienten vælger at fastholde klagen.
En borger har kun krav på én dialog, uanset om der er klaget over flere behandlingssteder i en klagesag.
I har pligt til at samle materiale fra alle berørte behandlingssteder i jeres region og sende det til os.
I skal sørge for at afholde dialogen med klager, fordi kernen i klagen vedrører behandling, der er foregået i jeres region.
Når vi sender klagen til dialog i jeres region, sender vi også orientering til den anden region, som klagen berører. På den måde bliver den region også forberedt på en eventuel fortsat klagesag.
I skal straks efter dialogsamalen oplyse den anden region om resultatet, så de kan varetage deres del i sagen.
Vælg Klogt-anbefalinger
Styrelsen for Patientklager betragter "Vælg Klogt"-anbefalingerne som kliniske retningslinjer.