Til behandlingssteder

En borger har kun krav på én dialog, uanset om der er klaget over flere behandlingssteder i en klagesag.

I har pligt til at samle materiale fra alle berørte behandlingssteder i jeres region og sende det til os. 

I skal  sørge for at afholde dialogen med klager, fordi kernen i klagen vedrører behandling, der er foregået i jeres region.

Når vi sender klagen til dialog i jeres region, sender vi også orientering til den anden region, som klagen berører. På den måde bliver den region også forberedt på en eventuel fortsat klagesag.

I skal straks efter dialogsamalen oplyse den anden region om resultatet, så de kan varetage deres del i sagen.

Dialogen skal handle de sundhedsfaglige temaer, som styrelsen kan behandle.

Vi sender et brev til klager, som I får en kopi af,  hvis der er forhold i klagen, som vi ikke kan behandle, fordi klagen hører under en anden myndighed, 

Det fremgår af skemaet ”Ark om sagsmateriale”, hvilken eller hvilke periode, vi behandler.

I bestemmer selv, om I vil inddrage eventuelle forhold uden for denne periode i dialogen.

Opsamling på dialogsamtale

I skal ved afslutning af dialogen spørge klager:

• om klagen skal fortsætte som en klage over et behandlingssted

(Styrelsen for Patientklager afgør sagen)

eller

• om klagen skal fortsætte som en klage over konkrete sundhedspersoner

(Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgør sagen)

Ændringer til klagen

Hvis klager har ændringer til klagen, skal de skrives på ”Svarskema til dialog”.

Efter dialogsamtalen har I som region pligt til:

1. at  sende et udfyldt ”Svarskema til dialog” til os. Det gælder uanset om klager fastholder eller frafalder sin klage efter dialogen. 
2. at indsamle og sende materiale til os, hvis patienten vælger at fastholde klagen. 

Materiale i sagen bliver gennemgået af en jurist, når vi modtager det fra regionen/behandlingsstedet. 

Det er vores sagkyndige konsulenter, som vurderer de sundhedsfaglige forhold i klagen.

Konsulenterne har speciale inden for det område, der er klaget over. Vi sikrer, at de er uvildige
i deres vurderinger af sagerne.

I sjældne tilfælde får vi nye faktuelle oplysninger til sagen. I vil få mulighed for at kommentere
dem, hvis de har betydning for sagen.

Vi vurderer i afgørelsen, om behandlingen lever op til, hvad man må forvente af en almindelig god behandling i sundhedsvæsenet.

Vi tager ikke stilling til, om patienten fik den bedst mulige behandling. Vi tager heller ikke stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan kritiseres.

Vi kan tage stilling til:

• om behandlingsstedet har handlet kritisabelt eller ej.

Vi kan fx ikke beslutte, at:

• patienten skal have en ny og ændret behandling.
• patientens journal skal rettes.

Det fremgår af afgørelsen, hvad vi har lagt vægt på, og hvilke regler, vi har anvendt.

Vores afgørelse er endelig, dvs. I kan ikke klage over den.

Vi sender afgørelsen til:

• klager
• behandlingsstedet
• Styrelsen for Patientsikkerhed
• Regionen eller kommunen

Vi skelner i mellem to sagstyper:

• En disciplinærnævnssag

En sag, hvor der er klaget over en eller flere autoriserede sundhedspersoners faglige virke i sundhedsvæsenet. Klagen kan handle om den behandling, patienten fik eller fx om brud på tavshedspligten, mangelfuld journalføring eller indholdet i en lægeerklæring. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn træffer afgørelsen.

• En styrelsessag

En sag, hvor der er klaget over en sundhedsfaglig behandling eller et forløb. Klagen retter sig ikke mod bestemte sundhedspersoner, men mod det sted, hvor patienten blev behandlet, fx et sygehus, en lægeklinik eller i hjemmesygeplejen.

Klagen kan handle om selve patientbehandlingen eller fx om brud op tavshedspligten, mangelfuld journalføring eller aktindsigt.

Sagen afgøres af Styrelsen for Patientklager.

I en styrelsessag retter eventuel kritik sig mod behandlingsstedet.

Vi tager derfor ikke stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan kritiseres. Derfor er det ledelsen, og ikke enkelte, involverede sundhedspersoner, der skal udtale sig. Fx er det ofte den ledende sundhedsperson fra afdelingsledelsen, der udtaler sig. Udtalelsen skal supplere sagens øvrige materiale. Det kan fx være vigtige oplysninger om organisering af arbejdet, som vi ikke kan læse ud af journalmaterialet.

Klager kan bede om at få sagen behandlet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn som en ny klagesag, hvis vi giver kritik til behandlingsstedet for et eller flere forhold i klagen.

Disciplinærnævnet tager stilling til, om en eller flere sundhedspersoner kan gøres ansvarlig. Det betyder, at de sundhedspersoner, der var involveret i behandlingen af patienten, nu kan blive parter i en disciplinærnævnssag.

Materialet fra styrelsessagen vil også indgå i disciplinærnævnssagen.

Klager skal bede om en disciplinærnævnssag inden for forældelsesfristerne på to og fem år. Den tid, vi har brugt på styrelsessagen, tæller ikke med.

På siden STPK i tal kan du i opgørelsen for 2015-2020 se andelen af sager, hvor der er givet kritik/ikke kritik i hhv. disciplinærnævns- og styrelsessager. 

Her finder du også andre relevante statistiske oplysninger om klage- og ankesager.

Gå til STPK i tal