Til behandlingssteder

Patienter eller pårørende kan sende en klage til Styrelsen for Patientklager, hvis de er utilfreds med en sundhedsfaglige behandling, de har modtaget.

Sundhedsfaglig behandling omfatter:

• Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
• Fødselshjælp
• Pleje
• Genoptræning
• Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
• Information om og samtykke til behandling
• Journalføring
• Lægeerklæringer

En klage afgøres som udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager. Vi kalder den type klager for forløbsklager.

En klage kan dog i nogle tilfælde blive til en såkaldt disciplinærnævnssag. Det betyder, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skal afgøre sagen.

Det kan være, hvis:  

• der er indsendt en klage over et forløb eller et behandlingssted, og vi har vurderet, at der er ”skærpende omstændigheder” i sagen.
  
  Der er tale om skærpende omstændigheder, hvis vi ud fra klagen og det materiale, som vi indhenter fra behandlingsstedet i den konkrete sag, vurderer, at der er alvorlig fare for patientsikkerheden.
• klager har fået medhold i sin klage (eller dele af den) og ønsker at klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner.
• den sundhedsfaglige behandling ikke er foretaget på et behandlingssted, f.eks. på gaden.
• behandlingsstedet, hvor den sundhedsfaglige behandling er foretaget, ikke længere eksisterer.

Du kan læse mere om Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn her 

Forskellige sagstyper

Det vil være en af styrelsens juridiske sagsbehandlere og i de fleste tilfælde også en ekstern sagkyndig konsulent, der behandler en klage, uanset hvilken type af sag, der er tale om.

Forskellen på de to sagstyper er primært, hvem klagen er rettet imod, og hvem der afgør den.

I skemaet nedenfor kan du se forskellene mellem forløbsklager og disciplinærnævnssager.

En rettighedsklage kan være, hvis en patient mener at have fået tilsidesat sine patientrettigheder efter sundhedsloven.

Du kan læse om patienters klagemuligheder i forhold til patientrettigheder her:

Patientrettigheder

Materiale i sagen bliver gennemgået af en jurist, når vi modtager det fra regionen/behandlingsstedet. 

Det er vores sagkyndige konsulenter, som vurderer de sundhedsfaglige forhold i klagen.

Konsulenterne har speciale inden for det område, der er klaget over. Vi sikrer, at de er uvildige
i deres vurderinger af sagerne.

I sjældne tilfælde får vi nye faktuelle oplysninger til sagen. I vil få mulighed for at kommentere
dem, hvis de har betydning for sagen.

Vi vurderer i afgørelsen, om behandlingen lever op til, hvad man må forvente af en almindelig god behandling i sundhedsvæsenet.

Vi tager ikke stilling til, om patienten fik den bedst mulige behandling. Vi tager heller ikke stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan kritiseres.

Vi kan tage stilling til:

• om behandlingsstedet har handlet kritisabelt eller ej.

Vi kan fx ikke beslutte, at:

• patienten skal have en ny og ændret behandling.
• patientens journal skal rettes.

Det fremgår af afgørelsen, hvad vi har lagt vægt på, og hvilke regler, vi har anvendt.

Vores afgørelse er endelig, dvs. I kan ikke klage over den.

Vi sender afgørelsen til:

• klager
• behandlingsstedet
• Styrelsen for Patientsikkerhed
• Regionen eller kommunen

I har i regionen fire uger til at gennemføre en dialogsamtale, hvis klager har ønsket det, og sende det materiale, som styrelsen har bedt om.

I skal inden fire uger:

• gennemføre dialogen.
• give os besked om udfaldet på ”Svarskema til dialog”.
• indsamle og sende materiale til os, hvis klager fastholder sin klage.

Fristen er lovbestemt, og vi kan ikke se bort fra den.

Dialogen skal handle de sundhedsfaglige temaer, som styrelsen kan behandle.

Vi sender et brev til klager, som I får en kopi af,  hvis der er forhold i klagen, som vi ikke kan behandle, fordi klagen hører under en anden myndighed, 

Det fremgår af skemaet ”Ark om sagsmateriale”, hvilken eller hvilke periode, vi behandler.

I bestemmer selv, om I vil inddrage eventuelle forhold uden for denne periode i dialogen.

Opsamling på dialogsamtale

I skal ved afslutning af dialogen spørge klager:

• om klagen skal fortsætte som en klage over et behandlingssted

(Styrelsen for Patientklager afgør sagen)

eller

• om klagen skal fortsætte som en klage over konkrete sundhedspersoner

(Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgør sagen)

Ændringer til klagen

Hvis klager har ændringer til klagen, skal de skrives på ”Svarskema til dialog”.

Efter dialogsamtalen har I som region pligt til:

1. at  sende et udfyldt ”Svarskema til dialog” til os. Det gælder uanset om klager fastholder eller frafalder sin klage efter dialogen. 
2. at indsamle og sende materiale til os, hvis patienten vælger at fastholde klagen. 

En borger har kun krav på én dialog, uanset om der er klaget over flere behandlingssteder i en klagesag.

I har pligt til at samle materiale fra alle berørte behandlingssteder i jeres region og sende det til os. 

I skal  sørge for at afholde dialogen med klager, fordi kernen i klagen vedrører behandling, der er foregået i jeres region.

Når vi sender klagen til dialog i jeres region, sender vi også orientering til den anden region, som klagen berører. På den måde bliver den region også forberedt på en eventuel fortsat klagesag.

I skal straks efter dialogsamalen oplyse den anden region om resultatet, så de kan varetage deres del i sagen.