Tvangsbehandling med Cisordinol ændret

Afgørelse om tvangsbehandling med Cisordinol Acutard blev underkendt, fordi patienten ikke tidligere havde fået Cisordinol.

Sagsnummer:

24DPA09

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 30. oktober 2024

Juridisk tema:

Tvangsbehandling

Kategori:

Afgørelser fra Psykiatrisk Ankenævn

Ændring

Vi er ikke enige i afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn af 13. februar 2024. Vi ændrer derfor afgørelsen.

Vi godkender ikke beslutningen om at tvangsbehandle dig den 2. februar 2024.

Sagens forløb

Det Psykiatriske Patientklagenævn traf afgørelse i din sag den 13. februar 2024. De traf afgørelse om at godkende tvangsbehandlingen af dig den 2. februar 2024. Nævnet vurderede samtidigt, at du ikke har været udsat for personlig skærmning i psykiatrilovens forstand.

Din patientrådgiver klagede den 28. februar 2024 over afgørelsen om tvangsbehandlingen på vegne af dig.

Sagsfremstilling

Vi henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 13. februar 2024.

Bemærkninger fra sagens parter

████

Du har klaget over afgørelsen uden nærmere bemærkninger.

Behandlingssted 1, Region A

Vi har ikke modtaget bemærkninger fra Behandlingssted 1, Region A, til sagen.

Begrundelse for afgørelsen

Tvangsbehandling

Vi vurderer, at betingelserne for at træffe beslutning om at tvangsbehandle dig den 2. februar 2024 ikke var opfyldt.

En patient må kun tvangsbehandles, hvis patienten er sindssyg eller er i en tilstand, der kan ligestilles med sindssyge. Derudover skal det være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle patienten grundet én af følgende årsager:

  • udsigten til helbredelse vil ellers blive væsentlig forringet
  • en afgørende bedring af tilstanden vil ellers blive væsentlig forringet
  • patienten udgør en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre

Vi vurderer, at du var i en psykotisk tilstand, hvor du præget af vrangforestillinger og manglende sygdomserkendelse. 

Det ville have været uforsvarligt ikke at tvangsbehandle dig, fordi udsigten til en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentlig forringet.

Motivation og betænkningstid

Vi vurderer, at du fik tilstrækkelig betænkningstid og blev tilstrækkeligt motiveret til at tage medicinen frivilligt.

Før man kan tvangsbehandle en patient, skal patienten have en passende betænkningstid på højest tre dage, hvor patienten dagligt tilbydes at indtage medicinen frivilligt.

Der skal gøres vedvarende forsøg på at oplyse patienten om nødvendigheden af behandlingen. Det skal journalføres, hvordan man har forsøgt at motivere patienten.

Det er en konkret vurdering, hvor lang betænkningstiden skal være, og overlægen kan give patienten en kortere eller længere betænkningstid end tre dage.

Overlægen skal i sin vurdering blandt andet lægge vægt på:

  • sygdommens alvorlighed og varighed
  • patientens holdning til behandlingen
  • om den manglende behandling vil kunne medføre behov for at udøve andre former for tvang
  • hvor forpint patienten er

Hvis man tvangsbehandler, skal det som udgangspunkt ske med den samme medicin og dosis, som patienten har fået tilbudt i betænkningstiden. Patienten skal så vidt muligt have mulighed for at drøfte beslutningen om tvangsbehandling med en patientrådgiver.

Vi vurderer, at en betænkningstid på 3 dage var passende for dig, ud fra den tilstand du var i. 

Du blev dagligt motiveret til at tage medicinen frivilligt.

Beslutningen om tvangsbehandling blev truffet af en overlæge.

Vi kan ikke ud af journalen se, om du i betænkningstiden fik mulighed for at drøfte beslutningen om tvangsbehandling med en patientrådgiver.

Vi vurderer dog, at din betænkningstid på 3 døgn var tilstrækkelig tid til, at du havde mulighed for at drøfte beslutningen med en patientrådgiver.

Medicin og dosis

Når man tvangsbehandler med medicin, skal man altid vælge lægemidler, som er afprøvede og med færrest bivirkninger. Det skal også gives i sædvanlig dosis. Sædvanlig dosis fremgår af pro.medicin.dk

Der blev truffet beslutning om at tvangsbehandle dig med dråber Cisordinol initialdosis 10 mg stigende afhængigt af effekt og bivirkninger til højst 50 mg dagligt, subsidiært injektion Cisordinol-Acutard 50 mg højst hver anden dag stigende afhængigt af effekt og bivirkninger til højst 100 mg hver anden dag og højst 400 mg kumuleret. Lægemidlet er almindeligt anvendt og velafprøvet, og doseringen er almindelig.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af oplysningerne om medicinen på pro.medicin.dk, at behandling af akut skizofreni og andre psykoser med oraldråber Cisordinol (zuclopenthixol), anvendes sædvanligvis 10-50 mg dagligt, evt. op til 75 mg dagligt. 

Endvidere kan vi oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling med injektion Cisordinol-Acutard (zuclopenthixolacetat), anvendes sædvanligvis initial dosis 50-150 mg. Doseringen gentages efter behov, sædvanligvis efter to til tre dage. Der bør højst gives fire injektioner og højst en akkumuleret dosis på 400 mg. Behandlingen bør desuden højst vare 14 dage. Ved indtrådt klinisk bedring af de psykotiske symptomer kan behandlingen overgå til oral Cisordinol (zuclopenthixol) eller injektion Cisordinol Depot (zuclopenthixoldecanoat).

Du har oplyst, at du får bivirkninger af alle præparater. Du mener, at Cisordinol er den værste medicin og har ringe effekt.

Vi bemærker, at det igennem en årrække har været en del af almindelige nationale og internationale retningslinjer, at der ikke gøres brug af zuclopenthixolacetat til patienter, som ikke med sikkerhed tåler behandling med zuclopenthixol, hvilket i praksis betyder, at patienten enten tidligere har modtaget og tålt behandlingen eller, at der forud for behandling med zuclopethixolacetat indgives en peroral testdosis.

Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har modtaget behandling med Cisordinol.

Der er ikke en tilstrækkelig konkret begrundelse for, hvorfor du blev ordineret Cisordinol-Acutard (zuclopenthixolacetat). Ligeledes fremgår det ikke, at du konkret blev informeret om, at den ordinerede dosis ikke følger sædvanlig praksis.

Vi finder derfor, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var opfyldte.

Konklusion

Vi ændrer på den baggrund afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Det betyder, at vi ikke kan godkende beslutningen om tvangsbehandling den 2. februar 2024.

Afgørelsen er truffet af et enigt ankenævn.

Lovgivning

Her kan du se de regler, som vi har afgjort din sag efter, og andre relevante regler for din sag.

Bekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven)

  • § 4, stk. 1, om frivillig medvirken og betænkningstid
  • § 4, stk. 2 - 4, om mindst indgribende tvang
  • § 4 a om beslutning i overlægens fravær
  • § 5 om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
  • § 10 om tvangstilbageholdelse under indlæggelse
  • § 12 om tvangsbehandling
  • § 31 om oplysninger til patienten før tvang
  • § 32, stk. 1, om vejledning om klageadgang
  • § 32, stk. 2 og 3, om opsættende virkning ved klage
  • § 38, stk. 1, om klage til Det Psykiatriske Ankenævn
  • § 38, stk. 2, om klagefristen
  • § 38, stk. 3, om klage til en anden administrativ myndighed

Bekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023 af lov om lægemidler

  • § 7 om afprøvede lægemidler

Bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

  • § 3 om foranstaltninger før tvangsmedicinering
  • § 4 om afprøvede lægemidler i sædvanlig dosis
  • § 5 om brugen af depotpræparater ved tvangsbehandling