Nærmeste speciallæge var forhindret, da ventetiden konkret var for lang for patienten

Patientombuddet ændrer s afgørelse af 2. marts 2011 om afslag på befordringsgodtgørelse til til klinik A.

Sagsnummer:

12POB021

Offentliggørelsesdato:

5. marts 2014

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet ændrer <****>s afgørelse af 2. marts 2011 om afslag på befordringsgodtgørelse til <****> til klinik A.

meddelte ved brev af 2. marts 2011 afslag på befordringsgodtgørelse. lagde ved afgørelsen vægt på, at havde benyttet klinik A, og ikke klinik B, som var nærmest ved hendes bopæl, og at hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse, såfremt klinik B havde været benyttet, jf. sundhedslovens § 170, stk. 2. s far og mor klagede ved e-brev af 25. marts 2011 til over afgørelsen. Ved e-brev af 28. marts 2011 fastholdt sin afgørelse og oversendte sagen til Patientombuddet. 

 

patientombuddets afgørelse

 

Patientombuddet ændrer s afgørelse af 2. marts 2011 og finder, at er berettiget til befordringsgodtgørelse for behandlinger modtaget den 23. november, 8. og 22. december 2010 samt 17. januar og 4. februar 2011 på klinik A.

begrundelse

 

var bosiddende i og det fremgår af sagen, at hun fra egen læge var henvist til behandling hos en hudlæge for svamp i hovedbunden. Henvisningen var ikke udfærdiget til en specifik speciallæge, men udfærdiget til at kunne anvendes hos en hvilken som helst hudlæge.  

s forældre har i e-brev af 25. marts 2011 til anført, at de kontaktede klinik B, men at denne oplyste, at der var 3 måneders ventetid. Det er videre anført, at s hovedbundssvamp krævede hurtig behandling, og at hun tabte håret, hvorfor familien derfor valgte at modtage behandling hos den nærmeste speciallæge, der kunne behandle med det samme, og at det var klinik A.

Det fremgår af sundhedslovens § 170, stk. 2, at der, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, ydes befordringsgodtgørelse til behandling hos den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted.

Endvidere fremgår det af § 7 i bekendtgørelse nr. 1496 af 2009 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, at en patient, hvis denne ikke søger nærmeste speciallæge, men søger en fjernere beliggende, ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse udover det beløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge. En patient er dog berettiget til befordringsgodtgørelse til den nærmeste speciallæge, som ikke er forhindret.

Det følger af praksis, at en nærmeste speciallæge som udgangspunkt ikke kan anses for at være forhindret, selvom en fjernere læge har kortere ventetid til behandling. Det følger dog tillige af praksis, at kommunen skal tage hensyn til lidelsens karakter og patientens generelle helbredstilstand, når den vurderer, om der i det konkrete tilfælde foreligger en forhindring.

Patientombuddet kan i den forbindelse oplyse, at ubehandlet svamp i hovedbunden kan give permanent hårtab, mens hurtigt indsættende behandling i de fleste tilfælde ikke giver blivende mén.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at patienter med hovedbundssvamp skal behandles hurtigst muligt for at mindske risikoen for permanent hårtab, og at tre måneders ventetid i den forbindelse ikke er acceptabel set i forhold til lidelsens karakter.

Det er på baggrund heraf Patientombuddets vurdering, at klinik B i det konkrete tilfælde var forhindret i at yde relevant behandling til , idet klinik B med en ventetid på tre måneder ikke kunne give en rettidig behandling set i forhold til lidelsens karakter.

Da ikke har bestridt, at nærmeste speciallæge med mindre ventetid end tre måneder var klinik A , og da kommunen videre ikke har bestridt, at klinik A kunne yde relevant behandling, har Patientombuddet lagt til grund, at klinik A var nærmest beliggende speciallæge, der ikke var forhindret.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at er berettiget til befordringsgodtgørelse til behandling hos klinik A , idet Patientombuddet har lagt til grund, at de formelle betingelser for befordringsgodtgørelse i øvrigt er opfyldt.

Patientombuddet ændrer herefter s afgørelse af 2. marts 2011 således, at er berettiget til befordringsgodtgørelse for behandlinger modtaget den 23. november, 8. og 22. december 2010 samt 17. januar og 4. februar 2011 på klinik A.

beregner og udbetaler befordringsgodtgørelsen til .