Søn kunne ikke anses for nærmeste pårørende til afdød

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere for ikke at give korrekt klagevejledning til s søn den 11. februar 2011. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere for håndtering den 11. februar 2011 af s søns anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde .

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At s søn ikke fik oplysninger om sin afdøde far, , og ikke fik aktindsigt, da han den 24. januar 2011 anmodede herom.

s søn har hertil blandt andet anført, at ønskede at undersøge, om der var begået fejl ved behandlingen. Endvidere har han anført, at han den 9. februar 2011 måtte rykke for oplysninger henholdsvis aktindsigt, hvorefter han fik afslag. Endelig har s søn anført, at svaret var uhøfligt.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

s søn anmodede ved brev af 24. januar 2011 om at få oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde vedrørende sin afdøde far, . Han anførte endvidere, at han som minimum ønskede at få aktindsigt i den resterende del af journalen, der ikke indeholder personlige oplysninger om ham eller hans søskende, dog var han mest interesseret i at få sin fars patientjournal i sin helhed.

Da s søn ikke fik svar fra , rykkede han ved e-mail af 9. februar 2011.

Ved brev af 11. februar 2011 gav s søn afslag på at få de ønskede oplysninger under henvisning til, at gentagne gange over for personalet havde oplyst, at der kun måtte udleveres oplysninger til hans datter.

Patientombuddet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Patientombuddet kan dog oplyse, at det af sundhedsloven § 45, stk. 1, fremgår, at der kan videregives oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er Patientombuddet opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre Patientombuddets opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger.

Patientombuddet har i forbindelse med behandlingen af denne sag haft lejlighed til at gennemse s journal.

Det fremgår af et skema, ”Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger”, underskrevet af , at s datter måtte informeres om hans helbredsforhold og aktuelle behandling. Herudover er s datters navn noteret i sygeplejejournalen under punktet ”Pårørende”, og følgende er anført: ”Kun denne pårørende må info.”.

Endvidere fremgår det af såvel den lægelige journal som sygeplejejournalen, at s datter var meget involveret i s behandling, ligesom hun var flyttet ind hos ham, da han blev syg. I den lægelige journal findes der desuden følgende notat:

24. oktober 2008:

”Der er udover denne datter, to andre børn; der er til disse to børn et konfliktfyldt forhold.”

I sygeplejejournalen findes følgende notater:

23. november 2008:

”Patienten har 2 sønner som han ikke har kontakt med.”

Det er på denne baggrund Patientombuddets opfattelse, at har tilkendegivet, at der ikke måtte gives oplysninger om hans helbredsforhold m.v. til andre end hans datter. Det ville derfor stride mod s ønske at udlevere oplysninger til s søn, jf. sundhedslovens § 45.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at det af § 43, stk. 2, nr. 2, fremgår, at der uden en patients samtykke kan videregives oplysninger om patientens helbredsforhold, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Der er tale om en såkaldt værdispringsregel, og det følger heraf, at der efter omstændighederne kan gives aktindsigt i en afdød patients journal, selv om det måtte stride mod afdødes ønske.

Det er Patientombuddets opfattelse, at s tilkendegivelse om, at kun hans datter måtte få oplysninger, som den er gengivet i sygeplejejournalen, er så utvetydig, at ikke kunne give s søn aktindsigt i hele eller dele af journalen. Patientombuddet har i den forbindelse taget i betragtning, at s søn havde mistanke om, at der var begået fejl ved behandlingen af . Patientombuddet har dog her lagt afgørende vægt på, at s datter ville kunne klage over behandlingen.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at bestemmelserne i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, og § 45, er placeret i lovens kapitel 9 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger. Heraf følger, at de formelle regler i lovens kapitel 4 vedrørende besvarelse af anmodninger om aktindsigt og gennemførelse af aktindsigt ikke finder anvendelse. Der er således ikke pligt til at besvare en anmodning om videregivelse af helbredsoplysninger om en afdød patient inden ti dage.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at ikke handlede i strid med sundhedsloven ved ikke at give s søn aktindsigt eller oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

har i sit afslag af 11. februar 2011 på at give oplysninger til s søn anmodet s søn om at ”få egentlig identificeret, at De er pårørende til afdøde og her ud over får rettens ord for, at vi skal udlevere oplysninger. Fremtidige anmodninger om udlevering af journaloplysning vil ligeledes blive afvist, ind til vi har rettens ord for at vi skal udlevere oplysningerne.”

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af § 1 i klage- og erstatningsloven, at Patientombuddet behandler klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV. Heraf følger, at Patientombuddet er rette klageinstans, når en person har fået helt eller delvist afslag på aktindsigt.

Det fremgår af forvaltningslovens § 7, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Endvidere fremgår det af pkt. 8 i vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at et afslag om anmodning om aktindsigt skal ledsages af klagevejledning.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at har handlet i strid med forvaltningsloven ved ikke at give korrekt klagevejledning til s søn.