Blodprøvetagning på RHEL var omfattet af reglerne for befordringsgodtgørelse

Patientombuddet hjemviser den afgørelse, der er truf¬fet af Kommune <****> den 13. februar 2014 om befordringsgodtgørelse til <****>. Kommune <****> skal træffe ny afgørelse i sagen.

Klagen

Kommune meddelte ved afgørelse af 13. februar 2014 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede ved brev af 26. februar 2014 over afgørelsen. Kommune revurderede herefter afgørelsen. Afgørelsen blev fastholdt, og Kommune videresendte herefter klagen til Patientombuddet.

 

Begrundelse

var den 31. januar 2014 til blodprøvetagning på Region Hovedstadens Elektive Laboratotium (RHEL) i . Hun ansøgte den 6. februar 2014 Kommune om befordringsgodtgørelse.

Kommune traf afgørelse den 13. februar 2014. Det fremgår af afgørelsen, at ikke var berettiget til befordringsgodtgørelse, da kommunen kun yder tilskud til alment praktiserende læge eller speciallæge, og at kørsel til laboratoriet ikke er omfattet af reglerne om befordringsgodtgørelse. blev endvidere vejledt om at kontakte sin sagsbehandler i pensionsafdelingen med henblik på eventuel udbetaling af befordringsgodtgørelse. Hendes taxaboner blev samtidig returneret.

klagede den 26. februar 2014 over afgørelsen. Kommune revurderede denne den 6. marts 2014, men fandt ikke grundlag for at komme frem til et andet resultat, hvorfor sagen blev videresendt til Patientombuddet.

Kommune henviste i afgørelsen til sundhedslovens § 2 samt bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens kapitel 1 §§ 4-7.

Patientombuddet kan oplyse, at sundhedslovens kapitel 53 udtømmende opregner de situationer, hvor en patient efter omstændighederne har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse efter denne lov. En patient kan efter sundhedsloven få befordringsgodtgørelse til behandling hos alment praktiserende læge og speciallæge og befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling og genoptræning. Kun i disse tilfælde har kommuner og regioner hjemmel til at give befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Det fremgår af sundhedslovens § 170, stk. 1-2, at der, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, ydes befordringsgodtgørelse til behandling hos alment praktiserende læge, og til den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted.

Det fremgår videre af § 4 i bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, at personer, der modtager pension efter de sociale pen­sions­love, har ret til godtgørelse for befordring til og fra alment praktiserende læge. Det fremgår videre af § 8, at det er patientens opholdskommune, der yder befordringsgodtgørelse efter § 4.  

Endvidere fremgår det af § 26 i samme bekendtgørelse, at befordringsgodtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel omfattende offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

Det følger af ovennævnte regelsæt, at pensionister har en ret til godtgørelse for befordring til og fra alment praktiserende læge og speciallæge, såfremt befordringsudgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt, jf. samme bekendtgørelses § 27, stk. 1. 

har i sin klage blandt andet anført, at hun blev henvist af egen læge til RHEL i til blodprøvetagning med henblik på udredning af nye symptomer i forbindelse med hendes sygdom. Idet hun er elkørestolsbruger og lever af sondenæring, har hun ikke har mulighed for at benytte sig af offentlig transport, når hun bevæger sig uden for . Derfor tager hun en taxa, når dette er tilfældet.

har videre anført, at hun er førtidspensionist.

Patientombuddet har lagt vægt på, at var til blodprøvetagning bestilt af hendes egen læge på grund af nye symptomer i relation til hendes sygdom.

Patientombuddet har derfor lagt til grund, at der var tale om en nødvendig undersøgelse, og at s egen læge ikke havde mulighed for at gennemføre denne.

Patientombuddet har videre lagt vægt på, at RHEL er en del af Region Hovedstaden,  og at laboratoriet betjener praktiserende læger og speciallæger med blodanalyser og EKG mv.

Det er Patientombuddets praksis, at ovennævnte bekendtgørelses § 4 også giver ret til  befordringsgodtgørelse til egen læges stedfortræder. Dette gælder eksempelvis til vagtlæge, men også til en anden alment praktiserende læge eller et laboratorium, som skal udføre en undersøgelse for egen læge. 

Det er på denne baggrund Patientombuddets vurdering, at blodprøven, der blev udført på RHEL  i , må betragtes som en undersøgelse udført på vegne af s alment praktiserende læge, hvorfor der, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan være ret til befordringsgodtgørelse.

På denne baggrund hjemviser Patientombuddet den afgørelse, der er truf­fet af Kommune den 13. februar 2014 om befordringsgodtgørelse til til RHEL. Kommunen skal træffe en ny afgørelse i sagen, hvor kommunen inddrager alle relevante hensyn og regler i overensstemmelse med det, som Patientombuddet har anført ovenfor, herunder om var i stand til at benytte offentlig transport.

Patientombuddet kan generelt vejledende oplyse, at der kan være mange forskellige årsager til, at Patientombuddet vælger at hjemvise en klagesag til fornyet behandling i kommunen. F.eks. kan det være, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller at kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering, eller ikke har begrundet sin afgørelse i nødvendigt omfang. Patientombuddet vil i den enkelte sag, som hjemvises, oplyse, hvorfor sagen er hjemvist og give rimeligt præcise anvisninger på, hvordan kommunen skal behandle sagen på ny. Når en sag hjemvises, skal kommunen træffe ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse skal kun sendes til borgeren, ikke til Patientombuddet, da sagen ved Patientombuddet bliver afsluttet med hjemvisningen. Når kommunen træffer en ny afgørelse i en hjemvist sag, gælder den i stedet for den tidligere afgørelse. Borgeren skal i forbindelse med kommunens nye afgørelse oplyses om, at borgeren har mulighed for at klage over den nye afgørelse til Patientombuddet inden for den sædvanlige 4 ugers frist.