Patienten var ikke berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til Kraks hurtigste rute

Patientombuddet tiltræder med ændret begrundelse den afgørelse, der er truf¬fet af Region <****> den 23. april 2014 om befordringsgodtgørelse til <****> til sygehus <****>, <****>. <****> er ikke berettiget til befordrings-godtgørelse svarende til Kraks hurtigste rute.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af den 23. april 2014 delvist afslag på befordringsgodtgørelse. klagede ved brev af den 19. maj 2014 over afgørelsen til Patientombuddet.

Begrundelse

modtog i årene 2011-2013 befordringsgodtgørelse fra Region i forbindelse med behandling på sygehus , .

var i 1. kvartal 2014 igen til behandling på sygehus , , og ansøgte Region om befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil dertil.

Region traf afgørelse den 23. april 2014 og meddelte delvist afslag på befordringsgodtgørelse, idet regionen ydede kilometergodtgørelse svarende til Kraks korteste rute mellem hendes bopæl og sygehus , , men afslog at yde godtgørelse til en længere hurtigere rute på motorvej.  

Patientombuddet skal indledningsvist bemærke, at det fremgår af Region s notat af den 23. april 2014, at regionen, denne dato, havde modtaget en anmodning fra om refusion af udgifter til transport til sygehus , , for perioden 6. januar til og med 31. marts 2014. Den køreseddel, som Patientombuddet har modtaget fra Region sammen med kopi af afgørelsen af den 23. april 2014, vedrører imidlertid perioden fra den 1. juli til og med den 30. september 2013. Patientombuddet har ved brev af den 21. maj 2014 partshørt Region over klagen fra og modtog i den anledning kopi af nævnte afgørelse og notat. Den 26. juni 2014 har Patientombuddet partshørt over bl.a. notat og køreseddel, samt på foranledning af tillige vedlagt kopi af samtlige sagsakter pr. 26. juni 2014. Patientombuddet har herefter ikke modtaget yderligere bemærkninger.

Henset til, at hverken Region eller har bestridt, at køresedlen for perioden den 1. juli til og med den 30. september 2013 er egnet til at give et retvisende billede af s nuværende helbredstilstand og henset til, at der heller ikke er strid om antallet af godtgørelsesberettigende behandlingsdage, men alene strid om modellen for udregning af afstanden mellem behandlingsstedet og bopælen, har Patientombuddet ikke fundet anledning til at hjemvise sagen eller rekvirere køresedlen fra perioden 6. januar til og med 31. marts 2014. Patientombuddet har således i overensstemmelse med s klage begrænset prøvelsen til at vedrøre det forhold, om er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse svarende til Kraks hurtigste rute for perioden 6. januar til og med 31. marts 2014.

har i sin klage af den 19. maj 2014 til Patientombuddet med supplerende skrivelse af den 24. juni 2014 anført, at godtgørelsen bør beregnes på baggrund af de faktisk kørte kilometer (39,8 km) og ikke en beregnet distance (30,6 km). har videre anført, at det fremgår af sundhedslovens kapitel 53, at der er hjemmel til befordringsgodtgørelse, men ikke hvordan og efter hvilke retningslinjer udregningen skal foregå, og at beregningen bør tage udgangspunkt i SKATs administrative praksis og en analogi af reglerne i ligningsvejledningen. har endvidere anført, at der for nylig er truffet retsafgørelse om, at det er de faktiske kilometer, der skal anvendes som den rute, der i praksis kan lade sig gøre.

Ved brev af den 10. juni 2014 oplyste Patientombuddet til , at Patientombuddets afgørelser om kilometerberegning i sager om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf ikke havde været undergivet retslig efterprøvelse. Såfremt der var tale om en retsafgørelse, som lå uden for sundhedslovens område, men som fortsat måtte finde, var relevant for sagen, bad Patientombuddet hende om at indsende en kopi heraf eller en domsreference, idet Patientombuddet ikke var bekendt med en sådan retsafgørelse.

Den 24. juni 2014 oplyste til Patientombuddet, at der muligvis ikke var tale om en retsafgørelse, men om en administrativ afgørelse, men at hun ikke kunne henvise til den eksakte afgørelse, idet hun alene var bekendt med den via omtale i pressen, ligesom hun heller ikke var bekendt med hvilket lov- eller ressortområde, som afgørelsen vedrørte.

For så vidt angår det af anførte vedrørende SKATs administrative praksis og anvendelse af en analogi af ligningsloven, har Patientombuddet forstået dette således, at det er s opfattelse, at ligningslovens § 9 c, hvoraf følger, at afstanden skal beregnes ud fra den normale transportvej ved bilkørsel, som i hendes tilfælde er den hurtigste rute, også bør være udgangspunktet for afstandsberegning for befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Patientombuddet kan hertil oplyse, at ligningslovens § 9 c, der omhandler personskatteforhold, blot bestemmer, at den rute, der skal lægges til grund for beregningen af fradrag, skal være den normale transportvej ved bilkørsel, men ikke derudover indeholder begrænsninger i valget af rute mellem bopælen og arbejdspladsen. Ifølge skatteretlig praksis kan der således lægges betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej mellem bopæl og arbejdsplads, ligesom der også kan tages hensyn til, om en valgt rute er hurtigere eller mere trafiksikker.

Befordring og befordringsgodtgørelse til og fra sygehusbehandling er særskilt reguleret i sundhedsloven. Det fremgår af sundhedslovens § 171, at regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.

Ministeren har fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1662 af 27 december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, som var gældende da ansøgte Region om befordringsgodtgørelse, og nugældende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014.

Det fremgår af § 11 i nævnte bekendtgørelse, at en person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Der ikke i Region s afgørelse af den 23. april 2014 henvist til en konkret bestemmelse i nævnte bekendtgørelses § § 11, som grundlag for at yde befordringsgodtgørelse.

Henset til, at har indsendt sin klage til Patientombuddet på papir med brevhoved med oplysning om, at hun er advokat, samt henset til, at der ubestrideligt er under 50 km mellem hendes bopæl og behandlingsstedet – uanset hvilken beregningsmetode, der anvendes – så har Patientombuddet lagt til grund, at hjemlen til at yde befordringsgodtgørelse til sygehus , , ikke er nævnte § 11, nr. 1, som vedrører pensionister, eller § 11, nr. 2, som forudsætter en afstand over 50 km mellem bopæl og sygehus, men nævnte bekendtgørelses § 11, nr. 3.  

Patientombuddet har bemærket, at det fremgår af den nævnte køreseddel for behandlinger modtaget i 3. kvartal 2013, at efter en lægelig vurdering ikke er i stand til at anvende offentlig transport. Køresedlen er imidlertid alene underskrevet af og har ingen påtegninger fra det behandlende sygehus, herunder eksempelvist et stempel. Køresedlen er dog printet på specialsygehusets brevpapir, og har videre oplyst, at hun anvender specialindrettet handicapbil til at befordre sig mellem bopælen og behandlingsstedet. Da Region heller ikke har bestridt, at ikke er i stand til at anvende offentlig transport, og da Region løbende igennem årene 2011-2013 har udbetalt befordringsgodtgørelse til for kørsel i egen bil, har Patientombuddet lagt til grund, at hun er i et ambulant forløb på sygehus , , og at billigste forsvarlige befordringsmiddel til i forbindelse med disse behandlinger har været kørsel i egen bil.

har anført, at hun anvender handicapbil med specialindretninger i form af fodstyring, og at hun kun kan betjene diverse funktioner med højre hånd, hvorfor Kraks korteste rute, som kræver betydeligt flere kørselsændringer i form af blink, drejninger, stop og hastighedsændringer, medfører en større belastning for hende end Kraks hurtigste rute, som er via motorvejsnettet. har videre anført, at kategorisk anvendelse af Kraks afstandsberegner, er at sætte skøn under regel.

Som nævnt oven for, er befordring og befordringsgodtgørelse til og fra sygehusbehandling  særskilt reguleret i sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Det fremgår af § 26, stk. 1-2, i nævnte bekendtgørelse, at befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel, og at de befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

Der findes ikke udtrykkelige regler, men det er Patientombuddets opfattelse, at der ved en vurdering af, hvilket befordringsmiddel, som efter forholdene er det billigste forsvarlige, skal lægges vægt på patientens tilstand samt de foreliggende muligheder for at anvende offentligt befordringsmiddel, eller andet befordringsmiddel efter ovennævnte § 26.

Såfremt kørsel i privatbil konkret er den billigste forsvarlige befordringsform, er det Patientombuddets praksis, at der skal ydes befordringsgodtgørelse svarende til den rute, der er billigst (Kraks korteste rute), og at der derfor som udgangspunkt ikke kan lægges vægt på, om Kraks korteste rute tager længere tid eller er ubekvem eller besværlig. Denne praksis er efter Patientombuddets opfattelse i overensstemmelsen med nævnte § 26, hvoraf det fremgår, at man skal lægge vægt på, hvad der er billigst. 

Det er dog hertil Patientombuddets praksis, at man ikke kan holde fast i udgangspunktet, hvis der anvises en rute, der indebærer veje, hvor det ikke er tilladt at færdes, og at det er en forudsætning, at det skal være praktisk muligt for patienten at benytte sig af det befordringsmiddel, der ydes befordringsgodtgørelse til. Der kan heller ikke holdes fast i udgangspunktet, hvis omstændighederne ved ruten påvirker patientens helbredstilstand på en sådan måde, at formålet med den behandling, som patienten er henvist til, konkret ikke kan opfyldes eller hvis patientens tilstand i øvrigt nødvendiggør særlig transport.

Der er således ikke tale om, at Patientombuddet - ved praksis om, at lægge Kraks korteste rute til grund for beregning – sætter skøn under regel, og henset til de ovenfor anførte lex specialis betragtninger vedrørende befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, er det tillige Patientombuddets opfattelse, at ligningslovens § 9 c ikke har relevans i nærværende sag. Under henvisning hertil, har Patientombuddet herefter heller ikke fundet anledning til at belyse den del af sagen yderligere, som vedrører praksis uden for sundhedslovens ressortområde. 

Patientombuddet har bemærket, at det fremgår af den nævnte køreseddel for behandlinger modtaget i 3. kvartal 2013, at efter en lægelig vurdering ikke er i stand til at anvende offentlig transport.

har anført, at hun anvender handicapbil med specialindretninger i form af fodstyring, og at hun kun kan betjene diverse funktioner med højre hånd, hvorfor Kraks korteste rute, som kræver betydeligt flere kørselsændringer i form af blink, drejninger, stop og hastighedsændringer, medfører en større belastning for hende end Kraks hurtigste rute, som er via motorvejsnettet.

Patientombuddet har ved opslag på Kraks afstandsberegner for korteste rute konstateret, at der er 15,3 km mellem s bopæl og sygehus , , at ruten ikke indebærer kørsel på veje, hvor kørsel ikke er tilladt, og at den samlede køretid er beregnet til 22 min.  

Som nævnt er det Patientombuddets opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på, om en længere hurtigere rute efter eget valg er mere bekvem. Patientombuddet har lagt vægt på, at , selvom hun har oplyst, at Kraks korteste rute medfører en større belastning for hende end Kraks hurtigste rute, ikke har bestridt, at hun helbredsmæssigt er i stand til at føre bil på strækningen.

Patientombuddet har videre lagt afgørende vægt på, at selvom det er oplyst på s køreseddel, at hun ikke kan anvende offentlig transport, så er der ikke anført andre lægelige begrænsninger i transporten – herunder ikke anført, at Kraks korteste rute vil påvirke hendes helbredstilstand på en sådan måde, at formålet med den behandling, som er henvist til, konkret ikke kan opfyldes.

Det kan hertil for god ordens skyld oplyse, at det fremgår af ovennævnte bekendtgørelse § 10, at personer har ret til befordring med ambulance eller særligt indrettet sygekøretøj til og fra behandling, herunder undersøgelse, på sygehus m.v., hvis personens tilstand gør det nødvendigt.

Det er herefter Patientombuddets vurdering, at billigste forsvarlige transport for var kørsel i privatbil ad Kraks korteste rute, og at Region berettiget undlod at udbetale yderligere befordringsgodtgørelse til svarende til en længere hurtigere rute efter s eget ønske.

På denne baggrund og med ændret begrundelse kan Patientombuddet tiltræde Region s afgørelse af den 23. april 2014 og finder, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til Kraks hurtigste rute i forbindelse med sin behandling på sygehus , , i perioden fra den for perioden 6. januar til og med 31. marts 2014.