Formaliseret samarbejde forudsatte, at hospitalet havde lavet et specialiseret tilbud om neurofibromatose for voksne

Patientombuddet hjemviser den afgørelse, der er truf¬fet af Region <****> den 12. september 2013 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1 . Region <****> skal træffe en ny afgørelse i sagen.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af 12. september 2013 afslag på befordringsgodtgørelse. Hun klagede ved brev af 6. oktober 2013 over afgørelsen.

Begrundelse

var den 2. juli 2013 til behandling på Sygehus 1 . Hun ansøgte efterfølgende Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 12. september 2013. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse, da dette forudsætter, at afstanden mellem hendes bopæl og hospitalet oversteg 50 km, eller at hun modtog pension efter de sociale pensionslove.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i dagældende bekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 13 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er Patientombuddets opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

har i klagen anført, at Sygehus 2  kun kan varetage milde tilfælde af NP1. Hun har hertil oplyst, at Sygehus 1  og Sygehus 3 er specialiseret i NP1. Sygehus 2  kunne efter hendes opfattelse ikke håndtere hendes sygdom, da hun blev undersøgt på Klinik , selvom hun ikke havde epilepsi, og man ville ikke foretage en EMG-undersøgelse. Hun har hertil oplyst, at hun er hårdt angrebet, hvorfor hun af sin egen læge blev henvist til Sygehus 1 .

Patientombuddet har bemærket, at Region i en udtalelse til sagen har oplyst, at i 2012 ønskede henvisning til en specialist på Sygehus 1 . Sygehus 2  informerede om, at hun kunne blive henvist af egen læge, såfremt hun ønskede behandling på Sygehus 1  i stedet for Sygehus 2 . Region , Patientadministrationen, anser ønsket som en second opinion.

En læge fra Sygehus 1  har i en skrivelse af 8. oktober 2013 overfor Sygehus 2  anført, at blev behandlet under diagnosen neurofibromatose type 1, som Sygehus 1  har landslandsdelsfunktion (højt specialiseret niveau) til. Hertil er det anført, at der så vidt vides ikke er nogen i området , som behandler patienter over 18 år med neurofibromatose.

Sundhedsstyrelsen har overfor Patientombuddet telefonisk den 13. august 2014 oplyst, at problemstillingen vedrørende neurofibromatose hos voksne findes i Sundhedsstyrelsens specialeplan for pædiatri. Sundhedsstyrelsen oplyste videre, at der i specialeplanen henvises til en redegørelse af 2001, og at det af denne fremgår, at retningslinjerne er gældende for både børn og voksne.

Patientombuddet kan oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens specialeplan for pædiatri af 22. marts 2013, som var gældende på tidspunktet for s behandling den 2. juli 2013, fremgår, at neurofibromatosis - Recklinghausen blev behandlet på højt specialiseret niveau på Sygehus 1 , Sygehus 3 , og Sygehus 2  (formaliseret samarbejde).

Sundhedsstyrelsen har endvidere overfor Patientombuddet telefonisk den 25. august 2014 oplyst, at Sygehus 1  til Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der var indgået en formaliseret samarbejdsaftale med Sygehus 2  inden for pædiatri. For så vidt angik voksne patienter, så har Sygehus 2  muligheden for at behandle voksne patienter, men en forudsætning for dette er dog, at hospitalet udvikler et specialiseret tilbud, og det har Sygehus 2  ikke gjort. Sundhedsstyrelsen oplyste hertil, at dette imidlertid ikke klart fremgik nogen steder. Da der ikke er oprettet et specialiseret tilbud, hvilket er en forudsætning for, at Sygehus 2  kan behandle voksne patienter, så må det efter Sundhedsstyrelsens være udtryk for, at Sygehus 2  ikke kan behandle denne type voksne patienter.

Sundhedsstyrelsen oplyste i forlængelse heraf, at dette var i overensstemmelse med det, der fremgik af Sundhedsstyrelsens Nationale Strategi for sjældne sygdomme fra juli 2014, afs. 4.3.3, hvor der står, at neurofibromatose hos børn varetages på Sygehus 2  i formaliseret samarbejde med CSS Sygehus 1  og CSS Sygehus 3. Man kan heraf udlede, at Sygehus 2  ikke kan behandle voksne patienter med neurofibromatose.

I forlængelse heraf oplyste Sundhedsstyrelsen, at det faktum, at Sundhedsstyrelsens Nationale Strategi for sjældne sygdomme ikke var gældende i 2013, hvor blev behandlet på Sygehus 1 , ikke har afgørende betydning, idet Sygehus 2  ikke kunne behandle voksne patienter med neurofibromatose på daværende tidspunkt, hvis de ikke kan på nuværende tidspunkt.

Patientombuddet har lagt til grund, at var henvist direkte til Sygehus 1  af sin egen læge.

Det er derfor Patientombuddets vurdering, at Region ikke kunne give afslag på s ansøgning om befordringsgodtgørelse med den begrundelse, at behandlingen kunne være foretaget på Sygehus 2 .

Patientombuddet har lagt vægt på, at ikke kunne være blevet behandlet for sin sygdom på Sygehus 2 .

Patientombuddet er ikke bekendt med, om Region herefter anser Sygehus 1  eller Sygehus 3 for at være det relevante visitationssygehus for voksne patienter med neurofibromatose.

På denne baggrund hjemviser Patientombuddet den afgørelse, der er truf­fet af Region den 12. september 2013 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1 . Regionen skal træffe en ny afgørelse i sagen, hvor regionen inddrager alle relevante hensyn og regler i overensstemmelse med det, som Patientombuddet har anført ovenfor, og tager stilling til, om er berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til Sygehus 1  eller til Sygehus 3.

ooo00ooo

Kommentarer fra  af 12. december 2013, er indgået i Patientombuddets vurdering af sagen.

Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Hvis der kommer nye oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagen, kan den tages op på ny.

Patientombuddet kan generelt vejledende oplyse, at der kan være mange forskellige årsager til, at Patientombuddet vælger at hjemvise en klagesag til fornyet behandling i regionen. F.eks. kan det være, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller at regionen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering, eller ikke har begrundet sin afgørelse i nødvendigt omfang. Patientombuddet vil i den enkelte sag, som hjemvises, oplyse, hvorfor sagen er hjemvist og give rimeligt præcise anvisninger på, hvordan regionen skal behandle sagen på ny. Når en sag hjemvises, skal regionen træffe ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse skal kun sendes til borgeren, ikke til Patientombuddet, da sagen ved Patientombuddet bliver afsluttet med hjemvisningen. Når regionen træffer en ny afgørelse i en hjemvist sag, gælder den i stedet for den tidligere afgørelse. Borgeren skal i forbindelse med regionens nye afgørelse oplyses om, at borgeren har mulighed for at klage over den nye afgørelse til Patientombuddet inden for den sædvanlige 4 ugers frist.