Informeret samtykke ved øjeblikkeligt behandlingsbehov

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som modtog i perioden fra den 26. til den 29. december 2012. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for indhentelse af informeret samtykke fra den 28. december 2012.

Sagsnummer:

14POB093

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 9. juni 2015

Juridisk tema:

Information og samtykke

Kategori:

Behandlingssager

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 26. til den 29. december 2012. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 28. december 2012.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.         At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 i perioden fra den 26. til den 29. december 2012.

Klager har blandt andet anført, at blev sendt hjem den 27. december 2012 med besked om at henvende sig syv dage senere på trods af infektion, smerter og vandladningsproblemer. Klager har videre anført, at man i stedet burde have overvåget de biokemiske værdier. Klager har ligeledes anført, at ikke blev tilset af en læge den 28. december 2012, men at der telefonisk blev truffet afgørelse om undersøgelse af maven. Klager har endelig anført, at fik smertestillende medicin i pilleform.

2.         At der ikke blev indhentet korrekt informeret samtykke til s behandling den 28. december 2012 på Sygehus 1.

Klager har blandt andet anført, at man i højere grad burde have inddraget de pårørende i de lægelige beslutninger omkring s behandling, idet han var i en psykisk påfaldende tilstand.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 26. december 2012 blev indlagt i skadestuen, Sygehus 2, via vagtlægen idet han havde vandladningsstop. Han havde den 19. december 2012 fået foretaget elastikbehandling af hæmorider.

Patientombuddet kan oplyse, at elastikbehandling af hæmorider er en veletableret behandling med generelt meget få komplikationer. Den mest almindelige komplikation er blødning. I overordentlig sjældne tilfælde optræder livstruende komplikation i form af blodforgiftning (pelvic sepsis). Symptomer herpå er smerter, manglende evne til selv at lade vandet og ofte feber. Som anført er denne komplikation livstruende og kræver akut behandling og observation på afdeling 2. Komplikationen optræder i langt under 1 % af de behandlede tilfælde. Man fraråder behandlingen til patienter, der er i immunsystemundertrykkende behandling.

Patientombuddet har bemærket, at da henvendte sig i skadestuen, Sygehus 2, havde han symptomer i form af smerter og manglende evne til at lade vandet. Han havde ikke feber, men blodprøverne viste en betydelig forhøjelse af de hvide blodlegemer i blodet. Det er Patientombuddets vurdering, at symptomer var forenelige med en livstruende komplikation til elastikbehandling af hæmorider.

Det er Patientombuddets opfattelse, at burde have været overflyttet til afdeling 1, Sygehus 1, på et tidligere tidspunkt end det skete.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at den behandling, som modtog den 26. og den 27. december 2012 i skadestuen, Sygehus 1, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Den 27. december 2012 blev overflyttet til afdeling 1, Sygehus 1, fra skadestuen på baggrund af mistanke om komplikationer efter en behandling af hæmorider med elastikmetoden den 19. december 2012. havde smerter og afgang af slim og blod fra endetarmen. Smerterne var tiltaget i intensitet og var på dette tidspunkt morfikakrævende. Han havde ikke feber, men han havde kvalme og havde ikke kastet op. Igennem de seneste par dage havde han havde haft forstoppelse, og han havde senest to dage forinden haft knoldet afføring. Gennem det seneste døgn havde han endvidere ikke haft luftafgang. I skadestuen havde man mistanke om, at s blære ikke var tømt, hvorfor man havde anlagt kateter, hvorefter man havde fundet en mindre mængde urin.

Den objektive undersøgelse viste, at var vågen, klar og relevant, at hans hud var varm og tør, og at han havde pæne farver. Han var smerteforpint, men havde ingen feber. Der var normale forhold i maven og svarende til de ydre kønsorganer. Der var ingen ømhed af mellemkødet og ikke tegn på brok. Undersøgelsen af den nederste del af endetarmen viste frisk blod og hævelse. Det var ikke muligt at mærke elastikkerne. Det blev på denne baggrund planlagt at foretage kikkertundersøgelse af endetarmen.

Der blev ordineret smertestillende behandling med Panodil og Ibuprofen. Herefter blev sendt hjem med tid til kikkertundersøgelse af tyktarmen den 2. januar 2013.

Det er Patientombuddets opfattelse, at man ikke burde have sendt hjem den 27. december 2012. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at man ved den objektive undersøgelse havde fundet hævelse og tegn på vævsdød af slimhinden i endetarmen. Det er således Patientombuddets opfattelse, at man tillige med den smertestillende behandling allerede på tidspunktet for s ankomst til afdeling 1, Sygehus 1, burde have opstartet bredspektret antibiotisk behandling, nøje overvågning samt undersøgelse af endetarmens slimhinde.

Den 28. december 2012 kl. 1.48 blev det anført i journalen, at var mødt op på afdeling 1, Sygehus 1, idet han ikke havde kunnet komme af med vandet hele dagen. Der blev lagt kateter, hvorefter der blev udtømt 150 ml urin. blev indlagt, indtil han selv kunne komme af med vandet. Han ønskede ikke at have permanent blærekateter under indlæggelsen, og han blev derfor informeret om, at han ville blive engangskateteriseret flere gange, hvis han ikke selv kunne tisse. Dette accepterede han.

Den 28. december 2012 kl. 4.47 blev der foretaget en gennemgang med objektiv undersøgelse, hvorefter der blev ordineret akut CT-skanning med kontrast af maven. Der blev endvidere ordineret morfin direkte i en vene efter behov i maksimalt fem døgn.

Den 28. december 2012 kl. 9.07 var der stuegang, i hvilken forbindelse der igen blev foretaget en objektiv undersøgelse. CT-skanningen havde vist en flere centimeter fortykkelse af endetarmen samt væske i bughulen. Der blev ordineret kikkertundersøgelse af maven samt kikkertundersøgelse af endetarmen. I forbindelse med kikkertundersøgelsen af tyktarmen skulle der tages vævsprøver, såfremt der var mistanke om colitis ulcerosa eller mobus Crohn. blev informeret om indgrebene samt om risiko for konvertering til åben operation, risiko for stomi samt risiko for blødning og infektion. samtykkede til behandlingen.

Den 28. december 2012 kl. 10.58 blev indgrebene foretaget. Kikkertundersøgelsen viste, at slimhinden i endetarmen var vævsdød.

Det er Patientombuddets opfattelse, at man relevant foretog en kikkertundersøgelse af endetarmen.

Efter operationen begyndte at udvikle tiltagende symptomer på blodforgiftning, og kl. 21 besluttede man at udføre en akut re-operation. Under operationen blev der taget telefonisk kontakt til den vagthavende overlæge, der tilrådede ligeledes at undersøge den øvre del af maven for ikke at overse anden lidelse, der kunne forårsage den alvorlige tilstand. Efter operationen blev overflyttet til afdeling 2.

Det er Patientombuddets opfattelse, at man på afdeling 1, Sygehus 1, på baggrund af journaloplysningerne om s symptomer og undersøgelsesresultater burde have vurderet, at han havde en livstruende komplikation opstået efter elastikbehandling af hæmorroider. Det er således Patientombuddets opfattelse, at burde have modtaget intensiv og antibiotisk behandling på et tidligere tidspunkt.

Det er dog ligeledes Patientombuddets opfattelse, at man relevant kontaktede den vagthavende overlæge telefonisk.

Det er endelig Patientombuddets opfattelse, at relevant modtog smertestillende behandling i form af tabletter. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at hans evne til at indtage føde ikke var kompromitteret.

På denne baggrund finder Patientombuddet samlet, at den behandling, som modtog i perioden fra den 27. til den 29. december 2012 på afdeling 1, Sygehus 1, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Retten vedrører som udgangspunkt alene patienten selv, og ikke patientens pårørende. Såfremt der er tale om en varigt inhabil patient, kan nærmeste pårørende eller værge til patienten ifølge lovens § 18 give informeret samtykke til behandling.

Ved vurderingen af, hvorvidt en patient er varigt inhabil, bliver der foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt patienten i behandlingsforløbet må kunne forventes at forstå informationen.

Patientombuddet kan videre oplyse, at hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten, nærmeste pårørende eller værge, jf. sundhedslovens § 19.

Den 28. december 2012 kl. 1.48 blev det anført i journalen, at var mødt op på afdeling 1, Sygehus 1, idet han ikke havde kunnet komme af med vandet hele dagen. Der blev ikke anført oplysninger i journalen, der kunne tyde på, at var varigt inhabil på dette tidspunkt.

Den 28. december 2012 kl. 4.47 blev det anført i journalen, at var vågen, og at han svarede relevant på tiltale, men at han var akut smertemedtaget og noget psykisk påfaldende og rodende, men ikke kronisk medtaget. Det blev vurderet, at han ikke normalt var i denne tilstand.

Patientombuddet har bemærket, at det fremgår af observationsskemaet, at den 28. december 2012 kl. 1.30, kl. 4, kl. 7.30 og kl. 9.30 var vågen og orienteret.

Patientombuddet har videre bemærket, at det fremgår af sygeplejestatus af 28. december 2012 ”nat”, at var psykisk påfaldende, da han var akut smertemedtaget. Det fremgår videre, at han efter indgift af Stesolid sidst på morgenen fandt ro.

Den 28. december 2012 kl. 9.07 fremgår det, at blev informeret om kikkertundersøgelse af maven, kikkertundersøgelse af endetarmen, risiko for overgang til åben operation, risiko for stomi, samt risiko for blødning og infektion, og at han samtykkede til kikkertundersøgelse. Indgrebet blev foretaget om formiddagen. 

Det er Patientombuddets vurdering, at der ikke var grundlag for at antage, at var varigt inhabil om formiddagen den 28. december 2012.

var efter indgrebet om formiddagen ved ankomsten til opvågningsafsnittet vågen og svarede relevant, men han fremtrådte motorisk urolig.

blev herefter i løbet af den 28. december 2012 over flere timer tiltagende septisk med blandt andet hurtig hjerterytme, begyndende forhøjet blodtryk, ligesom han var klamtsvedende og tiltagende konfus.

Da s mave var tiltagende spændt, og ABG viste laktatstigning blev det kl. 21 den 28. december 2012 efter et kirurgisk tilsyn besluttet at foretage en akut re-operation på vital indikation. Det fremgår ikke af journalen, at gav samtykke til denne behandling.

Mens blev opereret, var hans ægtefælle blevet kontaktet og informeret om operationen.

Patientombuddet har lagt til grund, at ikke selv var i stand til at samtykke til den akutte re-operation, og at s ægtefælles først blev informeret, mens fik foretaget den akutte re-operation.

Patientombuddet kan oplyse, at ABG betyder aterial blod gas og er en blodanalyse, der viser blandt andet iltmætning og surhedsgrad af blod. Laktatstigning i denne forbindelse tyder på vævshenfald, og er en livstruende komplikation.

Patientombuddet kan videre oplyse, at en operation på vital indikation er at betragte på linje med eksempelvis igangsætning af hjertemassage på en hjertestoppatient, hvor der ikke er tid til at informere og indhente samtykke fra de pårørende før undervejs eller bagefter.

Der var således tale om en situation, hvor øjeblikkelig behandling var påkrævet for s overlevelse eller for på længere sigt at forbedre hans chance for overlevelse, og behandlingen kunne derfor indledes uden samtykke fra eller hans nærmeste pårørende.

Det er på denne baggrund Patientombuddets opfattelse, at det ikke var kritisabelt, at man undlod at inddrage s pårørende i de lægelige beslutninger omkring behandlingen den 28. december 2012.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at det indhentede informerede samtykke til s behandling den 28. december 2012 på opvågningsafdelingen, Sygehus 1, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.