Retten til frit sygehusvalg kunne begrænses for patient med dom til ambulant psykiatrisk behandling

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1, ved den 3. juli 2015 at begrænse <****>s adgang til at benytte det frie sygehusvalg.

Klagen

Region meddelte den 3. juli 2015 , der havde en behandlingsdom, og som aktuelt havde ophold på et bosted i By 1, afslag på at benytte det frie sygehusvalg til fortsat behandling på Ambulatorium , Sygehus , Region , efter en planlagt flytning til et bosted i By 2 ved By 3. klagede den 30. juli 2015 over afgørelsen.

Begrundelse

, der havde diagnosen Aspergers Syndrom, havde ifølge oplysningerne i klagen siden september 2013 boet på en socialpsykiatrisk behandlingsinstitution i By 1.

I december 2014 havde fået en behandlingsdom. Dommen indebar, at hun skulle undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om indlæggelse. Hun deltog i den anledning i ambulante samtaler i Ambulatorium , Sygehus , Region . Ved periodevist behov for akut indlæggelse/tvangsindlæggelse blev hun indlagt på Afdeling 1, Sygehus .

På baggrund af gentagne episoder med trusler og aggression så bostedet i By 1 sig ikke længere i stand til at varetage opgaven som bosted for , og det var derfor besluttet, at hun skulle flyttes til et specialiseret bosted i By 2 ved By 3 for personer med en autisme spektrum lidelse. Ved den planlagte flytning den 1. august 2015 ville komme til at høre til optageområdet for Afdeling 2, Region , og det blev derfor overvejet, om hun efter flytningen skulle henvises til fortsat ambulant behandling i Afdeling 2. ønskede dog selv at fortsætte den ambulante behandling på Ambulatorium , Sygehus .

Den 3. juli 2015 blev det i s journal på Ambulatorium , Sygehus , noteret, at det af den ledende overlæge var besluttet, at behandlingen af hende i forbindelse med flytningen til By 3 skulle overgå til Afdeling 2. Ved en e-mail samme dag blev blandt andre Kriminalforsorgen orienteret om beslutningen.

Den 9. juli 2015 blev af Ambulatorium på Sygehus henvist til Klinik i By 3, Afdeling 2.

Den 1. august 2015 flyttede til bostedet i By 2 ved By 3, og behandlingsansvaret overgik samtidig til Afdeling 2, hvor første ambulante samtale fandt sted den 24. august 2015.

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 1, og § 15, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen), at en person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 2, som er uddybet i sygehusbekendtgørelsens § 16, at et sygehus kan afvise at modtage en patient, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 3, nr. 2, at ministeren for sundhed og forebyggelse efter forhandling med justitsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og § 82 a, når de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven.

Af sygehusbekendtgørelsens § 17 fremgår det, at for personer, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner, eller som opholder sig i en institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller et farlighedsdekret efter kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, kan retten til at vælge sygehus i henhold til § 13, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1-3, begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen. Det er den myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., der træffer afgørelse herom.

Af sygehusbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 2, fremgår, at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes eller behandles på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling.

Af sygehusbekendtgørelsens § 18, stk. 2, fremgår, at statsadvokaten kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte retspsykiatriske patienter skal anbringes eller behandles på et nærmere bestemt sygehus eller en nærmere bestemt sygehusafdeling uden for bopælsregionen, når retssikkerheden eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til den forurettede, taler herfor. Når sådanne hensyn taler for det, kan Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, tilsvarende træffe bestemmelse om anbringelse uden for bopælsregionen af personer, der efter straffuldbyrdelseslovens § 78 overføres til psykiatrisk sygehus samt personer, der prøveløslades eller benådes på vilkår om anbringelse eller behandling på psykiatrisk sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at det af sidstnævnte bestemmelse som det mindre af det mere følger, at statsadvokaten kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte retspsykiatriske patienter skal anbringes eller behandles på et nærmere bestemt sygehus eller en nærmere bestemt sygehusafdeling inden for bopælsregionen, når retssikkerheden eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til den forurettede, taler herfor.

har blandt andet anført, at hun med sin diagnose er yderst sårbar over for forandringer, og at hun nogle måneder tidligere har haft et selvmordsforsøg. Hun ønsker derfor at fortsætte sine ambulante samtaler på Ambulatorium , Sygehus , også fordi hun i forvejen er ked af at skifte bosted, og da hun ellers skal følges til samtaler på et nyt psykiatrisk hospital af personale fra et nyt bosted. Hun har i den forbindelse anført, at personalet på bostedet i By 2 er villige til at ledsage hende til ambulante samtaler i Ambulatorium , Sygehus . Sammenfattende ønsker hun, at ikke alle områder af hendes liv forandres, da risikoen for psykisk ustabilitet så er større og lysten til at fortsætte livet mindre. Desuden har hun stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er behandlingsmæssige fordele ved det planlagte skift af behandlingssted samtidig med flytningen fra bostedet i By 1 til bostedet i By 2.

Det fremgår af en udtalelse fra Region ved den ledende overlæge på Ambulatorium , Sygehus , af 21. december 2015, at har dom til behandling, og at patienter, der er indlagt i henhold til dom, ikke har samme ret til frit sygehusvalg som øvrige patienter, jf. sundhedslovens § 86, stk. 3. Her træffes der afgørelse om frit sygehusvalg af den myndighed, der normalt meddeler tilladelse til udgang mv. Idet har dom til behandling, er det den behandlingsansvarlige overlæge, der skal godkende patientens valg af andet sygehus. Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 17.

Af udtalelsen fremgår videre, at der for patienter med dom til behandling er et stort koordineringsarbejde mellem de involverede samarbejdspartnere; kommune, kriminalforsorg og regionspsykiatri. Endelig er der et formaliseret samarbejde internt i psykiatrien mellem den ambulante afdeling og det sengeafsnit, hvor patienten indlægges.

Der en klar ansvarsfordeling mellem de ambulante behandlere og behandlere på sengeafsnit. har til tider behov for akut indlæggelse, hvilket vil ske i By 3. Når to afdelinger skal samarbejde på tværs er der risiko for tab af information. Det samme gør sig gældende, når forskellige instanser som kommune, kriminalforsorg og regionspsykiatrien fra forskellige geografiske områder skal samarbejde.

Endvidere fremgår det af udtalelsen, at Afdeling 1, Sygehus , finder, at såvel hensynet til sikkerhed som retshåndhævelse ville svækkes, såfremt fortsat skulle modtage ambulant behandling på Sygehus . Afdelingen har videre vurderet, at behandlingen sikkerhedsmæssigt varetages mest forsvarligt i Afdeling 2, når er bosat ved By 3.

Af udtalelsen fremgår det endeligt, at Afdeling 1, Sygehus , er nedlagt pr. 1. januar 2016. De opgaver, afdelingen har løst, er fordelt på de øvrige almenpsykiatriske afdelinger på Sygehus .

har i et partshøringssvar den 20. januar 2016 supplerende anført, at hun stadig gerne vil have sine ambulante samtaler på Sygehus , som hun var glad for og tryg ved, fremfor dem, hun har i By 3, som hun stadig ikke bryder sig om. Hun har samtidig oplyst, at hendes indlæggelser ikke er nær så hyppige, som de har været.

Det er styrelsens opfattelse, at den 3. juli 2015 ikke var omfattet af persongruppen i sygehusbekendtgørelsens § 17, idet hun ikke på daværende tidspunkt var optaget i Kriminalforsorgens institutioner, eller opholdt sig i en institution i henhold til retsplejeloven, kapital 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven. Styrelsen har herved lagt vægt på, at s behandlingsdom indebar, at hun skulle undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om indlæggelse, og at efter de foreliggende oplysninger overholdt vilkåret om ambulant psykiatrisk behandling.

Det er imidlertid videre styrelsens opfattelse, at var omfattet af persongruppen i sygehusbekendtgørelsens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og at statsadvokaten således – som det mindre af det mere - kunne bestemme, at hun skulle behandles på et nærmere bestemt sygehus eller en nærmere bestemt sygehusafdeling inden for bopælsregionen, når retssikkerheden eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til den forurettede, taler herfor.

Styrelsen finder herefter, at betingelserne for den 3. juli 2015 at begrænse s adgang til frit sygehusvalg til Ambulatorium , Sygehus , var til stede. Styrelsen har herved lagt vægt på, at det følger af journalnotatet af 3. juli 2015 sammenholdt med udtalelsen fra den ledende overlæge på Ambulatorium , Sygehus , af 21. december 2015, at s adgang til frit sygehusvalg blev begrænset af sikkerhedsmæssige årsager samt af hensyn til retshåndhævelsen. Styrelsen finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Region s afgørelse beroede på usaglige kriterier.

Styrelsen har lagt vægt på, at styrelsen ved en gennemgang af s journal ikke har fundet holdepunkter for at betvivle den af den behandlende afdeling foretagne vurdering, hvorefter det sikkerhedsmæssigt ville være mest forsvarligt, at behandlingen af efter hendes flytning til By 3 blev varetaget i Afdeling 2. Der kan ikke lægges vægt på patientens personlige grunde til at ønske frit sygehusvalg. Der kan heller ikke lægges vægt på, hvorvidt der ville være behandlingsmæssige fordele ved det planlagte skift af sygehus/behandlingssted samtidig med flytningen til et nyt bosted.

Ved afgørelsen af sagen har styrelsen - på baggrund af den ledende overlæges beslutning, jf. journalnotat af 3. juli 2015, som Kriminalforsorgen blev orienteret om ved e-mail af samme dag, sammenholdt med udtalelsen fra den ledende overlæge af 21. december 2015 - lagt til grund, at statsadvokaten kunne tiltræde den ledende overlæges beslutning om, at behandlingen af i forbindelse med flytningen til By 3 skulle overgå til Afdeling 2.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1.

Region s afslag

Styrelsen har bemærket, at efter de foreliggende oplysninger tilsyneladende blev informeret om afslaget på sin anmodning om frit sygehusvalg i form af en kopi af en e-mail af 3. juli 2015 fra Ambulatorium , Sygehus , stilet til blandt andre Kriminalforsorgen.

Styrelsen finder på denne baggrund anledning til at vejlede Region om, at en afgørelse, som meddeles skriftlig, skal være begrundet. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver parten medhold.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

I afgørelsens begrundelse skal angives de retsregler, som afgørelsen hviler på. Begrundelsen skal også angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for udøvelsen af et eventuelt skøn. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort gennemgang af de oplysninger, som har været vigtige for afgørelsens udfald.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 20. januar 2016 er indgået i styrelsens vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 86. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage personer i medfør af stk. 1, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter forhandling med justitsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og § 82 a, når

1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,

2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven,

3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service, eller

4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 15. Personer, der henvises af en læge til sygehusbehandling m.v., kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. dog §§ 16-18.

Stk. 2. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder også følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice Center, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT-Jylland og DIGNITY, Epilepsihospitalet Filadelfia, sclerosehospitalerne i Haslev og Ry, PTU’s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade, jf. § 49, stk. 1.

Stk. 3. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder endvidere KamillianerGaardens Hospice, Hospice Fyn, Arresødal Hospice, Hospice Sjælland, Hospice Sønderjylland, Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Sydvestjylland, Hospice Vendsyssel, Hospice Djursland, Hospice Søndergård, Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sydfyn, Hospice Søholm, jf. § 49, stk. 2, samt Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten.

Stk. 4. Retten til at vælge sygehusbehandling efter stk. 1-3 gælder uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen, jf. dog § 16 og § 18.

Stk. 5. En læge, der henviser en person til sygehusbehandling, skal henvise til det sygehus, som personen vælger efter stk. 1-3, hvis sygehuset kan varetage behandlingen af personen.

§ 16. En sygehusafdeling kan afvise fritvalgspatienter, jf. §§ 13 og 15, af kapacitetsmæssige årsager, herunder hvis afdelingen har væsentligt længere ventetider til den pågældende behandling end andre afdelinger, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat.

Stk. 2. En sygehusaAfdeling 1ved lands- eller landsdelsfunktion (specialfunktion ved regionsfunktion eller højt specialiseret funktion) kan afvise at modtage fritvalgspatienter, jf. § 15, der ikke er lands- eller landsdelspatienter på

specialfunktionsniveau, hvis væsentlige hensyn til lands- eller landsdelspatienter på specialfunktionsniveau eller til patienter fra egen region ellers vil blive tilsidesat.

Stk. 3. En sygehusafdeling kan dog ikke efter stk. 1 afvise følgende personer, der forventes at opholde sig i regionen i mere end 3 måneder:

1) Elever på kostskole eller efterskole.

2) Personer, der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitution, i plejefamilie eller godkendt opholdssted og lignende.

3) Personer, der er værnepligtige på en kaserne.

4) Personer, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler.

5) Personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling, har ophold i boform for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eller er anbragt i forvaring m.v. efter rettens eller Justitsministeriets bestemmelse.

Stk. 4. En sygehusafdeling kan heller ikke afvise patienter, der under ophold i regionen får akut behov for sygehusbehandling som følge af ulykke, pludseligt opstået eller forværret sygdom og fødsel, så længe patienten ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsregionen.

§ 17. For personer, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner, eller som opholder sig i en institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller et farlighedsdekret efter kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, kan retten til at vælge sygehus i henhold til § 13, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1-3, begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen. Den myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., træffer afgørelse herom.

§ 18. Regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage:

1) Personer, der skal undergives mentalundersøgelse.

2) Personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes eller behandles på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling.

3) Personer, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus.

4) Personer, der som vilkår for prøveløsladelse, benådning m.v. eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.

5) Varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens §§ 765 eller 777 skal undergives psykiatrisk behandling.

Stk. 2. Statsadvokaten kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte retspsykiatriske patienter skal anbringes eller behandles på et nærmere bestemt sygehus eller en nærmere bestemt sygehusafdeling uden for bopælsregionen, når retssikkerheden eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til den forurettede taler herfor. Når sådanne hensyn taler for det, kan Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, tilsvarende træffe bestemmelse om anbringelse uden for bopælsregionen af personer, der efter straffuldbyrdelseslovens § 78 overføres til psykiatrisk sygehus samt personer, der prøveløslades eller benådes på vilkår om anbringelse eller behandling på psykiatrisk sygehus.

Stk. 3. Anklagemyndigheden kan bestemme, at personer skal indlægges på et psykiatrisk sygehus uden for bopælsregionen, hvis der er afsagt retskendelse om, at personen skal indlægges til mentalundersøgelse.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1401 af 23. december 2012:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…

4) diagnostiske undersøgelser efter § 82 a i sundhedsloven, udredning efter § 82 b i sundhedsloven og frit og udvidet frit sygehusvalg samt udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne efter §§ 86-87 h i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri

….