Leje af bil er omfattet af begrebet ”billigste, forsvarlige befordringsmiddel” i befordringsbekendtgørelsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den afgørelse, der er truffet af Region <****> den 30. juli 2015 om befordringsgodtgørelse til <****> i forbindelse med behandling i USA. Region <****> beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af 30. juli 2015 afslag på befordringsgodtgørelse. s mor, klagede ved brev af 18. august 2015 over afgørelsen.

Begrundelse

Hændelsesforløb

var i perioden fra den 10. august til den 4. september 2015 i protonbehandling på et hospital i USA. Hendes mor henvendte sig den 20. juli 2015 til Region vedrørende muligheden for at leje en bil under opholdet og efterfølgende søge om befordringsgodtgørelse herfor. Region oplyste, at dette ikke var praksis i regionen, og at der alene kunne ydes befordringsgodtgørelse for befordring med taxa, og dette kun såfremt der kunne forevises en taxabon. Begrundelsen for dette var, at taxa blev vurderet til at være det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

s mor henvendte sig den 28. juli 2015 igen til Region , vedrørende muligheden for befordringsgodtgørelse svarende til, hvad en taxa ville koste i løbet af familiens ophold i USA. Region meddelte den 30. juli 2015 afslag på befordringsgodtgørelse i forbindelse med leje af bil. Region meddelte endvidere afslag på befordringsgodtgørelse svarende til udgiften med taxa, medmindre der kunne forevises taxaboner.

s mor klagede den 18. august 2015 over Region s afgørelse. Hun har i klagen anført, at hun er uenig i, at taxa var et forsvarligt befordringsmiddel. Hun har anført, at siden den 12. februar 2015 har været isoleret, hvilket betyder, at hun ikke måtte udsættes for udefrakommende smitte. Hun har hertil anført, at befordring med en offentlig taxa udgør en smitterisiko, hvorfor det ikke er et forsvarligt befordringsmiddel. Hun har videre anført, at familien under opholdet så sig nødsaget til at leje en bil for ikke at udsætte for en smitterisiko, som kunne medføre, at behandlingen skulle udsættes eller ikke kunne iværksættes. Hun har endvidere anført, at regionen alene vil dække udgifter til taxa mod forevisning af en bon, og således ikke vil dække en udgift svarende til udgiften med taxa.

Moderen har med sin klage indsendt en udtalelse af 16. juli 2015 fra en overlæge på Sygehus 1. Det fremgår heraf, at i februar 2015 fik konstateret kræft i leveren. Det fremgår videre, at behandlingen herefter har bestået af kemoterapi og operation, som er foregået på Sygehus 2. Videre fremgår det, at hun herefter har fået yderligere kemoterapi på Sygehus 1. Endvidere fremgår det, at det som led i hendes behandling blev besluttet, at hun skulle have protonbehandling, som ikke kunne gives i Danmark, hvorfor hun skulle til USA for at modtage behandlingen.

Det fremgår videre af udtalelsen, at det var nødvendigt, at både s mor og far tog med til USA. Videre fremgår det, at fordi hun var isoleret under protonbehandlingen, kunne hun ikke tage offentlige transportmidler. Det er hertil anført, at det således var nødvendigt, at familien lejede en bil under opholdet.

Afgørelse om befordringsgodtgørelse

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Idet s behandling foregik mere end 50 km fra hendes bopæl, er hun herefter berettiget til befordringsgodtgørelse efter ovennævnte § 11, nr. 2.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 26.

Styrelsen kan videre oplyse, at det ikke er muligt at få en større befordringsgodtgørelse end det beløb, som man selv har betalt.

Det følger af den nævnte bekendtgørelses § 27, stk. 5.

Styrelsen kan oplyse, at vurderingen af hvilket befordringsmiddel der er det billigste, forsvarlige, som udgangspunkt foretages af den behandlende afdeling.

Da der ikke af behandlingsstedet er foretaget en vurdering af hvilket befordringsmiddel, der var det billigste forsvarlige, har styrelsen lagt vurderingen fra Sygehus 1 til grund. Denne vurdering blev lavet umiddelbart inden s behandlingsophold i USA.

Styrelsen har den 24. februar 2016 anmodet Region om at oplyse, hvorvidt regionen i forbindelse med afslaget foretog en lægefaglig vurdering af, om taxa var et forsvarligt befordringsmiddel under s behandlingsophold.

Region har den 16. marts 2016 oplyst, at der ikke var tale om en lægefaglig vurdering. Videre har regionen oplyst, at beslutningen blev foretaget på baggrund af, at der efter regionens opfattelse ikke er hjemmel til godtgørelse for leje af bil i henhold til lovgivningen og praksis på området.

Styrelsen har på denne baggrund ikke fundet anledning til at tilsidesætte det lægefaglige skøn, der blev foretaget på Sygehus 1 den 16. juli 2015, hvorefter burde befordres i en lejet bil, da hun var isoleret under sin behandling.

Det er styrelsens opfattelse, at ovennævnte § 26 ikke er udtømmende i forhold til hvilke befordringsmidler regionen kan yde godtgørelse til.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at leje af bil også er omfattet af bekendtgørelsen, såfremt dette konkret er det billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

På denne baggrund finder styrelsen, at er berettiget til befordringsgodtgørelse til leje af bil.

Region skal beregne og udbetale befordringsgodtgørelse til .

Afsluttende bemærkninger

Styrelsen skal afslutningsvis bemærke, at såfremt taxa konkret er det billigste, forsvarlige befordringsmiddel, er regionen efter den nævnte § 26 forpligtet til at yde godtgørelse svarende til udgiften til taxa, selvom patienten har benyttet sig af et dyrere befordringsmiddel. Patienten kan således ikke pålægges at vælge det billigste, forsvarlige befordringsmiddel, som betingelse for at få befordringsgodtgørelse hertil.

Som ovenfor anført, var transport med taxa ikke det billigste, forsvarlige befordringsmiddel i den konkrete situation.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 3. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 26. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

§ 27. Befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 11, nr. 1, og § 19, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.

Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 11, nr. 2 og 3, § 19, nr. 2 og 3, og § 23, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.

Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter § 13, § 16, stk. 4, og § 20, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.

Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 20, stk. 1, og § 21, stk. 3, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.

Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..