Tandklinik får kritik for manglende diagnostik pga. oversete fund på bitewings

Tandklinik får kritik for manglende diagnostik og behandling af caries, som fremgik af to sæt bitewings taget over en 2-årig periode.

Sagsnummer:

21SFP08

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 3. marts 2021

Speciale:

Tandpleje og -behandling

Faggruppe:

Tandlæger

Behandlingssted:

Tandlægeklinikker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • for behandlingen den 19. juni 2015 og den 6. juli 2017.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos , i perioden fra den 23. juni 2014 til den 9. maj 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der er sket utilstrækkelig undersøgelse og behandling for parodontitis
  • at der er sket utilstrækkelig undersøgelse og behandling af tænderne 6-6 (første store kindtand i højre og venstre side af underkæben).

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 23. juni 2014 til den 9. maj 2018 modtog 41-årige behandling hos .

I perioden blev der foretaget gentagne parodontitisbehandlinger og almindelige tandeftersyn. 

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket udledes af autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder fra klageperioden og røntgenbilleder af 13. maj 2011, 11. august 2011, 23. december 2011, 31. januar 2012, 20. marts 2012, 26. juni 2012, 14. august 2012, 4. september 2012, 25. september 2012, 5. oktober 2012, 6. februar 2019, 11. februar 2019, 19. februar 2019, 22. februar 2019 og 12. marts 2019. 

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for en del af behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at styrelsen vurderer, at den i klageperioden foretagne parodontitis-behandling har været tilstrækkelig. ses løbende igennem klageperioden, hvor der systematisk undersøges for og dokumenteres parodontal sygdom. Fundene er relevant registreret grafisk/kvantitativt i et parodontaldiagram og som diagnoser/kvalitativt på både dansk og latin i journalen.
  • at der løbende blev taget stilling til mundhygiejnen, almene helbredsoplysninger og udviklingen i parodontal sygdom i planlægningen og udførelsen af både parodontitis-behandling og de relevante kontroller.
  • at s parodontale sundhed igennem klageperioden løbende blev bedre og bedre, hvilket forklarer, hvorfor der blev foretaget mindre og mindre parodontitis-behandling, og hvorfor indkaldeintervallet blev forlænget.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere for en del af behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at man ikke kan se området omkring furkaturindgangen (der hvor tandens rødder mødes) på tanden -6 (første store kindtand i venstre side af underkæben), fordi phosphorpladen ikke har været placeret korrekt under optagelsen ( har ikke bidt helt sammen på bidevingen under røntgenoptagelsen) på bitewings optaget den 19. juni 2015
  • at på bitewings optaget den 19. juni 2015 ses opklaring i tandbenet tæt ved furkaturindgangen på tanden 6- (første store kindtand i højre side af underkæben) svarende til et cariesangreb. Fundet blev dog ikke beskrevet i journalen, og der blev ikke stillet en diagnose, hvilket styrelsen vurderer som kritisabelt
  • at der igen blev optaget bitewings den 6. juli 2017, som viser opklaringer i dentinen ved furkaturindgangen på tænderne 6-6 svarende til cariesangreb på begge tænder. Disse fund blev ikke beskrevet i journalen, ligesom der ikke blev stillet en relevant diagnose.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 19. juni 2015 og den 6. juli 2017 hos var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed