Manglende undersøgelse før manipulationsbehandling

Kiropraktorklinik får kritik for ikke at foretage en indledende undersøgelse af patienten forud for manipulationsbehandling og for at foretage manipulationsbehandlingen, selvom patienten havde et påvist kompressionsbrud i ryggen.

Sagsnummer:

22SFP65

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 30. juni 2022

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger, Kiropraktik

Faggruppe:

Læger, Kiropraktorer

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • Kiropraktisk Klinik , for behandlingen den 28. september 2021.

Der gives ikke kritik til:

  • Lægevagten i , for behandlingen.

Det betyder, at behandlingen på Kiropraktisk Klinik var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af Lægevagten i , den 14. august 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev relevant behandlet henset til sin tilstand, herunder at han ikke blev henvist til en røntgenundersøgelse af sin ryg.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 14. august 2021 kl. 10.49 kontaktede 33-årige telefonisk Lægevagten i , idet han om natten havde haft et epileptisk anfald, og efterfølgende følte sig øm i muskulaturen. Efter ønske fra blev der ordineret smertestillende og muskelafslappende medicin, i form af Ibuprofen og Klorzoxazon, idet han ikke ønskede at blive tilset i Lægevagten, men blot ønskede ordination af smertestillende medicin.

Senere samme dag kl. 15.49, kontaktede Lægevagten igen, idet han ikke oplevede effekt af den smertestillende medicin, samt at han nu følte, at hans ryg havde sat sig, og derved havde svært ved at stå oprejst. Lægevagten vejledte om, at det ikke var muligt at ordinere morfin.

Styrelsen har til brug for sagen indhentet lydfilerne fra s samtale med Lægevagten i . Det fremgår af samtalen kl. 10.49, at oplyste, at han ikke ønskede at blive tilset i lægevagten, men at han blot ønskede noget stærkere smertestillende medicin, end Panodil. Lægevagten vejledte om, at der ikke kunne ordineres morfin i Lægevagten, samt vejledte om brug af muskelafslappende medicin.

Det fremgår af samtalen med Lægevagten kl. 15.49, at oplyste at have stærke smerte, og at han havde en følelse af, at en nerve havde sat sig fast og trak ned i lungen, hvorfor han havde svært ved at stå oprejst. Til spørgsmålet oplyste , at han ikke havde vejrtrækningsproblemer. Lægevagten vejledte om, at der ikke kunne ordineres morfin, samt om at skulle bevæge sig, men ikke foretage tunge løft. Der blev ligeledes vejledt om, at symptomer i form af lammelse, føleforstyrrelser og problemer med vandladning ville give anledning til en konsultation.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende fik konstateret et brud i ryggen som følge af sit epileptiske anfald natten, og at Lægevagten derfor burde have henvist ham til en røntgenundersøgelse af ryggen.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at oplyste Lægevagten, at han havde smerter i ryggen, vejrtrækningsproblemer og svært ved at stå oprejst,

Det fremgår af lydfilen fra opkaldet til Lægevagten kl. 15.49, at oplyste, at han ikke havde vejrtrækningsproblemer.

Styrelsen finder herefter grundlag for at fastslå, at ikke oplyste om vejrtrækningsproblemer i forbindelse med sine opkald til Lægevagten den 14. august 2021.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Lægevagten for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at Lægevagten foretog en relevant behandling af ved opkaldet kl. 10.49, idet det var relevant at ordinere Ibuprofen og Klorzoxazon. oplyste at være ”smadret” i muskulaturen som følge af anfaldet, at han ikke ønskede at blive tilset i Lægevagten, men blot ønskede noget stærkere smertestillende medicin end Panodil, hvorfor det således var relevant at Lægevagten ordinerede smertestillende i form af Ibuprofen samt muskelafslappende i form af Klorzoxazon.
  • at Lægevagten foretog en relevant behandling af ved opkaldet kl. 15.49. Det kan oplyses, at der kun må ordineres stærk smertestillende medicin ved fysisk konsultation i Lægevagten, hvorfor det således var relevant, at Lægevagten ikke ordinerede morfin til , men vejledte om tegn på alvorlig og kritisk sygdom.
  • at ved telefonsamtalen kl. 15.49 ikke oplyste om føleforstyrrelser, lammelse eller vejrtrækningsbesvær, hvorfor det således ikke var indikation for at henvise til en røntgenundersøgelse, og det var dermed i overensstemmelse med kliniks praksis at vejlede om brug af smertestillende medicin, samt om at se tiden an og kontakte en praktiserende læge ved forværring.

Styrelsen bemærker, at den omstændighed, at har oplyst, at han efterfølgende fik konstateret et brud i ryggen, er ikke ens betydende med, at behandlingen hos Lægevagten ikke var tilstrækkelig.

Det kan hertil oplyses, at det efter styrelsens vurdering er en meget lille risikoen for, at der opstår et brud som følge af et epileptisk anfald, uden at patienten har haft et fald i forbindelse med anfaldet.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 14. august 2021 hos Lægevagten i , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos Kiropraktisk Klinik , den 28. september 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der blev foretaget behandling af s ryg, på trods af et påvist brud i ryggen.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 28. september 2021 modtog behandling af sin ryg hos Kiropraktisk Klinik , idet han oplevede smerter mellem skulderbladene efter at have haft et epileptisk anfald et par uger forinden. Hos klinikken blev der foretaget en røntgenundersøgelse af s ryg, som viste tegn på brud ved th8. Der blev herefter foretaget en kiropraktisk behandling, i form af manipulationsbehandling af s brysthvirvel samt vejledt om at kontakte en praktiserende læge med henblik på videre udredning i ortopædkirurgisk regi.

Det fremgår af klagen, at smerterne i s ryg blev forværret efter den kiropraktiske behandling, og at han dagen efter fik foretaget en radiologisk undersøgelse i hospitalsregi, hvor der blev påvist flere brud på rygsøjlen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra Kiropraktisk Klinik , at behandlingen den 28. september 2021 foregik 6 uger efter s epileptiske anfald, og at han i øvrigt var ung og rask, og ikke udviste tegn på smerter fra knogle ved den fysiske undersøgelse, hvorfor klinikken derfor antog, at bruddet var ophelet fint. Endelig fremgår det af udtalelsen, at der blev foretaget behandling af s ryg med henblik på at lette symptomerne.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af journalen, at Kiropraktisk Klinik foretog behandling af s brysthvirvel Th8.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra Kiropraktisk Klinik , at behandlingen der blev givet, var en såkaldt drop-behandling, som er en behandlingsform, hvor patienten ligger på maven på briksen, og der med kontakt på begge tværtapper gives et tryk ned på leddet med hænderne for derved at løsne leddet.

Styrelsen finder herefter grundlag for at fastslå, at der blev foretaget behandling af s brysthvirvel Th8 i form af drop-behandling.

Styrelsen har til brug for sagen indhentet billederne fra røntgenundersøgelsen foretaget i Kiropraktisk Klinik den 28. september 2021. Der er foretaget optagelser i to projektioner, forfra og fra siden. Det er styrelsens vurdering, at røntgenundersøgelsen viser tydelig tegn på kompressionsbrud ved th8. Derudover ses der kileform af Th6 med en højdereduktion af den forreste del af corpus th6 på ca. 6 mm. Styrelsen kan hertil oplyse, at en højdereduktion på mere end 4 mm eller minimum 20 % i forhold til bagkanten diagnostisk anses for et kompressionsbrud. Det er således styrelsens vurdering, at resultatet af røntgenundersøgelsen viser, at der er kompressionsfraktur på både niveau th6 og th8. Det bemærkes, at niveauet Th1-5 og th10-12 ikke kan vurderes på de foreliggende optagelser.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Kiropraktisk Klinik for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at Kiropraktisk Klinik ikke foretog en fyldestgørende objektiv undersøgelse af forud for den kiropraktiske behandling. Der blev ved undersøgelsen fundet nedsat bevægelse af ledkomplekset th7 og spændinger omkring th8, men ikke beskrevet anden objektiv undersøgelse. Det er styrelsens vurdering, at der som minimum burde have være foretaget test for bankeømhed, idet denne undersøgelse er almindelig klinisk praksis ved undersøgelse for en akut eller subakut fraktur af ryghvirvlerne. Den indledende undersøgelse af var således ikke tilstrækkelig.
  • at det ikke var relevant at foretage manipulationsbehandling af , idet der ved røntgenundersøgelsen var fundet tegn på et Det er styrelsens opfattelse, at ved fund af et kompressionsbrud ved en røntgenundersøgelse eller ved mistanke herom ved den objektive undersøgelse, er der kontraindikation for manipulationsbehandling af det berørte ledkompleks, medmindre sygehistorien og den objektive undersøgelse entydigt sandsynliggør, at der er tale om et gammelt kompressionsbrud. Det er videre styrelsens opfattelse, at et kompressionsbrud med varighed på 6 uger stadig må betragtes som en subakut skade, og ikke med sikkerhed kan vurderes at være fuldt ophelet, hvorfor der således ikke burde have været foretaget manipulationsbehandling af s ryg den 28. september 2021.

Styrelsen kan hertil oplyse, at såkaldt drop-behandling, som benyttet ved behandlingen af , benyttes som en del af normal og anerkendt kiropraktisk behandling, og vurderes at være mildere end en almindelig manipulationsbehandling.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som den 28. september 2021 på Kiropraktisk Klinik , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed