Manglende lægefaglig vurdering af senelæsion

Der gives kritik til:

• , for behandlingen på Akutmodtagelsen den 24. juni 2021.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Akutmodtagelsen, , den 24. juni 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at s akillessene ikke blev relevant undersøgt, herunder at der burde have været foretaget en lægefaglig vurdering af hans akillessene.
• at ikke blev behandlet på relevant vis for sin skade.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 24. juni 2021 henvendte den 33-årige sig på Akutmodtagelsen, for vurdering af, hvorvidt hans akillessene var bristet. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, herunder af smerter, bevægelighed og neurovaskulære forhold. Ved beføling efter akillessenen blev den ikke fundet. fik herefter anlagt en spidsfodsgips, ligesom han blev informeret om det videre behandlingsforløb samt brugen af smertestillende medicin. 

Det fremgår af klagen, at blev undersøgt og behandlet af en sygeplejerske, og at der ikke blev foretaget en lægefaglig vurdering af hans akillessene.

Det fremgår af en udtalelse fra behandlingsstedet, at det er helt standard, at behandlersygeplejersker/akutsygeplejersker selvstændigt ser, vurderer, diagnosticerer og behandler akillesseneoverrivninger på Akutmodtagelsen, . Her følges slavisk instruksen om ankel, som er meget fyldestgørende og komplet.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vedrørende manglende lægefaglig vurdering

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Akutmodtagelsen, , for, at behandlingen blev foretaget uden en lægefaglig vurdering.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det ikke var i overensstemmelse med normen for almindeligt anerkendt faglig standard, at s akillessenebristning alene blev behandlet af en akutsygeplejerske, idet der, henset til hans symptomer og skade, tillige burde have været foretaget en lægefaglig vurdering af ham. Dette skyldes, at behandlersygeplejersker ikke selvstændigt må varetage diagnosticering, undersøgelse og behandling af senelæsioner. Videre er det en lægefaglig opgave at informere om behandlingsmetoderne og eventuelle risici forbundet med behandlingerne ved en akillesseneruptur samt risikoen for andre komplikationer og en eventuel reruptur af akillessenen. På den baggrund burde tillige have været tilset af en læge.

Styrelsen kan hertil oplyse, at behandlersygeplejersker selvstændigt må varetage undersøgelse, behandling, diagnosticering og dokumentation af mindre ortopædkirurgiske skader, som ikke involverer kar, nerve og senelæsioner. Behandlerkompetencerne er beskrevet i uddannelsesordningen gældende for alle regioner. Behandlersygeplejersken har således et fagligt ansvar for at identificere og behandle patienter med mindre skader, som kan varetages af en behandlersygeplejerske uden en lægefaglig vurdering. Normen ved denne type skade bør være et tværfagligt samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Behandlersygeplejersken kan modtage og undersøge patienten og iværksætte relevant behandling efter en lægelig ordination.

Vedrørende undersøgelsen og behandlingen af

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Akutmodtagelsen, , for undersøgelsen og behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at modtog en relevant undersøgelse, idet der blev foretaget en objektiv undersøgelse, herunder af smerter, bevægelighed, neurovaskulære forhold og undersøgelse af akillessenen ved beføling. Da akillessenen ikke kunne findes, og det blev vurderet, at han havde en akillesseneruptur, var det relevant at anlægge en spidsfodsgips. En akillesseneruptur behandles typisk konservativt med en bagre gipsfodsskinne i maksimal spidsfod. Der anbefales ikke et operativt indgreb i første omgang, da det ikke er klinisk bevist, at denne behandling er bedre. Ved en akillesseneruptur er der tale om et længerevarende ambulant forløb efter skaden med kliniske kontroller.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en akillesseneruptur er en klinisk diagnose, som stilles ved bestemte test af akillessenen. Patienterne henvender sig typisk med smæld i hælen i forbindelse med traumet, senedefekt, samt ømhed svarende til akillessenen.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 24. juni 2021 på Akutmodtagelsen, , samlet set, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed