Manglende underretning

Læge var forpligtet til at reagere på sin bekymring, da en ung under 18 år havde behov for særlig støtte. Der skal altid ske underretning ved en ny bekymring, uanset om dette er gjort tidligere og om lægen ved, at der er en aktiv sag i kommunen.

Sagsnummer:

23DNU77

Offentliggørelsesdato:

mandag den 4. september 2023

Speciale:

Børne- og ungdomspsykiatri

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • reservelæge , Psykiatrien Region , for behandlingen den 28. maj 2021.

Det betyder, at reservelæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge hos Psykiatrien Region , den 28. maj 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der ikke blev foretaget en underretning på baggrund af konsultationen.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 28. maj 2021 blev 17–årige tilset af reservelæge , Psykiatrien Region , på baggrund af indtag af stoffer, og idet hendes veninde frygtede en psykose.

oplyste, at hun boede frivilligt på et misbrugscenter, og at hun ikke ønskede hjælp til at stoppe med stoffer. Hun havde endvidere et dagligt forbrug af hash.

Reservelæge vurderede, at ikke fremstod psykotisk eller selvmordstruet.

Begrundelse

Disciplinærnævnet behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Sundhedspersoner og andre, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det følger af servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

  • oplysningerne om, at havde et dagligt misbrug af stoffer, til trods for at hun boede på et misbrugscenter, og at hun blev bragt til en psykiatrisk skadestue grundet en bekymring for stofudløst psykose, var egnede til at fremkalde en bekymring, som grundet underretningspligten burde medføre en underretning. blev ved konsultationen vurderet uden symptomer på en psykose, og hun var ikke akut selvmordstruet, hvorefter der på relevant vis ikke blev fundet grundlag for en indlæggelse, men reservelæge burde have foretaget en underretning på baggrund af oplysningerne om, at havde taget forskellige stoffer (Kokain, Gas, Headder, Lean, MDMA), samt at hun havde et dagligt forbrug af hash, og at hun ikke havde et ønske om at stoppe dette misbrug.
  • allerede var i misbrugsbehandling, da hun oplyste, at hun boede frivilligt på et misbrugscenter, og reservelæge på relevant vis forsøgte at motivere hende til at tage imod misbrugshjælp, men at der altid skal ske underretning ved en ny bekymring, uanset om dette er gjort tidligere, og uanset om en læge er bekendt med, at der er en aktiv sag i kommunen. En læge er forpligtet til at reagere og handle på sin egen bekymring, hvis lægen bliver bekendt med, at et barn eller en ung under 18 år kan have brug for hjælp, hvorfor en læge ikke kan henholde sig til, at lægen tror eller ved, at andre har underrettet.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at der i psykiatrien og særligt i de psykiatriske modtagelser ofte sendes underretninger i henhold til den skærpede underretningspligt. Dette med baggrund i, at der her ses og vurderes børn og unge, som har behov for særlig støtte og hjælp.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. maj 2021 hos Psykiatrien Region .

Regler

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

  • 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 af lov om social service (serviceloven):

  • 153 om underretningspligt