Opslag i forbindelse med faglig sparring

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere, at Behandlingssted A elektronisk har indhentet oplysninger om den 18. juni 2016.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At Behandlingssted B den 18. juni 2016 uretmæssigt og uden samtykke har foretaget opslag i s e-journal på sundhed.dk.

har anført, at hun af Region har fået oplyst, at en læge på Behandlingssted B den 18. juni 2016 har foretaget opslag i hendes e-journal, men at hun på det pågældende tidspunkt var indlagt på Behandlingssted C, hvor den pågældende kan have vikarieret.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 17. og 18. juni 2016 var , der en årrække tidligere havde fået fjernet en lungelap, indlagt på medicinsk afdeling, Behandlingssted C, på grund af lungebetændelse.

Den 18. juni 2016 foretog en navngiven læge opslag i s e-journal på sundhed.dk. Det fremgår af et brev fra Region , som har indsendt sammen med sin klage.

Af brevet fra Region fremgår desuden, at opslaget blev foretaget på Behandlingssted B.

Styrelsen kan hertil oplyse, at henvisningen i Region s brev til Behandlingssted B beror på en regional IT-teknisk fejl, der har medført, at denne klinik i en række tilfælde er blevet anført som det behandlingssted, hvor umiddelbart uforklarlige opslag i borgeres e-journaler er blevet foretaget.

Tilsvarende fremgår det af en udtalelse til sagen fra Behandlingssted B af 16. marts 2017, at den pågældende læge aldrig har været ansat på Behandlingssted B.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra Behandlingssted A ved den pågældende læge, at han i juni 2016 arbejdede på thoraxkirurgisk afdeling, Behandlingssted A, hvor han den 18. juni 2016 var vagthavende i døgnvagt.

Af udtalelsen fremgår videre, at thoraxkirurgisk afdeling er en højt specialiseret afdeling med landsdelsfunktion, og at vagthavende hver dag bliver kontaktet telefonisk fra en lang række afdelinger omkring indlagte patienter fra hele danmark. Det er derfor af og til nødvendigt at slå en patient op for at kunne give det rigtige svar.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra medicinsk afdeling, Behandlingssted C, at s journal fra hendes besøg på Behandlingssted C lægefagligt ikke indicerer, at der burde være taget kontakt til thoraxkirurgisk afdeling, Behandlingssted A, ligesom det ikke fremgår af journalen, at dette skulle have været tilfældet. Behandlingssted C kan således på det foreliggende grundlag ikke bekræfte, om blev konfereret med thoraxkirurgisk afdeling i det pågældende tidsrum.

Styrelsen kan oplyse, at sundhedspersoner efter sundhedslovens § 42 a i et vist omfang ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med behandling af patienter.

Med patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner således i forbindelse med behandling af patienter ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det følger af den dagældende § 42 a, stk. 7, i sundhedsloven. Et sådant samtykke skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes, og samtykket skal indføres i patientjournalen. Det følger af sundhedslovens § 42 b.

Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Styrelsen kan hertil oplyse, at adgangen til - efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1 - at indhente oplysninger uden samtykke i forbindelse med aktuel behandling omhandler situationer, hvor patienter må antages at finde det naturligt - og ofte ligefrem forventer - at lægen/sundhedspersonen opsøger de oplysninger fra patientens tidligere kontakter med sundhedsvæsenet, som er nødvendige for at kunne give den bedst mulige behandling.

Styrelsen kan videre oplyse, at begrebet behandling i sundhedslovens forstand skal forstås bredt. Behandling efter sundhedsloven omfatter således undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Det fremgår af sundhedslovens § 5.

Der kan også være tale om behandling, selv om patienten ikke er i direkte kontakt med lægen. Det vil eksempelvis være tilfældet, når en højt specialiseret afdeling med landsdelsfunktion som eksempelvis thoraxkirurgisk afdeling, Behandlingssted A kontaktes af en sygehusafdeling som eksempelvis medicinsk afdeling, Behandlingssted C, der ønsker at konferere en af sine patienter med specialfunktionen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at journalføringspligten i en situation, hvor en sygehusafdeling konfererer en patient med en specialfunktion, påhviler den rådsøgende sundhedsperson. Det fremgår af § 10, stk. 2, nr. 2, litra k i bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

På baggrund af udtalelsen fra Behandlingssted A finder styrelsen ikke grundlag for at fastslå, at opslaget i s e-journal den 18. juni 2016 ikke blev foretaget under de i udtalelsen beskrevne omstændigheder. Styrelsen har lagt vægt på, at hun på daværende tidspunkt var indlagt på grund af lungebetændelse, og at hun tidligere havde fået fjernet en lungelap.

Styrelsen har derfor lagt til grund, at medicinsk afdeling, Behandlingssted C, konfererede med thoraxkirurgisk afdeling, Behandlingssted A, og at thoraxkirurgisk afdeling i den forbindelse havde behov for at tilgå hendes e-journal.

Den omstændighed, at konfereringen ikke fremgår af s journal på Behandlingssted C, kan efter styrelsens opfattelse ikke føre til et andet resultat. Styrelsen har herved lagt vægt på, at journalføringspligten i den beskrevne situation ikke påhvilede Behandlingssted A.

Det er herefter styrelsens vurdering, at opslaget i s e-journal - foretaget på thoraxkirurgisk afdeling, Behandlingssted A, den 18. juni 2016 - var berettiget i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, idet opslaget var nødvendigt i forbindelse med den aktuelle behandling af hende. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der blev indhentet oplysninger i videre omfang, end det var berettiget efter formålet.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Behandlingssted A ikke handlede i strid med sundhedslovens § 42 a, stk. 1, ved den elektroniske indhentning af oplysninger om den 18. juni 2016.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

• 42 a, stk. 1.Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.

Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.

Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5 og 6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.

Stk. 8. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4 og 6.

Stk. 9. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.

Stk. 10. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-9.

Stk. 11. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.

• 42 b.Samtykke efter § 42 a, stk. 7 og 11, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

• 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.