Kritisabel behandling af højrisikofødende

Kritik

Hospital A får kritik for behandlingen ved Afdeling A den 18. november 2023.

Ikke kritik

Hospital B får ikke kritik for behandlingen på Afdeling B.

Hospital A får ikke kritik for behandlingen på Afdeling C.

Behandlingssted 1 (CVR.nr: ████ får ikke kritik for behandlingen.

1. klagepunkt

Du har klaget over, at din søster ikke fik en korrekt behandling på Afdeling B, Hospital B, den 18. november 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er,

• at din søster blev afvist og henvist til et andet hospital, da hun skulle føde,
• at der ikke blev rekvireret en ambulance,
• at din søster, henset til hendes sygdom og tilstand, burde have været tilset og behandlet på et specialiseret behandlingssted.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 18. november 2023 kl. 01.35 tog din søster, der var 37 år, tredjegangsfødende og aktuelt i graviditetsuge 39+1, kontakt til Afdeling B, Hospital B, idet hun kl. 01.20 havde oplevet vandafgang. Hun var kendt med den generisk betingede bindevævslidelse Loeys-Dietz Syndrom (LDS). Det blev aftalt, at hun skulle ses på fødeafdelingen på Hospital A med henblik på undersøgelse af vandafgang og blødning, hvorpå der kunne vurderes i forhold til kørsel til afdelingen på Hospital B.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Vi vurderer i vores afgørelse, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Det betyder, at vi ikke har taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har modtaget partshøringssvar fra dig. Partshøringssvaret er indgået i den samlede vurdering af sagen.

Afklaring af, hvorvidt afdelingen afviste at se din søster til vurdering
Du har oplyst, at din søster blev afvist og henvist til et andet hospital, da hun skulle føde.

I journalen står, at din søster tog kontakt til afdelingen, og at der i første omgang blev aftalt henvisning til andet sygehus med henblik på en vurdering af vandafgang og blødning, hvorpå der kunne foretages en vurdering af transport til afdelingen.

Vi har lagt vægt på,

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Det skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen,
• at vi ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da vi træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Vi har således ikke mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med vores behandling af sagen, som tilfældet er ved domstolene.

Vi finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at din søster blev afvist behandling på afdelingen.

Vores resultat

Vi vurderer, at der   ikke er grundlag for at kritisere Afdeling B, Hospital B for behandlingen.

Vi har lagt vægt på,

• at din søster blev henvist til vurdering af fødslens fremgang på nærmeste fødeafdeling, da der blev taget kontakt den 18. november 2023. Din søster var tredjegangsfødende og havde både vandafgang og veer, der gjorde det umuligt at forudsige præcis, hvor lang fødslen ville blive, og dermed risikoen for fødsel under overførsel til Hospital B,
• at der var en øget risiko for blødning efter fødslen, hvorfor det var korrekt at bede om en vurdering af fødslens fremgang på det nærmeste sygehus.

Det bemærkes, at din søster var i tidlig fødsel, da hun ankom til Hospital A, hvor hun blev tilbudt en overflytning med ambulance til Hospital B, hvilket din søster dog ikke ønskede, og overflytningen kunne derfor ikke foretages.

Afdeling B, Hospital B har derfor handlet    i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din søster den 18. november 2023.

2. klagepunkt

Du har klaget over, at din søster ikke fik en korrekt behandling på Afdeling C og ved Afdeling A, Hospital A, i perioden fra den 18. til den 21. november 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er,

• at hjerte og kredsløbssystem ikke blev tilstrækkeligt overvåget,
• at der ikke blev foretaget en MR-scanning,
• at der ikke i øvrigt blev taget relevante forholdsregler med henblik på at minimere risikoen for alvorlige komplikationer,
• at der ikke blev reageret tilstrækkeligt på symptomer efter fødslen,
• at der ikke blev givet relevant smertelindrende medicin,
• at der ikke burde have været foretaget udskrivelse, henset til de udviste symptomer og behov for yderligere behandling.
• at den lægefaglige guide til diagnosticering, behandling og akuthåndtering af LDS-syndrom ikke blev fulgt.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 18. november 2023 ankom din søster i graviditetsuge 39+1, til Afdeling C, Hospital A med henblik på snarlig fødsel. Idet hun var kendt med Loeys-Dietz syndrom, blev der noteret om øget risiko for udvidelse af hovedpulsåre, og at dette var årsag til, at der var planlagt fødsel på Hospital B, men din søster angav, at hun gerne ville undgå dette. Din søsters anmodning blev imødekommet, og der blev anlagt drop, og foretaget test for blodtype og aftalt medicin mod blødning efter fødslen. Der blev derpå anlagt et epiduralkateter, påsat fosterovervågning, og der var herefter hurtig fremgang i fødslen, og din søster fødte herefter tidligt om morgenen. Din søster mistede 350 ml blod under fødslen, og to timer senere blev det vurderet til 400 ml. Der var ingen fødselsbristninger.

Om aftenen kl. 19.17 kaldte din søster fra sin stue, hvor hun hyperventilerede og angav jagende smerter i ryggen, og hun forklarede, at hun ikke kunne trække vejret. Det blev noteret, at smerterne flyttede sig fra lænd til højre skulder og igen tilbage til lænden, var stødende og jagende, og senere strålede ned i benet. Der blev foretaget en lytteundersøgelse af hjertet, og der blev tilkaldt et kardiologisk tilsyn, hvor hjertet blev scannet, herunder med scanning af aorta, hvor alt blev fundet normalt, og der blev ordineret smertestillende medicin i form af morfin, pamol og ibumetin. Det blev vurderet, at der var mistanke om en fastklemt nerve eller stærke smerter til muskler omkring rygsøjlen. Din søster forklarede, at smerterne ikke forsvandt, trods smertestillende behandling. Der blev foretaget et anæstesiologisk tilsyn, der vurderede, at der var tale om muskulære smerter. Der blev tilbudt beroligende og syredæmmende medicin, som din søster dog ikke ønskede.

Den 20. november 2023 blev det noteret, at smerterne havde aftaget væsentligt, og de forsvandt herefter af sig selv. Din søster angav inden udskrivelsen den følgende dag, at hun havde haft en god oplevelse af forløbet, og at det, der tidligere var blevet aftalt med Hospital B omkring plan for behandling, havde fundet sted. Din søster blev udskrevet den 21. november 2023.

Du har til sagen oplyst, at den lægefaglige guide til diagnosticering, behandling og akuthåndtering af LDS-syndrom ikke blev fulgt, og at denne guide er udarbejdet af Afdeling D ved Hospital B.

Du har til sagen i et partshøringssvar dertil oplyst, at der burde have været foretaget en MR- eller en CT-scanning.

Du har videre i et partshøringssvar til sagen oplyst, at det grundet din søsters sygdomsbaggrund var afgørende, at hun havde adgang til blodtransfusion under hele fødselsprocessen, idet enhver forsinkelse eller mangel på øjeblikkelig adgang til blodtransfusion potentielt kunne have fatale konsekvenser. Sygehuset havde ansvar for at sikre, at din søster var på det sikreste sted for hendes komplekse medicinske behov under fødslen, hvilket de ikke formåede at gøre ved at oplyse om fraværet af livsnødvendige behandlingsmuligheder under transporten.

Det fremgår videre af dit partshøringssvar til sagen, at afdelingen ikke tog kontakt til Afdeling D for vejledning, hvilket var en alvorlig fejl, idet der kunne have været bidraget med vigtig viden og anbefalinger for din søsters behandling.

Videre fremgår det af dit partshøringssvar, at en ultralydsscanning viste en utæt hjerteklap, og selvom din søster gjorde opmærksom på det, blev det ikke fulgt op med nødvendige yderligere undersøgelser.

Det fremgår af en ledelsesudtalelse fra Afdeling C, Hospital A, at der var plan om, at din søster skulle føde på Hospital B, men at hun ønskede at føde på Hospital A, på trods af tilbud fra sygehuset om jordemoderledsaget transport til Hospital B. Fødslen forløb ukompliceret, og din søster blev indlagt til observation i tre dage efter fødslen. Under denne indlæggelse udviklede der sig smerter i ryggen/lænden, og der blev foretaget et kardiologisk tilsyn, og det blev vurderet, at der ikke var tale om aortadissektion. Der blev dertil foretaget anæstesiologisk tilsyn for at afklare, om der kunne være tale om komplikationer fra indstiksstedet fra epiduralen.  

Begrundelse

Vi henviser til ”normen for almindelig anerkendt faglig standard” i afsnittet under begrundelse for 1. klagepunkt. 

Vi har modtaget partshøringssvar fra dig. Partshøringssvaret er indgået i den samlede vurdering af sagen. 

Afklaring af, hvorvidt din søster sagde nej til overflytning grundet pres

Du har oplyst, at din søster blev informeret om potentielle risici omkring overflytning, herunder, at hun ikke ville kunne få blodtransfusion i ambulancen, hvis det blev nødvendigt, hvilket var baggrunden for, at hun ikke ønskede overflytning, fordi hun følte sig presset til at blive på Hospital A.

Vi lægger på baggrund af dine oplysninger til grund, at der blev informeret om risici under overflytning, herunder manglende mulighed for at give blodtransfusion under transporten, da behandlingsstedet ikke har modsagt oplysningerne.

Det bemærkes, at det af journalen fremgår, at din søster ønskede at forblive på afdelingen på Hospital A, og angav, at det var en lang tur for hende at tage.

Vi finder således ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det var grundet pres, at din søster afslog overflytning til Hospital B.

Vores resultat - Afdeling A, Hospital A

Vi vurderer, at der   er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for en del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på,

• at din søster den 18. november 2023 fik smerter i ryggen, der flyttede sig samt stødende/jagende smerter gennem hele ryggen. Der blev iværksat akut kardiologisk tilsyn, herunder med foretagelse af ekkokardiografi inklusive aortascanning, hvor alt var normalt. Dissektion blev vurderet usandsynligt, og smerterne blev tilskrevet muskel-/nerveaffektion, og der blev lagt en plan for den smertestillende behandling med morfin, pamol og ibumetin, men at forløbet var meget karakteristisk for Loeys-Dietz Syndrom, hvor naturhistorien kan adskille sig fra akut aortasygdom i fravær af arvelig sygdom,
• at din søster på grund af den høje risiko for aortasygdom ved Loeys-Dietz Syndrom således burde have fået foretaget en akut CT- eller MR-scanning, eller alternativt burde man på afdelingen have konfereret med det kardiologiske center på Hospital B, der med stor sandsynlighed ville have anbefalet akut CT- eller MR-scanning eller eventuelt overflytning af din søster.

En ultralydsscanning kan ikke udelukke dissektionsdannelser og en type b-dissektion, som var mulig dødsårsag, kan ej heller med sikkerhed ses ved en ekkokardiografi.

• at Loeys-Dietz Syndrom er sjældent forekommende, hvorfor din søster burde have født på Hospital B (hvilket hun dog ikke ønskede), eller hun burde alternativt have været overflyttet efter fødslen, eventuelt da hun fik symptomer.

Afdeling A, Hospital A har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din søster den 18. november 2023.

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for den resterende del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på,

• at fund af den lille utætte hjerteklap (mitralklappen) ikke burde have medført yderligere opfølgning, udover den rutinemæssige kontrol, da den lille utæthed var kendt og ikke nytilkommen. Der er tale om et fund, der findes hos en betydelig procentdel af befolkningen,
• at man i øvrigt var opmærksom på din søsters grundlidelse og iværksatte akut diagnostik, da hendes symptomer opstod. Samlet blev symptomerne, herunder smerterne, vurderet også af anæstesiologisk regi, der ligeledes vurderede, at der var tale om muskulære smerter, og der blev lagt en plan for behandling af smerterne, og der blev foretaget hyppige vurderinger af din søsters symptomer,
• at der blev givet relevant medicin, idet man startede behandling med smertestillende medicin i form af ibumetin, pamol og morfin, såvel fast og efter behov. Da der var manglende effekt, blev der lagt en alternativ plan. Man forsøgte dertil at behandle din søsters kvalme med kvalmestillende medicin,
• at der ikke var grundlag for at foretage yderligere undersøgelse eller behandling af din søster inden udskrivelsen. På tidspunktet for udskrivelsen var din søster smertefri, symptomerne var forsvundet, og sandsynligheden for pågående aortasygdom var meget lav set i lyset af flere dages observationstid og normal ekkokardiografi.

Afdeling A, Hospital A har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres øvrige behandling af din søster.

Vores resultat – Afdeling C, Hospital A

Vi vurderer, at der   ikke er grundlag for at kritisere Afdeling C, Hospital A for behandlingen.

Vi har lagt vægt på,

• at det er den overflyttende afdeling, der har ansvaret for, at en overflytning er forsvarlig. Din søster var i tidlig/begyndende fødsel, da hun blev vurderet på afdelingen den 18. november 2023, hvor der var en øget risiko for fødselskomplikationer i form af risiko for bristning af livmoderen (uterusruptur) og blødning efter fødsel,
• at disse komplikationer var potentielt livstruende og krævede lægefaglig assistance og ordination, og derfor ikke kunne håndteres under overflytning. Det blev dog vurderet, at din søsters fødsel ikke var nært forestående, hvorfor der blev tilbudt jordemoderassisteret overflytning, idet risikoen for de nævnte komplikationer på det pågældende tidspunkt i fødselsforløbet, var lav,
• at der ikke på det tidspunkt, hvor der blev tilbudt overflytning, var mistanke om eller symptomer svarende til aortadissektion,
• at det sjældent er muligt at give blodtransfusion under patienttransport, og at man oftest stabiliserer og transfunderer en patient inden overflytning. Det beror på en lægefaglig beslutning og ordination, om der skal transfunderes, og i dette tilfælde var der tale om en jordemoderledsaget overflytning. På dette tidspunkt i fødselsforløbet var der ingen mistanke om eller symptomer på blødning og dermed eventuelt transfusionsbehov,
• at man på afdelingen var yderst opmærksomme på de øgede risici ved din søsters bindevævssygdom og fastholdt den plan, der var lagt fra Hospital B. Forløbet blev håndteret korrekt og med relevant tværfaglig eskalering,
• at din søster fødte vaginalt og ukompliceret, og hun blev indlagt til observation grundet sin bindevævssygdom. Under fødslen og barselsindlæggelsen var der opmærksomhed på, at hun havde en alvorlig bindevævssygdom med risiko for akutte og livstruende rupturer i arterierne, hvilket blev anført i journalen,
• at det ikke var lægefagligt relevant at indhente information om din søsters bindevævslidelse ved Afdeling D, idet de konkrete problemstillinger ved din søsters fødsel var veldokumenterede og præciserede i din søsters journal. Din søster ønskede at føde på Hospital A, og hun var velorienteret om risici ved sin fødsel,
• at din søster cirka 12 timer efter fødslen fik akutte og alvorlige symptomer i form af svære bryst- og rygsmerter højt i brysthulen. Smerterne blev beskrevet som meget stærke, og trods store doser smertestillende medicin i form af morfin samt pamol og ibuprofen, opfulgt af morfintablet ved behov det følgende døgn, var smerterne vedvarende. Der blev foretaget vurdering af din søster ved en læge, og der blev tilkaldt assistance ved en kardiolog, og kardiologen inviterede til nyt tilsyn ved nytilkomne symptomer.

Stærke, vedvarende og især uudholdelige smerter i brysthulen uden effekt af smertestillende medicin er meget alvorlige symptomer for gravide og barslende og bør ledsages af akut udredning for svære akutte tilstande som blodprop i lunge- eller kranspulsårer, sammenklappet lunge eller, under de specielle kliniske forhold hos din søster, aortadissektion. Det er i overensstemmelse med praksis, at sådanne alvorlige symptomer, og især i en risikopatient, skal håndteres tværfagligt med grundig plan for opfølgning og revurdering.

Aortadissektion er en yderst sjælden, men yderst alvorlig diagnose hos en ung kvinde, og der er øget risiko i sidste del af graviditeten og efter fødsel, især hos fødende med bindevævssygdomme. Cirka halvdelen af alle tilfælde af aortadissektion hos kvinder i den fødedygtige alder er graviditetsrelaterede. De klassiske symptomer er pludselige stærke, skærende og udstrålende rygsmerter eller smerter i brysthulen, og kan, men ikke altid, ledsages af akut kredsløbspåvirkning og/eller pludselig død.

• at man mistænkte muskulære smerter eller smerter fra en fastklemt nerve, og da der var tale om uudholdelige smerter uden effekt fra stærkt smertestillende medicin eller hvile, foretog de vagthavende læger genvurdering af din søster. De vagthavende læger tilså din søster og vurderede, at der ikke var tilkommet bedring, og der blev tilbudt beroligende og syredæmmende medicin, hvilket din søster dog ikke ønskede. Der blev ikke ordineret yderligere tiltag, herunder bestilt et nyt kardiologisk tilsyn eller planlagt yderligere billeddannende undersøgelse af brysthulen ved de persisterende symptomer, men man fastholdt den plan, der var lagt ved Afdeling A, idet der ikke var tale om nytilkomne symptomer, hvorfor håndteringen var i overensstemmelse med praksis,
• at din søster blev udskrevet den 21. november 2023, hvor hendes smerter var bedre, fraset fortsatte rygsmerter op til dagen før udskrivelse. Det var dog forsvarligt at foretage udskrivelse under de givne forhold,
• at din søsters rygsmerter blev taget meget alvorligt, men at det atypiske forløb med spontan bedring (og siden livstruende forværring mere end en uge senere), er udover, hvad fødselslæger og jordemødre forventes at kunne diagnosticere. Der blev i forløbet tilkaldt de bedste lokale eksperter, og man modtog kardiologisk rådgivning, hvilket var i overensstemmelse med sædvanlig og forsvarlig fremgangsmåde.

Afdeling C, Hospital A har derfor handlet    i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din søster i perioden fra den 18. til den 21. november 2023.

3. klagepunkt

Du har klaget over, at din søster ikke fik en korrekt behandling i Behandlingssted 1, den 24. november 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er,

• at de udviste smerter blev tilskrevet følger efter en epiduralblokade, men ikke yderligere undersøgt, ligesom der blev ordineret smertestillende medicin herfor,
• at den lægefaglige guide til diagnosticering, behandling og akuthåndtering af LDS-syndrom ikke blev fulgt.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 24. november 2023 blev din søster set i Behandlingssted 1 grundet smerter fra ryggen. Hun havde født seks dage tidligere, hvor der havde været problemer med rygmarvsprøven, og der måtte stikkes fire gange. Din søster angav mange smerter, der strålede omkring overkroppen som stød. Hun kunne ikke sove for sine smerter, og hun havde svært ved at amme. Der blev foretaget en lytteundersøgelse af hjertet, der var normal, og det blev noteret, at en hjertekardiografi foretaget seks dage tidligere var normal. Der blev derpå udskrevet smertestillende medicin i form af Saroten 10 mg, to tabletter til natten, mod neuropatiske smerter.

Du har til sagen oplyst, at den lægefaglige guide til diagnosticering, behandling og akuthåndtering af LDS-syndrom ikke blev fulgt, og at denne guide er udarbejdet af Afdeling D ved Hospital B.

Begrundelse

Vi henviser til ”normen for almindelig anerkendt faglig standard” i afsnittet under begrundelse for 1. klagepunkt.

Vi har modtaget partshøringssvar fra dig. Partshøringssvaret er indgået i den samlede vurdering af sagen.

Vores resultat

Vi vurderer, at der   ikke er grundlag for at kritisere Behandlingssted 1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på,

• at de symptomer, som din søster udviste ved lægekonsultationen den 24. november 2023, var de samme, som hun havde oplevet tidligere under sin indlæggelse efter fødslen. Under indlæggelsen på sygehuset var hendes smerter blevet undersøgt, og der var ikke fundet tegn på sygdom i aorta eller ved hjertet,
• at din søster dertil var blevet undersøgt med ultralydsundersøgelse under sin indlæggelse,
• at der samtidig var en naturlig forklaring på hendes smerter, der kunne stamme fra rygmarvsbedøvelsen,
• at det på den baggrund var relevant at forsøge anden smertestillende medicin,
• at sygdommen LDS udgør en særlig grund til at gøre sig særlige forholdsregler, hvilket var tilfældet i denne sag, og at din søster allerede var grundigt undersøgt ved hjertelæge under sin indlæggelse efter smerterne var opstået,
• at dine bemærkninger i partshøringssvaret ikke ændrer på, at forløbet i almen praksis var svarende til normen for almindelig anerkendt faglig standard, også selvom den i dit partshøringssvar omtalte lægefaglige guide til diagnosticering, behandling og akuthåndtering af LDS-syndrom ikke blev indhentet af Behandlingssted 1. Der var opmærksomhed i Behandlingssted 1 på, at din søster havde en alvorlig sygdom, og der var opmærksomhed på de risici, som sygdommen kunne medføre. Der var en naturlig forklaring på de udviste smerter, og man vurderede sammen med forløbet på sygehuset, at det mest sandsynlige var smerter efter epiduralblokaden.

Behandlingssted 1 har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din søster den 24. november 2023.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed