Patient var selv i stand til at samtykke

Der gives kritik til:

• Afdeling A, Hospital A, for behandlingen den 6. december 2017.

Der gives ikke kritik til:

• Afdeling A, Hospital A for journalføringen og for indhentelse af informeret samtykke.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder videre, at journalføringen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder endelig, at der blev indhentet samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling hos Afdeling A, Hospital A, den 6. december 2017.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at de pårørendes oplysninger om ████ ikke blev inddraget tilstrækkeligt ved vurderingen af hans tilstand
• at de pårørende ikke blev orienteret om kriseplanen
• at de pårørende ikke blev rådgivet og vejledt om, hvordan de skulle håndtere ████ i hjemmet, hvis han igen truede med at tage sit eget liv
• at ████ ikke blev indlagt
• at det blev vurderet, at ████ ikke havde vrangforestillinger.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 6. december 2017 blev ████, 69 år, tilset på Afdeling A, Hospital A, idet han tidligere samme morgen havde truet med at tage sit eget liv ved at stikke sig selv med en kniv, som han havde i hånden. Han mødte sammen med sin ægtefælle og søn.

Der blev sammen med ████ udarbejdet en kriseplan. Det blev endvidere noteret, at der blev indgået en ”valid” aftale om, at han skulle sige til, hvis han igen fik en pludselig indskydelse om at ville tage sit eget liv.

Afdeling A har oplyst styrelsen om, at kriseplaner ikke blev arkiveret i patientjournalen på daværende tidspunkt, og at det derfor ikke har været muligt at fremsende kriseplanen til brug for behandlingen af denne sag.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vedr. klagen over, at de pårørendes oplysninger om ████ ikke blev inddraget tilstrækkeligt ved vurderingen af hans tilstand

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at ████s ægtefælle og søn var til stede under samtalen, hvor de bidrog med oplysninger om ham, herunder at de gav udtryk for bekymring samt ønske om, at han skulle indlægges, og at der ikke er oplysninger, der indikerer, at deres oplysninger ikke blev inddraget tilstrækkeligt ved vurderingen af hans tilstand.
• at det ved samtalen, og på trods af den bekymring som ████s ægtefælle og søn gav udtryk for, relevant blev vurderet, at ████ ikke havde aktuelle tanker eller planer om at tage sit eget liv, idet han gav udtryk for lyst til at leve, og at han ikke havde lyst til at dø, ligesom han tog afstand fra de handlinger han havde foretaget.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som ████ modtog den 6. december 2017 hos Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Vedr. klagen over, at de pårørende ikke blev orienteret om kriseplanen, og at de pårørende ikke blev rådgivet og vejledt om, hvordan de skulle håndtere ████ i hjemmet, hvis han igen truede med at tage sit eget liv

Afdeling A har i en udtalelse til sagen oplyst, at der sammen med ████ blev udarbejdet en kriseplan med konkrete handlemuligheder, hvis han igen fik tanker om at tage sit eget liv. Der gives samtidig udtryk for beklagelse over, at de pårørende ikke blev inddraget i udarbejdelsen heraf, eller at de som minimum blev informeret om, at kriseplanen blev lavet.

Styrelsen finder på baggrund heraf, at det kan lægges til grund, at de pårørende ikke blev orienteret om kriseplanen.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Afdeling A for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at ████s ægtefælle og søn blev oplyst om telefonnummer til afdelingen og om, at de når som helst kunne henvende sig, men at de endvidere burde have været orienteret om indholdet af kriseplanen i en situation som den foreliggende, hvor de mødte sammen med ████ og var til stede under samtalen, og da en kriseplan er mere effektiv, hvis andre ud over patienten har kendskab hertil, herunder særligt pårørende, som patienten bor sammen med.

Styrelsen kan oplyse, at en kriseplan er en enkel men effektiv plan for, hvordan for eksempel selvmordstanker håndteres. Kriseplanen er individuel tilpasset den enkelte patient og indeholder trinvise handlingsanvisninger, hvis tankerne skulle opstå igen

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som ████ modtog den 6. december 2017 hos Afdeling A, Hospital A, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Vedr. klagen over, at ████ ikke blev indlagt

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det ved vurderingen af om en patient skal indlægges blandt andet ses på om patientens symptomer kan behandles ambulant, patientens funktionsniveau, om patienten på grund af sygdom er til fare for sig selv eller andre og om patientens legemlige helbred kræver akut undersøgelse og/eller behandling.
• at der på behandlingstidspunktet ikke var grundlag for at indlægge ████ henset til oplysningerne om hans tidligere sygdomsforløb, det aktuelle forløb og udviklingen på dagen, hvor situationen ændrede sig helt på få timer, og at han ikke fremstod med indlæggelseskrævende symptomer, herunder ønske om tage livet af sig selv, samt henset til at der var en plan for opfølgning, idet han var i et forløb med samtaler hos en psykolog, som han oplevede god effekt af, og hvor han havde en aftale få dage senere.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som ████ modtog den 6. december 2017 hos Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Vedr. klagen over, at det blev vurderet, at ████ ikke havde vrangforestillinger.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at vrangforestillinger er opfattelser om sig selv eller omverdenen, som beviseligt er forkerte, men hvor patienten har en stærk overbevisning herom. Vrangforestillinger kan være til stede i korte perioder fra minutter, timer og dage, men de kan også være til stede i flere år, hvis ubehandlede.
• at der ikke foreligger oplysninger, der indikerer, at ████ havde vrangforestillinger på behandlingstidspunktet.

Den omstændighed, at ████ tidligere på dagen var vågnet og havde talt sort og sagt, at politiet kom og hentede ham, da han skulle op til lægen og have sin dødsdom, kan efter styrelsens opfattelse ikke føre til en anden vurdering.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som ████ modtog den 6. december 2017 hos Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev foretaget korrekt journalføring af behandlingen af ████ hos Afdeling A, Hospital A, den 6. december 2017.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ████ gav udtryk for et ønske om at blive indlagt, men at dette ikke fremgår af journalen.

SAGSFREMSTILLING

Den 6. december 2017 blev ████ tilset i en psykiatrisk skadestue, der organisatorisk hører under Afdeling A, Hospital A, idet han tidligere samme morgen havde truet med at tage sit eget liv ved at stikke sig selv med en kniv, som han havde i hånden. Han mødte sammen med sin ægtefælle og søn.

BEGRUNDELSE

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

Det fremgår af klagen, at ████ gav udtryk for et ønske om at blive indlagt.

Det fremgår af journalen, at ████ var i et forløb med samtaler hos en psykolog, hvilket han oplevede god effekt af, men at han desuden havde et ønske om medicinsk behandling. Det fremgår herefter af journalen, at ”familien” var bekymret og havde et ønske om indlæggelse.

Afdeling A har i en udtalelse til sagen oplyst, at ████ ved samtalen på afdelingen gav udtryk for et ønske om medicinsk behandling. Det fremgår videre af udtalelsen, at det skulle have været journalført, hvis han havde givet udtryk for et ønske om indlæggelse.

Styrelsen finder på baggrund heraf, at det kan lægges til grund, at Afdeling A er af den opfattelse, at ████ ikke selv gav udtryk for et ønske om indlæggelse.

Styrelsen finder på baggrund heraf endvidere, at det kan lægges til grund, at oplysningen i journalen om, at ”familien” var bekymret og havde et ønske om indlæggelse henviser til, at ████s ægtefælle og søn, der mødte sammen med ham, gav udtryk herfor.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra ████ Afdeling A om, hvorvidt ████ gav udtryk for et ønske om at blive indlagt.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.
• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at ████ gav udtryk for et ønske om at blive indlagt.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A for journalføringen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det ikke kan lægges til grund, at ████ gav udtryk for et ønske om at blive indlagt, og at oplysning herom derfor ikke skulle have været journalført.

Styrelsen finder på den baggrund, at journalføringen af behandlingen, som ████ modtog den 6. december 2017 hos Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

3. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke fra ████ i forbindelse med udarbejdelse af kriseplanen hos Afdeling A, Hospital A, den 6. december 2017.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ████ ikke var i stand til at indgå i udarbejdelsen af kriseplanen på egen hånd, og at hans pårørende derfor burde have været inddraget heri.

SAGSFREMSTILLING

Den 6. december 2017 blev ████ tilset i en psykiatrisk skadestue, der organisatorisk hører under Afdeling A, Hospital A, idet han tidligere samme morgen havde truet med at tage sit eget liv ved at stikke sig selv med en kniv, som han havde i hånden. Han mødte sammen med sin ægtefælle og søn.

Der blev sammen med ████ udarbejdet en kriseplan. Det blev endvidere noteret, at der blev indgået en ”valid” aftale om, at han skulle sige til, hvis han igen fik en pludselig indskydelse om at ville tage sit eget liv.

Afdeling A har oplyst styrelsen om, at kriseplaner ikke blev arkiveret i patientjournalen på daværende tidspunkt, og at det derfor ikke har været muligt at fremsende kriseplanen til brug for behandlingen af denne sag.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 16, stk. 1, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Det fremgår endelig af sundhedslovens § 18, stk. 1, at de nærmeste pårørende kan give informeret samtykke til behandling for en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke.

Afdeling A har i en udtalelse til sagen oplyst, at der sammen med ████ blev udarbejdet en kriseplan med konkrete handlemuligheder, hvis han igen fik tanker om at tage sit eget liv. Der gives samtidig udtryk for beklagelse over, at de pårørende ikke blev inddraget i udarbejdelsen heraf, eller at de som minimum blev informeret om, at kriseplanen blev lavet.

Styrelsen finder på baggrund heraf, at det kan lægges til grund, at de pårørende ikke blev inddraget i udarbejdelsen af kriseplanen.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A for indhentelsen af informeret samtykke.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det følger af de ovenfor anførte regler i sundhedsloven, at det som udgangspunkt er patienten selv, der skal give informeret samtykke til behandling, og at de pårørende kun kan give informeret samtykke til behandling, hvis patienten er varigt inhabil.
• at der ikke foreligger oplysninger, herunder om ████s psykiske tilstand, der indikerer, at han var varigt inhabil, og at hans pårørende derfor skulle have været inddraget i udarbejdelsen af kriseplanen, og at der endvidere ikke foreligger oplysninger, der indikerer, at aftalen om, at han skulle sige til, hvis han igen fik en pludselig indskydelse om at ville tage sit eget liv, ikke var valid. Betegnelse af aftalen som valid vil i den konkrete situation sige, at ████ forstod indholdet af kriseplanen, og hvordan den skulle bruges, samt at han på troværdig vis lovede at anvende den.

Den omstændighed, at ████ samme morgen havde truet med at tage sit eget liv, hhv. at kriseplanen ikke har kunnet fremskaffes til brug for styrelsens behandling af sagen, kan efter styrelsens opfattelse ikke føre til en anden vurdering.

Styrelsen finder på den baggrund, at indhentelse af informeret samtykke forud for den behandling, som ████ modtog den 6. december 2017 hos Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med sundhedsloven.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 16 om informeret samtykke
• § 18 om varigt inhabile patienter