Klage over manglende information om alvorlig lægemiddelbivirkning
fik i 1994 konstateret brystkræft og blev den 27...
Sagsnummer:
0017004
Offentliggørelsesdato:
mandag den 1. december 2003
Speciale:
Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi), Gynækologi og obstetrik, Intern medicin
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
<****> fik i 1994 konstateret brystkræft og blev den 27...
fik i 1994 konstateret brystkræft og blev den 27. februar 1998 undersøgt af overlæge på medicinsk afdeling , på grund af spredning af sygdommen til lymfekirtler på halsen. Ved denne lejlighed ordinerede overlæge behandling med Tamoxifentabletter (antiøstrogen terapi).
Den 14. marts 1998 blev indlagt på medicinsk afdeling på grund af turevise mavesmerter gennem 10 dage. På indlæggelsesdagen var der flere opkastninger, diarre og kvalme. Røntgenundersøgelse viste tegn på tarmslyng (ileus). I løbet af dagen for indlæggelsen blev tilstanden bedre. Den 16. marts 1998 blev hun tilset af en speciallæge fra kirurgisk afdeling, som ikke fandt grund til yderligere undersøgelse eller behandling, idet fornyet røntgenundersøgelse af maven viste bedring. Den 17. marts 1998 var tilstand betydeligt bedre, og idet hun ønskede at komme hjem, blev hun udskrevet.
Den 6. april 1998 kontaktede overlæge telefonisk på grund af intermitterende mavesmerter og opkastninger, og der blev ordineret ultralydsundersøgelse af maven (abdomen).
Den 7. april 1998 blev indlagt akut på gynækologisk-obstetrisk afdeling , , idet der var mistanke om, at hun havde en knude på venstre æggestok. Der blev efterfølgende foretaget ultralydsscanning af maven, og undersøgelsen gav mistanke om knuder (proces) i begge æggestokke. Den 15. april 1998 blev æggestokkene og livmoderen fjernet ved operation. Det fjernede væv blev efterfølgende mikroskopisk undersøgt, og ifølge journalnotatet den 5. maj 1998 viste det sig, at der var kræft i begge æggestokke og bag ved livmoderen, men at det udtagne væv ikke stammende fra en spredning af brystkræften.
Ved ambulant kontrol den 12. maj 1998 på medicinsk afdeling , oplyste ifølge journalen, at hun fortsat indimellem havde smerter i maven. Den 26. maj 1998 kontaktede overlæge telefonisk, idet hun fortsat havde mavegener. Overlæge opfordrede til at kontakte hende den næste dag, såfremt generne ikke blev bedre.
så imidlertid først overlæge til en planlagt ambulant kontrol den 10. juni 1998. Idet der fortsat var mavegener, blev der aftalt indlæggelse med henblik på undersøgelse af tarmsystemet.
De 18. juni 1998 blev indlagt på medicinsk afdeling , . Røntgenundersøgelse af tyndtarmen viste, at der var tegn på delvist tarmstop. Hun blev derfor den 24. juni 1998 overflyttet til organkirurgisk afdeling og opereret samme dag. Ved operationen blev der fjernet en kræftsvulst i tyndtarmen. blev efterfølgende udskrevet den 1. juli 1998.
Ved en ambulant samtale den 7. juli 1998 informerede overlæge og hendes ægtefælle om, at en mikroskopisk undersøgelse af det fjernede væv ved operationen den 24. juni 1998 viste, at det formentlig drejede sig om kræft udgået fra blindtarm (appendix) eller mavesæk (ventrikel), og at der ikke var nogen behandlingsmuligheder. Idet primært ønskede kontakt til egen læge, blev det aftalt, at hun kunne kontakte medicinsk afdeling ved behov.
blev den 15. april 1999 indlagt akut på medicinsk afdeling , , idet hun havde tiltagende vejrtrækningsbesvær. Røntgenundersøgelse af brystet viste væske omkring venstre lunge (pleuraeksudat), og der blev ved tapning (pleuracentese) på højre siden efterfølgende dag udtømt få milliliter blodig væske ved overlæge .
Der blev efterfølgende den 20. april 1999 gjort forsøg på fornyet tapning af væsken omkring venstre lunge, som denne gang blev foretaget ultralydvejledt. Der var efterfølgende udtalte smerter under venstre ribbensbue, og der blev derfor, udover den morfin (Contalgin), som allerede var i behandling med, givet ekstra morfin. Der blev under indlæggelsen desuden foretaget ultralydscanning og knoglescintigrafi, som tillige med undersøgelse af væsken i lungerne viste, at s brystkræft havde spredt sig.
blev udskrevet den 26. april 1999, men på grund af tiltagende vejrtrækningsbesvær, blev hun den 29. april 1999 atter indlagt på medicinsk afdeling , , hvor hun efterfølgende behandling med kemoterapi, som hun imidlertid stoppede den 17. maj. 1999, idet hun ikke ønskede yderligere behandling.
Den 1. juni blev atter indlagt på medicinsk afdeling , , idet vejrtrækningsbesværet var tiltaget. Røntgenundersøgelse af brystet viste en stor væskeansamling omkring venstre lunge, og der blev anlagt et dræn i lungen, uden at det var muligt at udtømme væsken, hvorfor der blev planlagt ultralydsvejledt drænanlæggelse til gennemførelse 2 dage senere. mødte imidlertid ikke op til anlæggelsen af drænet.
døde den 4. juli 1999.
Der er klaget over, at læge i februar 1998 ikke informerede om, at Tamoxifen kan give livmoderkræft.
Der er klaget over, at ikke blev undersøgt tilstrækkeligt for sine mavesmerter i forbindelse med indlæggelse fra den 14. til den 17. marts 1998 på .
Der er klaget over, at lægerne på sygehuset først den 24. juni 1998 konstaterede, at en kræftknude i tyndtarmen havde dannet tarmslyng. Klager har anført, at dette burde have været opdaget ved undersøgelser i april, maj og juni 1998 på blandt andet gynækologisk afdeling, .
Der er klaget over, at sygehuset ikke tilbød at blive kontrolleret for mavekræften.
Der er klaget over, at ikke blev ultralydsscannet den 16. april 1999 på sygehuset før udtapning af vand fra venstre lunge, og at lægen stak i den forkerte side.
Der er klaget over, at udtapningen af vandet fra venstre lunge herefter først blev foretaget den 20. april 1999.
Der er klaget over, at fik morfin den 21. og 22. april 1999 på trods af, at hun ikke kunne tåle morfin.
Der er klaget over, at ikke blev ultralydsscannet den 1. juni 1999 på sygehuset før udtapning af vand fra venstre lunge, og at lægen stak forkert, så der kun kom nogle få dråber.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den information modtog af overlæge den 27. februar 1998 på medicinsk afdeling , angående behandlingen med Tamoxifen.
Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at blev informeret om bivirkninger til behandlingen med Tamoxifen.
Nævnet kan oplyse, at det ikke er i alle tilfælde, at der informeres om en behandlings bivirkninger, hvis disse optræder sjældent, hvilket ifølge Lægeforeningens Medicinfortegnelse fra 1998 er tilfældet med hensyn til risikoen for udvikling af livmoderkræft ved behandling med Tamoxifen.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, modtog på medicinsk afdeling , under indlæggelsen fra den 14. til den 17. marts 1998 i forbindelse mavesmerter.
Nævnet har lagt vægt på, at s mave ved indlæggelsen den 14. marts 1998 blev undersøgt og fundet diffus øm, og at der efterfølgende blev ordineret røntgenundersøgelse af maven (abdomen) og undersøgelse af afføringen for sygdomsfremkaldende (patogene) tarmbakterier. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at den 16. marts 1998 blev tilset af en kirurgisk læge, idet hun fortsat havde mavesmerter, og at der efterfølgende blev ordineret fornyet røntgenundersøgelse af maven. Nævnet har desuden lagt vægt på, at s symptomer inden udskrivelsen var bedret.
Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at lægerne ikke havde grundlag for at undersøge yderligere inden udskrivelsen den 17. marts 1998.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling modtog på sygehuset i april, maj og juni måned 1998, herunder at det først den 24. juni 1998 blev konstateret, at det var en kræftknude i tyndtarmen, der var årsag til hendes mavegener.
Nævnet har lagt vægt på, at overlæge den 6. april 1998 ordinerede ultralydscanning af maven, idet fortsat havde perioder med mavesmerter. Endvidere blev der ved indlæggelsen på gynækologisk afdeling, den 7. april 1998 foretaget ultralydscanning af maven og underlivet (vaginalscanning) samt gynækologisk undersøgelse, ligesom der blev ordineret blodprøver og fornyet ultralydscanning af maven. Nævnet har desuden lagt vægt på, at herefter blev indstillet til operation, idet undersøgelserne gav mistanke om kræft i underlivet. Ved operationen blev livmoder og æggestokke fjernet, og ifølge operationsbeskrivelsen blev tarmsystemet undersøgt, uden at der blev fundet svulster. Endvidere blev efter udskrivelsen den 20. april 1998 fulgt ambulant den 28. april, 5. og 12. maj 1998 og ifølge journalen den 26. maj 1998 tilbudt indlæggelse med henblik på undersøgelse, idet mavegenerne atter var tiltagende. Ved indlæggelsen den 18. juni 1998 blev der ordineret kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi) og røntgenundersøgelse af tyktarmen (colon), ligesom der den 23. juni 1998 blev ordineret røntgenoversigt af maven og røntgen af tyndtarmen med kontrastvæske (tyndtarmspassage), hvorved det blev konstateret, at der var et stop i tarmen.
Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at der ikke før operationen på kirurgisk afdeling , den 24. juni 1998 var grundlag for at mistænke, at det var en kræftsvulst i tarmsystemet, der var årsag til s symptomer.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling modtog efter operationen den 24. juni 1998, herunder at hun ikke blev tilbudt at få kontrolleret sin mavekræft.
Nævnet har lagt vægt på, at ved det ambulante kontrol den 7. juli 1998 ifølge journalnotatet oplyste, at hun ønskede, at den fremtidige kontrol blev varetaget af hendes egen læge. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at fik tilbudet om at kontakte medicinsk afdeling , ved behov.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at tapningerne af væske omkring venstre lunge den 16. april og den 1. juni 1999 ikke blev foretaget ultralydvejledt.
Nævnet har lagt vægt på, at det er normal procedure at foretage en udtømning af væske omkring lungen uden ultralydvejledning, såfremt det ved røntgenundersøgelse er påvist, at væskeansamlingen er af en sådan grad, at det bør medføre en udtømning.
Nævnet kan oplyse, at ultralydvejledt udtømning af væske omkring lungen kan komme på tale i de tilfælde, hvor der opstår problemer med udtømningen.
Patientklagenævnet finder, at der er grundlag for at kritisere, at overlæge den 16. april 1999 på medicinsk afdeling , foretog en udtømning af væske på s højre lunge.
Nævnet har lagt vægt på, at det af journalnotaterne den 15. og 16. april 1999 fremgår, at væskeansamlingen sad på venstre lunge. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af røntgenafdelingens beskrivelse af røntgenoptagelsen af brystkasse (thorax) den 15. april 1999 fremgår, at væskeansamlingen sad på venstre lunge (exudatio pleurae sinister). Nævnet har desuden lagt vægt på, at det ikke af journalen fremgår, at overlæge foretog en undersøgelse af s lunger forud for indgrebet.
Patientklagenævnet finder, at overlæge ved hjælp af journalen, røntgenoptagelserne og en lungeundersøgelse burde have sikret sig, at udtømningen blev foretaget på venstre lunge.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at der først blev foretaget et nyt forsøg på tømning af væsken på venstre lunge den 20. april 1999, efter at tømningen den 16. april 1999 var mislykket.
Nævnet har lagt vægt på, at det ifølge journalen ikke fremgår, at s vejrtrækningsproblem var akut. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det første forsøg på udtømning af væske fra lungen den 16. april 1999 var mislykket.
Nævnet finder på denne baggrund, at det var hensigtsmæssigt at vente med at udføre endnu et forsøg på udtømning, indtil indgrebet kunne gennemføres ultralydvejledt.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at blev behandlet med morfin fra den 20. til den 22. april 1999 på medicinsk afdeling , .
Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen den 10. februar 1999 fik ordineret Contalgin (morfin), og at det af journalen ikke fremgår, at hun i perioden mellem den 10. februar og den 20. april 1999 havde gener ved denne behandling. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ifølge journalen den 20. april 1999 i tillæg til denne behandling fik ordineret Morfin (Morfin 10 mg max. x 4) på grund af smerter. Nævnet har desuden lagt vægt på, at det ifølge journalen den 21. april 1999 fremgår, at var medicinpåvirket, og at der på denne baggrund blev ordineret Panodil som substitution for en del af behandlingen med morfin, ligesom behandlingen med Contalgin blev stoppet den 22. april 1999, idet fortsat var medicinpåvirket.
Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at antage, at ikke kunne tåle morfin. Endvidere finder nævnet, at lægerne var orienteret om s gener ved behandlingen med morfin, og at der blev taget hensyn til dette forhold ved behandlingen fra den 20. til den 22. april 1999.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, modtog i forbindelse med udtømning af væske fra venstre lunge den 1. juni 1999 på medicinsk afdeling , .
Nævnet har lagt vægt på, at røntgenundersøgelse af brystet (thorax) ifølge journalen den 1. juni 1999 viste en væskeansamling (pleuraansamling) i venstre lunge, og at der herefter blev forsøgt udtømning af væsken. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der efterfølgende blev ordineret ultralydvejledt udtømning, idet det ikke ved anlæggelsen af drænet (grisehalekateter) på venstre lunge var muligt at udtømme væsken.