Glemt dræn i maven

Overlæge <****> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af <****> den 15. august 1996 på sygehus A.

De iøvrigt involverede læger på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, sygehus A, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> i perioden fra den 26. juli til den 15. august 1996.

På grund af gulsot fik fra den 2. til den 26. juli 1996 på sygehus B udført 4 kikkertundersøgelser (ERCP) af galdegangene. Ved ingen af disse undersøgelser blev der indlagt dræn eller lignende i galdevejene.


Efter den sidste undersøgelse mistænkte man en svulst som årsag til gulsoten, hvorfor den 26. juli 1996 blev overflyttet til kirurgisk gastroenterologisk afdeling, sygehus. Undersøgelser her viste, at årsagen til gulsoten var en spændt betændt galdeblære, der trykkede på en af galdegangene (ductus cystitus).

Ved undersøgelse den 29. juli 1996 fandt 1. reservelæge indikation for at gentage kikkertrørsfotograferingen, da det vurderedes, at forsnævringen efter al sandsynlighed skyldtes betændelse i galdeblæren forårsaget af en sten ved galdeblærens udførselsgang i den dybe galdegang. Kikkertrørsfotograferingen bekræftede dette, og for at skaffe afløb af galde til tolvfingertarmen blev der anlagt et dræn i den dybe galdegang.

Den 6. august 1996 blev opereret af afdelingslæge , der foretog fjernelse af galdeblæren. Ved operationen opstod kraftig blødning under frilægning af galdeblæren, men blødningen blev standset, og der blev indlagt sugedræn til galdeblærelejet.

I perioden efter operationen faldt blodprocenten, og den 10. august 1996 kom der pludselig betydelige mængder blod i drænet. blev akut reopereret den 11. august 1996 af afdelingslæge , der fandt en stor blodansamling under leveren. Blodansamlingen blev fjernet, og der sikredes blodtomhed. Det ved den første operation indlagte dræn blev efterladt urørt. Det dræn, som blev indlagt den 6. august 1996, kunne fjernes den 14. august 1996. Den 15. august 1996 blev af overlæge udskrevet til videre behandling og kontrol på sygehus B.

fik imidlertid materie og smerter i såret samt feber og blev indlagt på sygehus B den 23. august 1996 med høj feber. Ved operation i fuld bedøvelse fandtes materieansamling i underhuden og under leveren samt en mindre blodansamling under leveren. Materieansamlingen og blodansamlingen blev udtømt, og der blev indlagt dræn (nøgendræn nr. 28), der blev fjernet den 28. august 1996. I øvrigt blev behandlet med forskellige antibiotika. Tilstanden bedredes, og kunne den 4. september 1996, efter at en ultralydundersøgelse ikke havde vist tegn til bylder omkring leveren, atter udskrives.

Imidlertid blev genindlagt på sygehus B den 13. september 1996. Samme dag samt den 16. september 1996 blev der i fuld bedøvelse fjernet bylder i såret og indlagt saltvandsmecher. Ved skiftning af såret den 20. september 1996 blev der ikke indlagt nogen form for dræn i såret, og den 29. september 1996 blev udskrevet til skiftning af såret ved hjemmesygeplejersker.

Ifølge kom der den 11. juli 1998 i forbindelse med afføring et dræn ud af hendes endetarm.

Der er klaget over den behandling, modtog på kirurgisk afdeling, sygehus A, i perioden fra den 26. juli til den 15. august 1996, idet det er anført, at et placeret dræn enten blev glemt i maven på hende eller efterfølgende rev sig løs.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af de involverede læger på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, sygehus A, i forbindelse med deres undersøgelse og behandling af .

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at den 26. juli 1996 blev indlagt på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, sygehus A, idet en kikkertrørsundersøgelse i de dybe galdeveje samme dag på sygehus Bhavde afsløret en forsnævring højt i den dybe galdegang, som umiddelbart kunne give mistanke om en svulstdannelse.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at man på sygehus A foretog en relevant vurdering af , hvorved 1. reservelæge den 29. juli 1996 fandt indikation for at gentage kikkertrørsfotograferingen af de dybe galdegange, da forsnævringen efter al sandsynlighed skyldtes betændelse i galdeblæren forårsaget af en sten ved galdeblærens udførselsgang i den dybe galdegang. Kikkertrørsfotograferingen bekræftede dette. For at skaffe afløb af galde til tolvfingertarmen blev der korrekt anlagt et aflastende dræn i den dybe galdegang.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det var velbegrundet at tilbyde operation med fjernelse af galdeblæren, idet årsagen til hendes gulsot var betændelse i galdeblæren forårsaget af en sten ved galdeblærens udførselsgang til den dybe galdegang.

For så vidt angår afdelingslæge s udførelse af denne operation den 6. august 1996, finder nævnet på baggrund af operationsbeskrivelsen, at operationen blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendte lægefaglige principper.

Under hensyn til, at galdeblæren ved indgrebet fandtes med svære betændelsesforandringer, ligesom der var betydelige sammenvoksninger omkring galdeblæren, hvilket medførte, at operationen teknisk set blev besværliggjort, finder nævnet, at det må betegnes som et hændeligt uheld, at der kom blødning fra det blodkar, der forsynede galdeblæren med blod. Nævnet finder, at blødningen blev behandlet lægefagligt korrekt. Efter operationen blev der givet relevant forebyggende behandling med antibiotika

For så vidt angår reoperationen den 11. august 1996, finder nævnet, at der var indikation for at foretage en fornyet operation på grund opståelsen af forsinket blødning. Ved operationen konstaterede afdelingslæge således en større blodansamling under leveren, som blev udtømt, hvorefter blødningen blev behandlet lægefagligt korrekt med omstikning og elbrænding. Efter operationen blev der givet relevant forebyggende behandling med antibiotika.

Sammenfattende finder nævnet ikke grundlag for kritik af den behandling, modtog på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, sygehus A, i perioden fra den 26. juli til den 15. august 1996.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at s sårbetændelse ikke kan tilskrives det dræn, som blev indlagt ved kikkertrørsfotografering af de dybe galdeveje den 29. juli 1996, og som hun knapt 2 år senere kvitterede via endetarmen, idet dette dræn var placeret i den dybe galdegang og i tolvfingertarmen til sikring af galdeafløbet fra leveren til tolvfingertarmen.

Nævnet finder imidlertid, at det ville have været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge havde orienteret om, at der i forbindelse med kikkertrørsfotograferingen af de dybe galdeveje den 29. juli 1996 var blevet oplagt et dræn i den dybe galdegang, og at man i et tilfælde som s almindeligvis fjerner et sådant dræn efter 4-6 uger.

Endelig finder Patientklagenævnet, at overlæge har udvist manglende omhu ved sin journalføring af behandlingen af den 15. august 1996 på sygehus A.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der i udskrivningsbrevet af 15. august 1996 ikke var anført, at det oplagte dræn i den dybe galdegang ikke var fjernet, men at det kunne tilrådes/foreslås fjernet senere.