Klage over manglende imødekommelse af anmodning om egenacces

A var i henhold til offentlighedsloven berettiget til at få aktindsigt i visse oplysninger angående ham selv (egenacces) i Bs journal.

Den 18. september anmodede A afdelingsledelsen ved børnepsykiatrisk afdeling, , om aktindsigt i eventuelle oplysninger vedrørende ham selv i Bs (hans datter) journal på børnepsykiatrisk afdeling vedrørende konsultation den 9. september 1999, samt ved tidligere eller senere konsultationer. A anmodede om aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 2 (egenacces). A har samværsret med B.

B var blevet henvist til med henblik på en vurdering, idet hun igennem længere tid havde været genstand for samværsproblemer og uoverensstemmelser mellem hendes skilte forældre, og den 9. september 1999 var B til samtale på børnepsykiatrisk afdeling. B var 10 år, og med ved samtalen var blandt andre hendes mor, C.

Overlæge , børnepsykiatrisk ambulatorium, , afslog i brev af 23. september 1999, at imødekomme As anmodning om aktindsigt med henvisning til, at der i henhold til gældende lovgivning ikke uden videre kunne gives journal-oplysninger uden forældremyndighedsindehaverens accept, og at denne accept ikke forelå. Overlæge anførte endvidere, at han i henhold til gældende lov kunne orientere A om, at man på afdelingen havde haft en samtale med B og hendes mor den 9. september 1999, og at sagen derefter var afsluttet. Samtalen omhandlede Bs og morens forhold, hvorimod As personlige forhold ikke var genstand for samtalen.

Der er klaget over, at overlæge ikke har imødekommet As anmodning af 18. september 1999 om aktindsigt efter offentlighedslovens § 4, stk. 2 (egenacces).

Nævnet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse Bs journal fra .

Nævnet finder, at A var berettiget til at få delvis aktindsigt i Bs journal efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 2 i henhold til sin anmodning herom af 18. september 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der i årevis har været konflikter mellem forældrene om samvær og forældremyndighed, samt at oplysningerne i journalen hovedsageligt fremstår som et hele, der primært indeholder moderens opfattelse af As reaktioner på B og hendes kontakt med moderen, samt Bs egne udtalelser om, på hvilken måde hun føler sig i klemme i mellem forældrene.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ved videregivelse af disse oplysninger til A er mulighed for, at A forholder oplysninger for B og drøfter dem med hende. Herved risikeres, at B fremover vil have svært ved at fæste lid til at udtale sig til neutrale – professionelle – voksne, der måtte få til opgave at hjælpe hende, samt at B antageligt bliver nødt til at tilpasse sine udtalelser til den af forældrene, der på et givet tidspunkt var sammen med hende, og eventuelt drøftede konflikterne med hende.

Nævnet kan oplyse, at det er en almindelig erfaring fra denne type sager med børn i skilsmisse-problemer, at børnene altid vil stræbe efter, at begge forældre skal få del i dem så meget som muligt, og ønsker, at begge forældre så vidt muligt er tilfredse med samværsordningerne. Børnene vil i de sværeste sager være nødt til altid at tilfredsstille den part, de er sammen med, eller som de oplever mest frustreret. Det er derfor svært for børnene at føle det tilladt at udtrykke egne behov eller følelser. Nogle børn mister helt fornemmelsen for disse, for i stedet at tilpasse sig, i deres iver efter at mindske konflikterne mest muligt.

På denne baggrund finder nævnet, at hensynet til B med afgørende vægt taler imod, at A får indsigt i oplysninger i Bs journal, der indeholder subjektive vurderinger eller vurderinger der er farvet af oplyserens tolkninger.

For så vidt angår disse oplysninger finder nævnet således ikke grundlag for at tilsidesætte overlæge s beslutning om at afslå at imødekomme As anmodning om aktindsigt.

Ud fra samme hensyn er nævnet afskåret fra mere konkret at begrunde, hvorfor de omhandlede oplysninger ikke bør videregives til A.

Nævnet finder imidlertid, at de ovennævnte hensyn ikke gør sig gældende for så vidt angår de dele af journalen, der udelukkende indeholder faktuelle og objektive oplysninger om A. Det er således nævnets opfattelse, at ingen af de i offentlighedslovens § 4, stk. 2, anførte undtagelser eller beskyttelseshensyn gør sig gældende i forhold til at give A aktindsigt i disse oplysninger.

Nævnet har i forbindelse med partshøring den 24. august 2000 gjort overlæge bekendt med, hvilke oplysninger, der må antages at være omfattet af As ret til aktindsigt efter offentlighedslovens § 4, stk. 2. Nævnet kan endelig tiltræde dette. Nævnet skal anmode overlæge om at give A aktindsigt i overensstemmelse med denne afgørelse, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 2.