Klage over manglende diagnosticering af piskesmæld

Speciallæge i reumatologi <****>har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 10. november 1998 i hendes praksis.

Den 23. januar 1998 blev udsat for en trafikulykke. Han havde siden ulykken været generet af smerter i nakken og i begge skuldre, dog mest udtalt i venstre skulder. Endvidere var han periodevis generet af føleforstyrrelser i fingrene på venstre hånd, bortset fra tommelfingeren. Disse symptomer var værst, når lå på ryggen eller kørte bil.

Med henblik på vurdering af senfølger i relation til trafikuheldet blev han af egen læge den 10. november 1998 henvist til nærmere undersøgelse af speciallæge i reumatologi.

Læge vurderede, at s gener skulle behandles med fysioterapi.

Den 2. juli 1999 blev efter henvisning fra sin praktiserende læge på ny undersøgt af en speciallæge i reumatologi. Den objektive undersøgelse viste smerter i yderstillingerne ved bevægelse af halshvirvelsøjlen og ømhed omkring 1. og 2. halshvirvel. Der var smerter og nedsat bevægelighed i venstre skulderled og ømhed af en skuldermuskel (supraspinatus). Endvidere nakkesmerter uden udstråling, og kraftige smerter i venstre brysthalvdel. havde i forbindelse med ulykken i januar 1998 pådraget sig brud af to ribben.

Lægen konkluderede, at havde pådraget sig piskesmæld (whip lash traume), og ordinerede herefter røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen og af de venstresidige ribben, samt ultralydsscanning af venstre skulder. Disse undersøgelser viste normale forhold. Herefter blev henvist til fortsat behandling hos fysioterapeut på indikationen whip lash. blev orienteret om et længerevarende genoptræningsforløb.

Der er klaget over, at læge ikke konstaterede, at der var tale om whip lash, men diagnosticerede generne som være forårsaget af myoser, og dermed ikke iværksatte hensigtmæssig behandling.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere læge i forbindelse med hendes undersøgelse og behandling af den 10. november 1998.

Nævnet har lagt vægt på, at læge foretog en klinisk undersøgelse, med focus på s nakke og skulderregion, og fandt at havde nedsat bevægelighed i halshvirvelsøjlen, og at han havde myoser i nakken og udtalt ømme myoser i en skuldermuskel (infraspinatus). Undersøgelsen viste i øvrigt normale forhold, og blev henvist til fysioterapi.

Patientklagenævnet kan oplyse, at hvorvidt lægen vil tilskrive symptomerne følger efter piskesmæld afhænger i høj grad af de oplysninger, der fremkommer i forbindelse med sygehistorien herunder oplysninger om ulykkens art og styrke samt mekanismen. Behandlingsmæssigt er det ofte vanskeligt at anvise effektiv behandling for kroniske smerter i nakke/skulderregionerne. Behandlingsforslagene vil i høj grad være fysioterapi, som anvist af . Dette er også tilfældet, hvis der er tale om følger efter piskesmæld traume. Der er således ikke betydelig forskel i behandlingsstrategien uanset forskelle i opfattelse af årsagen til smerterne.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på disse forhold og finder, at læge foretog en korrekt undersøgelse, og på dette tidspunkt korrekt henviste til behandling i form af fysioterapi.