Fødsler (obstetrik)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritisere de jordemødre på svangreambulatoriet, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 28. maj til den 9. juni 1999.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritisere de læger på obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 28. maj til den 10. juni 1999.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder for hendes behandling af den 10. juni 1999 på obstetrisk afdeling, .
Sagsnummer:
0127703
Offentliggørelsesdato:
lørdag den 20. december 2003
Speciale:
Gynækologi og obstetrik
Faggruppe:
Læger, Jordemødre
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritisere de jordemødre på svangreambulatoriet, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 28. maj til den 9. juni 1999.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritisere de læger på obstetrisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 28. maj til den 10. juni 1999.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 10. juni 1999 på obstetrisk afdeling, <****>.
Hændelsesforløb
Den 28. maj 1999 var på 29 år, der var uge 40 +1, til konsultation i svangreambulatoriet, . var ligeledes til kontrol den 4. juni 1999, da hun var i uge 42 +0.
Den 8. juni 1999 var , da svangerskabslængden var 42 uger og 5 dage, til kontrol i svangreambulatoriet, . Hun blev henvist akut til observations svangreafsnittet på . Efter konference i afdelingen blev det besluttet at sætte fødslen i gang den 9. juni 1999, hvilket skete ved hjælp af Minprostin (hormonmiddel).
Den 9. juni 1999 kom fødslen imidlertid ikke i gang. Under forsøget på igangsættelse blev der med jævne mellemrum foretaget overvågning med CTG (metode til måling af fostrets hjertefrekvens og give et billede af moderens veer).
Den 10. juni 1999 blev forsøget på at sætte fødslen i gang med Minprostin fortsat.
Senere den 10. juni 1999 kl. 15.25 blev der foretaget hindesprængning, hvorved der afgik en skylle blodtilblandet fostervand.
Kl. 17.30 opsatte jordemoder vefremkaldende drop (Syntocinon) som led i igangsættelsen af fødslen.
Kl. 19.30 noterede en læge i journalen, at veerne var stærkt smertefulde og ordinerede epiduralblokade mod smerterne. Kl. 20.25 og kl. 20.35 registrerede jordemoder unormale forandringer af CTG kurven og tilkaldte en læge. Samtidig blev det forsøgt at foretage måling af pH i fosterblod (scalp-pH), men dette var ikke muligt.
Kl. 21.16 noterede reservelæge , at CTG kurven viste unormale forandringer og besluttede at foretage akut kejsersnit indenfor 10-15 minutter på grund af truende iltforsyning til fosteret. Ved kejsersnittet, fødte kl. 21.38 en noget dysmatur dreng (tegn på overbåren graviditet) med fødselsvægt på 3.100 gram.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At fik lov at gå 3 uger over terminsdatoen.
2. At lægerne ikke tidligere ordinerede et kejsersnit.
3. At der gik for lang tid fra kejsersnittet blev ordineret til det blev udført.
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
De jordemødre på svangreambulatoriet, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 28. maj til den 9. juni 1999 har ikke overtrådt lov om jordemødre.
De læger på obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 28. maj til den 9. juni 1999 har ikke overtrådt lægeloven.
Begrundelse
Det fremgår af vandrejournalen, at den 28. maj 1999 var i uge 40 +1, hendes blodtryk var 113/80 og urinen var normal. Der blev ikke konstateret ødemer. Fosterets vægt blev skønnet til 34-3500g og hjertelyden blev fundet i orden. Afstanden fra skambenet til livmoderens bund svarede til uge 35, og fosteret blev fundet i hovedstilling.
Det fremgår af vandrejournalen, at den 4. juni 1999 blev undersøgt på akut observations svangreafsnit og var i uge 42 +0, samt at ultralydscanning og overvågning med CTG var normale. Det blev planlagt, at skulle komme igen den 8. juni 1999 til CTG-undersøgelse, hvis hun ikke havde født. Det fremgår ligeledes, at fosteret blev fundet i hovedstilling med hovedbevægelser i bækkenindgangen, og at hjertelyden var god. Der blev foretaget en CTG-undersøgelse, der viste normale forhold.
Det fremgår af vandrejournalen, at den 8. juni 1999 var i uge 42 +4, og at en læge fandt livmoderhalsen 2 cm lang og livmodermunden åben for en finger. Der blev foretaget en CTG-undersøgelse, der viste normale forhold.
Det fremgår af journalen fra sygehuset den 8. juni 1999 kl. 8.35, at ved kontrolundersøgelsen havde et blodtryk på 105/64 og en puls på 100, samt at hun mærkede dagligt fosterliv. Fosteret blev af en læge fundet i hovedstilling, og hovedet stod fast i bækkenet. Ved en gynækologisk undersøgelse var livmoderhalsen 3 cm og blød, livmodermunden var lige netop åben for en finger. Der blev foretaget hindeløsning. CTG- undersøgelsen viste normale forhold.
Nævnet kan oplyse, at hindeløsning er en metode til at igangsætte fødslen. Fosterhinden løsnes forsigtigt fra indersiden af livmoderhalsen og livmoderhulen.
Nævnet kan endvidere oplyse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard for at igangsætte fødslen, når gestationsalderen når til 42 - 43 uger under forudsætning af hyppig kontrol i perioden og under forudsætning af at man ved kontrollerne finder normale forhold.
På baggrund af ovennævnte er det nævnets opfattelse, at der i den foreliggende situation ikke var særlige grunde, der talte for at igangsætte s fødselsforløb tidligere end sket, det vil sige ved en gestationsalder på 42 uger + 6 dage.
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
De læger på obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandling af i perioden fra den 8. til den 10. juni 1999 har ikke overtrådt lægeloven.
Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 10. juni 1999.
Begrundelse:
Det fremgår af journalen, at blev sat i gang over 2 dage, og der under igangsættelse blev foretaget registrering af fosterets hjertelyd med passende mellemrum, og hjertelydsregistreringen var normal. I løbet af eftermiddagen på den 2. igangsættelsesdag begyndte der at komme gang i veerne, der blev prikket hul på fostervandet, som viste sig at være blodtilblandet, men der var fortsat normal hjertelyd. Veerne blev stimuleret med vefremkaldende hormon Oxytocin, og der blev sørget for smertelindring ved (rygmarvsbedøvelse) epiduralblokade.
Det fremgår af journalen den 10. juni 1999, at der omkring kl. 19.30 var et enkelt fald i fosterets hjertefrekvens i tilslutning til veerne, omkring kl. 20.30 begyndte der at komme gentagne fald i fosterets hjertefrekvens i tilslutning til veerne. Disse forandringer tiltog over den næste halve time. Det lykkes ikke at tage blodprøve til pH-bestemmelse fra barnets hovedhud, og da livmodermunden kun var 5 cm åben, blev det besluttet at forløse ved kejsersnit på mistanke om truende iltmangel.
Patientklagenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at kritisere, at lægerne på obstetrisk afdeling, , ikke på et tidligere tidspunkt i fødselsforløbet fra den 9. juni 1999 til den 10. juni 1999 kl. 21.16 ordinerede kejsersnit.
Nævnet kan oplyse, at det er ikke en jordemoderopgave at ordinere kejsersnit, men alene en læges afgørelse. En jordemoder har pligt til ved afvigelser fra det normale forløb at tilkalde læge.
På denne baggrund finder nævnet, jordemoder ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af , idet hun efter nævnets opfattelse tilkaldte læge ved unormale observationer.
Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
De læger på obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandling af den 10. juni 2000 har ikke overtrådt lægeloven.
Begrundelse:
Det fremgår af journalen, at på det tidspunkt, hvor registreringen af fosterets hjertelyd med CTG sluttede, havde hjertelyden rettet sig. Det fremgår ligeledes, at kejsersnittet blev udført 22 minutter efter at indikationen blev stillet, hvilket nævnet, i det givne tilfælde, finder er et acceptabelt tidsinterval.
Det fremgår ligeledes, at barnet ved fødslen havde en navlesnors pH-værdi på 7,22, hvilket efter nævnets opfattelse ikke tyder på nogen klinisk betydende iltmangel. Apgar score var 3/1 minut, 6/5 minutter og 10/8 minutter.
Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på 5 forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve samt musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score.
Yderligere kan nævnet oplyse, at man som udgangspunkt altid tager en blodprøve fra den nyfødtes navlesnor. Af denne prøve får man blandt andet en såkaldt navlesnors-pH, som angiver surhedsgraden i barnets blod. Denne værdi kan fortælle noget om hvor meget ilt barnet har modtaget fra moderkagen under fødslen. Som en tommelfinger regel siges det, at navlesnorpH-værdien skal ligge over 7,20 for at barnet fik nok ilt og dermed havde det godt under fødslen.