Klage over manglende procedure for indhentelse af samtykke i forbindelse med anvendelse af personale under uddannelse
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans information af i forbindelse med behandlingen den 13. december 2001 på , jf. lov om patienters retsstilling § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hans behandling af den 13. december 2001 på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske for hans behandling af den 13. december 2001 på .
Sagsnummer:
0233010
Offentliggørelsesdato:
fredag den 20. december 2002
Juridisk tema:
Information og samtykke
Speciale:
Neurokirurgi
Faggruppe:
Sygeplejersker, Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> i forbindelse med behandlingen den 13. december 2001 på <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 13. december 2001 på <****>.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hans behandling af <****> den 13. december 2001 på <****>.
Hændelsesforløb
blev den 13. december 2001 opereret på for diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Han havde inden operationen fået anlagt blodpropforebyggende TED-strømper.Bedøvelsen blev udført af 1. reservelæge og sygeplejerske . I forbindelse med bedøvelsen var det nødvendigt at fjerne strømperne.
En venflon blev anlagt af 1. reservelæge , og en radiograf under oplæring skulle anlægge en anden.
Da vågnede efter narkosen, havde han smerter i benene og opdagede, at der sad 2 kanyler i den ene fod samt 2 plastre på den anden, samt at TED-strømperne var fjernet.
Klagen
Der er klaget over følgende:1.at lægen, der havde ansvaret for anvendelsen af medhjælp ved operationen, begik fejl. har oplyst, at de studerende øvede sig på hans krop under operationen.
2.at TED strømperne blev fjernet før eller under operationen. har fremsat den opfattelse, at det har udsat ham for øget risiko for blodpropper i benene.
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved ikke at have givet tilstrækkelig information forud for operationen den 13. december 2001.
Begrundelse
I forbindelse med bedøvelsen af blev der anlagt en venflon kanyle af 1. reservelæge , hvorefter der skulle anlægges en venflon kanyle i foden, når sov. Denne venflon skulle anlægges af en radiograf under oplæring.var ikke forud for operationen orienteret om denne fremgangsmåde.
Nævnet kan oplyse, at i henhold til lov om patienters retsstilling må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.
Ifølge udtalelse til sagen fra 1. reservelæge var ikke forud for anlæggelsen af venflon nr. 2 blevet anmodet om accept af, at der blev anvendt personale under uddannelse.
Ifølge udtalelse fra overlæge er der efterfølgende udarbejdet en procedure, således at patientens informerede samtykke til behandlingen indhentes dagen før operationen.
Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af, at overlæge ikke havde sikret, at der forelå en klar procedure, der sikrede, at patientens informerede samtykke til en sådan behandling blev indhentet forud for eventuel iværksættelse af behandling.
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 13. december 2001.
Sygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved sin behandling af den 13. december 2001.
Begrundelse
fik forud for operationen for diskusprolaps den 13. december 2001 anlagt TED-strømper.Nævnet kan oplyse, at det ikke er sædvanlig praksis i forbindelse med dette indgreb at anlægge blodpropforebyggende TED-strømper.
Nævnet kan videre oplyse, at under operation for diskusprolaps i halshvirvelsøjlen sidder anæstesipersonalet fjernt fra patientens hoved, for at give plads til operatøren. Det er derfor sædvanlig praksis at anlægge en eller flere venflon kanyler i patientens fod, når han/hun er faldet i søvn. Dette er for at have direkte adgang til at injicere medicin i kanylen.
Da var bedøvet, fjernede man TED-strømperne, så man kunne anlægge venflon kanyle i foden.
Det er ikke oplyst en særlig indikation for anvendelsen af TED-strømper.
Det er nævnets vurdering, at der ikke umiddelbart var nogen grund til at genanlægge strømperne efter operationen, da der ikke fandtes nogen ordination herom.
Sammenfattende finder nævnet derfor ikke anledning til kritik af 1. reservelæge eller sygeplejerske for den foretagne behandling, idet denne blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.