Klage over manglende tilbud om livsforlængende behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hendes informationen af <****> i forbindelse med behandlingen den 11. september 2000 på onkologisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling §7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hendes behandling af <****> den 11. september 2000 på onkologisk afdeling, <****>.

 

Hændelsesforløb

blev opereret for tyktarmskræft i maj 1996 på . Operationen viste, at der var spredning af kræften til seks fjernede lymfeknuder. Derfor blev henvist til onkologisk afdeling, , hvor hun i juli 1996 blev sat i immunbehandling med antistof (Panorex). Denne behandling blev afsluttet i oktober 1996. Efterfølgende CT-skanning viste normale forhold, og blev afsluttet på onkologisk afdeling.

I januar 1999 konstaterede man tilbagefald af kræftsygdommen, og der blev på ny opereret med fuldstændig fjernelse af tilbagefaldet. Der blev ikke givet efterbehandling.

I august 1999 konstaterede man spredning af sygdommen til lungerne og til lymfeknuder omkring lungeroden. blev derfor genhenvist til onkologisk afdeling, , hvor man iværksatte kemoterapi (5FU og Leukovorin) fra 27. september 1999 til 11. august 2000. På trods af behandlingen var der på ny forværring i spredningen af kræftsygdommen i lungerne.

Ifølge journalen fra onkologisk afdeling, , mødte til 11. serie kemoterapi den 11. september 2000. Behandlingen blev imidlertid stoppet med den begrundelse, at forudgående røntgenbillede af lungerne havde vist en ganske diskret forværring af kræftsygdommen. Samtidig blev oplyst om, at der ikke forelå yderligere behandlingstilbud.

Herefter opsøgte på eget initiativ et hospital i Tyskland, og der iværksatte man den 20. oktober 2000 behandling med systemisk kemoterapi (Tomudex, 5FU og Irinotecan) indtil august 2001. På det tidspunkt blev der konstateret fornyet forværring af sygdommens spredning til lungerne, og på sygehuset i Tyskland gik man over til en ny kemoterapibehandling i form af Xelodatabletter.

Det fremgår af journalnotat af 19. marts 2001, at mødte til ambulant kontrol på onkologisk afdeling, . Man konstaterede, at hun var fuldstændig velbefindende. Ved fornyet ambulant kontrol i juni 2001 blev der på ny taget stilling til eventuelle behandlingsmuligheder, men sådanne muligheder blev afvist.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at der var lægefaglig indikation for behandlingen med FU og Leukovorin, som foregik fra september 1999 til august 2000. Der var ligeledes lægefaglig indikation for at stoppe denne behandling, da der var sygdomsforværring i lungerne. Han oplyste endvidere, at der fra september 2000 var lægefaglig indikation for at iværksætte den behandling med Irinotecan, som modtog på hospitalet i Tyskland i perioden fra oktober 2000 til august 2001. Han oplyser, at videnskabelige undersøgelser har vist en cirka 3 måneders forlænget median overlevelse. Overlæge oplyser, at det var af ressourcemæssige årsager, at onkologisk afdeling ikke iværksatte behandling med Tomudex, 5FU og Irinotecan i september 2000. Han oplyser endvidere, at tidspunktet for eventuel start på denne behandling var før loven om behandlingsgaranti til kræftpatienter blev vedtaget.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At man i september 2000 på onkologisk afdeling, , undlod at tilbyde livsforlængende behandling af hendes kræftsygdom.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 11. september 2000 på onkologisk afdeling, .

Læge har overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af i forbindelse med behandlingen den 11. september 2000 på onkologisk afdeling, jf. lov om patienters retsstilling §7.

Begrundelse

Nævnet har lagt til grund, at lægerne på onkologisk afdeling, af ressourcemnæssige årsager ikke kunne tilbyde behandling af . Patientklagenævnet kan kun behandle klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til anvendelse af ressourcer, idet dette hører under Amtskommunerne.

For så vidt angår informationen, kan nævnet oplyse, at behandling med Irinotecan i september 2000 blev tilbudt af 2 sygehuse, ligesom der var mulighed for at henvise til behandling i udlandet. En aftale mellem sundhedsministeren og regeringen om behandlingsgaranti blev indgået den 2. september 2001, men var ikke udmøntet i regler.

På denne baggrund finder nævnet, at læge burde have informeret om disse behandlingsmuligheder.