Klage over manglende behandling af emaljedefekt

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger i <****> Kommunale Tandpleje, der var involverede i behandling af <****> i perioden fra 1987 til den 31. maj 2002.

Hændelsesforløb

Tandlæge , Kommunale Tandpleje, fandt ved undersøgelse den 9. september 1987, at måske havde misfarvninger eller forkalkningsfejl på 05 – 05 (de sidste mælketænder i underkæben). Ved denne konsultation og flere efterfølgende i de følgende år blev 05 – 05 behandlet med fluorlak (duraphat).

Ved kontrol den 13. september 1991 blev fundet, at – 6 (første store kindtand i venstre side af underkæben i permanente tandsæt) var dårligt forkalket og helt grå i emaljen. Tanden blev behandlet med duraphatlak.

I de følgende år blev der lagt små plastfyldninger (fisurforsegling) i kindtænderne i det permanente tandsæt. Desuden blev der penslet med fluorlak på mælkekindtænderne og de blivende (permanente) kindtænder.

Den 3. april 2001 blev overflyttet til videre behandling hos en privat tandlæge. På dette tidspunkt havde tandlæge diagnosticeret kariesangreb i to blivende (permanente) kindtænder, som blev behandlet med fyldninger den 11. juni 2001. Derefter blev der ikke foretaget yderligere behandling i den kommunale tandpleje.

Den 14. maj 2002 rettede s nye tandlæge henvendelse til Kommunale Tandpleje og anførte, at tænderne var misfarvede på grund af en mineraliseringsdefekt (emaljehypoplasier), og at der var behov for porcelænsfacader på otte tænder fortil i overkæben.

Den 31. maj 2002 blev undersøgt af overtandlæge i Kommunale Tandpleje. Hun fandt, at der var tale om et rent kosmetisk behov, hvorfor behandlingen ikke kunne foretages under den kommunale tandpleje.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At den kommunale tandpleje ikke har iværksat tilstrækkelig behandling af en emaljedefekt, herunder ikke har indkaldt til undersøgelse i efteråret 2001.

Nævnets afgørelse af klagen

De tandlæger i Kommunale Tandpleje, der var involverede i behandlingen af , har ikke overtrådt tandlægeloven.

Begrundelse

Ifølge journalen registrerede tandlæge den 9. september 1987, at der var forkalkningsfejl på de bageste mælkekindtænder i underkæben 05-05. Den 13. september 1991 anførte tandlæge i journalen, at den forreste blivende kindtand i venstre side af underkæben, –6 var dårlig forkalket, og at den var helt grå. Videre blev det anført, at den forreste kindtand i højre side af overkæben 6+ og tilsvarende tand i højre side af underkæben 6- samt de to midterste fortænder i underkæbefronten 1-1 havde emaljeforandringer (motteled enamel).

Nævnet kan oplyse, at tanddannelsesforstyrrelser (hypomineralisation), herunder mineralisationsfejl, i det hårde tandvæv (emalje og dentin) kan have meget forskellig udseende, der kan dels være tale om ændringer i tændernes morfologi og dels om ændringer i de hårde tandvævs struktur. Det kan være muligt at iagttage defekterne klinisk, men undertiden er det kun muligt at observere defekterne mikroskopisk.

Videre kan nævnet oplyse, at tanddannelsesforstyrrelser kan være generelle og så omfatter alle tænder, som mineraliserer på det tidspunkt, hvor den skadelige påvirkning finder sted. Der kan ses generelle tanddannelsesforstyrrelser, som omfatter såvel primære (mælketandsættet) som permanente tænder. Tanddannelsesforstyrrelserne kan også være lokaliserede til en enkelt tand fremkaldt af en lokal skadelig påvirkning under denne tands mineralisationsperiode. Årsagen til mineralisationsforstyrrelser må siges ikke at være fuldstændig kendt på nuværende tidspunkt.

Endelig kan nævnet oplyse, at behandling af tanddannelsesforstyrrelserne afhænger af, hvor omfattende destruktionen er i den enkelte tand. Der findes imidlertid ingen studier, der dokumenterer, om det er bedst at gribe til behandling hurtigt efter registrering af et større tab af tandsubstansen, eller om udviklingen bør aftage, før der gøres et behandlingstiltag naturligvis under forudsætning af, at barnet ikke har symptomer eller udvikler karies. I tilfælde, hvor man har valgt tidlig fyldningsterapi, har det vist sig, at der relativt hurtigt efter behandlingen er sket yderligere tab, hvorefter ny fyldningsterapi har været nødvendig. Hermed berøres endnu et uafklaret punkt omkring behandling af disse tænder, nemlig om man bør være radikal ved fjernelsen af hypomineraliseret emalje eller ej. Der findes ingen studier, der dokumenterer hvilken strategi, der er den bedste. Der er heller ingen studier, der har undersøgt om én type fyldningsmateriale er bedre end en anden. Destruktionsfaren er størst de første år efter frembrud af tanden

Det er nævnets vurdering, at det derfor er vigtigt, at tandlægen betragter patienter med minerationsforstyrrelser som risikobørn med hensyn til udvikling af karies, og at barnet er under observation.

Det er nævnets vurdering, at tandlægerne i Kommunale Tandpleje ved undersøgelse og behandling af har forsøgt at leve op til ovenstående. De forreste store kindtænder i alle fire kvadranter, de såkaldte seksårstænder, blev ifølge journalen forseglet på tyggefladerne den 13. september 1991, den 30. september 1991 og den 18. december 1991.

Nævnet kan oplyse, at der ved forsegling med et plastmateriale opnås en effektiv kariesbeskyttelse af de forseglede tandflader.

Ifølge journalen blev der endvidere påsmurt flourlak (Durafat) på kindtænderne den 13. september 1991 for at beskytte tænderne mod karies.

Derudover har ifølge journalen været indkaldt til undersøgelser og behandlinger med korte intervaller i perioden fra september 1991 og frem til udskrivning af tandplejen den 12. juni 2001.

Nævnet finder ikke anledning til kritik af, at ikke blev indkaldt til yderligere undersøgelse, da hun var overgået til videre behandling hos privat tandlæge.

Den 14. maj 2002 ansøgte s nye tandlæge kommune om betaling af 8 porcelænsfacader på 8 forreste tænder i overkæben (4,3,2,1+1,2,3,4).

Overtandlæge undersøgte den 31. maj 2002 og konkluderede, at der var tale om et kosmetisk problem, hvorfor kommune ikke kunne imødekomme ansøgningen.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke var sammenhæng mellem behovet for porcelænsfacader og den i Kommunale Tandpleje foretagne behandling, idet der var tale om mineralisations-forstyrrelser, som er udviklingsbetingede.

Det er videre nævnets vurdering, at det af foreliggende billeder fremgår, at der var tale om kosmetisk betinget behandling, som derfor ikke er omfattet af en kommunal betalingsforpligtelse.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af tandlægerne i Kommunale Tandpleje, idet den foretagne undersøgelse og behandling blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.